Nu begynder DIF DM-ugen 2026

DM-ugen begynder mandag 22. juni og fejrer sit femårs jubilæum med høj sol, gratis adgang til samtlige danmarksmesterskaber og rekordmange sportsgrene på programmet.
Jacob Bech Andersen
22. jun. 2026
DM-ugen begynder mandag 22. juni og fejrer sit femårs jubilæum med høj sol, gratis adgang til samtlige danmarksmesterskaber og rekordmange sportsgrene på programmet.

Hvem er Danmarks bedste atleter i cykling, bordtennis, stangspring, beachvolleyball, bueskydning, bowling, fægtning, dart, skydning, triatlon, vægtløftning og 35 andre idrætsgrene?

Det spørgsmål skal bevares i den kommende uge, når DIF DM-ugen afholdes i Herning 22. – 28. juni. Det hele begynder i dag 22. juni kl. 11.00, når lokale Jonas Jochumsen fra Herning Tennis Klub sender første serv afsted i den første kamp ved DM i tennis. Det bliver startskuddet til en brag af en sportsuge, hvor 2.200 af landets bedste atleter konkurrerer. I løbet af ugen skal der findes flere end 135 danmarksmestre fordelt på 46 sportsgrene.

Vejrudsigten for den kommende uge tegner fremragende, og publikum har gratis adgang til alle sportsbegivenheder under DIF DM-ugen. Sidste år besøgte mere end 150.000 tilskuere DIF DM-ugen i Aalborg. Har man ikke mulighed for at lægge vejen forbi Herning, sender DR knap 30 timers tv fra DM-ugen 2026.

Fem år med store sportsoplevelser
Siden premieren i 2022 har DIF DM-ugen haft ambitionen om at samle danmarksmesterskaber på tværs af sportsgrene i utraditionelle rammer og gentænke, hvordan publikum oplever sport.

”Vores ønske har været, at DIF DM-ugen skal være et sted, hvor publikum kommer helt tæt på konkurrencerne, mærker stemningen og opdager sportsgrene og atleter, man måske ikke kendte i forvejen. Kombinationen af store navne, spektakulære venues og uventede oplevelser er netop det, der har gjort DM-ugen til en sportsfest, publikum virkelig holder af.  Vi glæder os til et brag af en DM-ugen i Herning.” siger Hans Natorp, formand i DIF.

Ønsker man som journalist eller fotograf at dække en eller flere konkurrencer under DIF DM Ugen, er det stadig muligt at søge om akkreditering på Presse | DIF

Mens Herning i år lægger værtsby til DM-ugens 5 års-minijubilæum, er det Aarhus næste år i 2027, der skal være vært, og i 2028 rykker DIF DM-ugen for førtse gang øst for Storebælt til København, hvor landets hovedstad byder landets bedste atleter velkommen til det enorme evet. 

FACTS - DIF DM-ugen 2025 

  • +135 danmarksmesterskaber
  •  + 2.200 atleter og officials fra hele landet 
  • 46 forskellige sportsgrene 
  • DR er mediepartner på eventet og dækker DIF DM-ugen på flere kanaler i både radio og tv
  • Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med specialforbundene - og værtsbyen Herning.
  • Programmet kan ses på DIF DM-ugens app, som man finder i App Store eller Google Play.
  • Følg med på www.dmugen.dk 

 

Foto: Lars Møller