Første danmarksmester er fundet

Andreas Trajkovski fra Hvidovre Atletik & Motion vinder DM i længdespring.
Længdespringeren Andreas Trajkovski fra Hvidovre Atletik & Motion vinder DIF DM-ugens første guldmedalje.
Jacob Bech Andersen
25. jun. 2026
Længdespringeren Andreas Trajkovski fra Hvidovre Atletik & Motion vinder DIF DM-ugens første guldmedalje.

Den allerførste guldmedalje ved DIF DM-ugen 2026 i Herning har fundet sin ejer. Det skete, da 33-årige Andreas Trajkovski fra Hvidovre Atletik & Motiontorsdag eftermiddag - i bragende sol og foran en tætpakket bymidte i Herning - vandt DM-guld i længdespring med et spring på 7,47 meter.

Herrernes længdespringskonkurrence udviklede sig hurtigt til et tæt opgør mellem københavneren Andreas Trajkovski og Aarhusianeren Kasper Larsen, og her trak Trajkovski det længste strå.

”Jeg kom ind med en mentalitet om at springe langt, og jeg vidste godt, at jeg havde et godt spring i mig efter mine sidste konkurrencer rundt om i Europa.  Men det blev svært i dag med vinden, og vi skulle kæmpe lidt ekstra for at ramme planken perfekt, men jeg er meget glad for, at det hele gik,” siger en stolt Andreas Trajkovski.

Den rutinerede Hvidovre-atlet er glad for at vinde DM-ugens første officielle medalje:

”Jeg elsker sådan nogle ’streetstævner’ her, og det er et privilegium at vinde det første DM-guld foran så mange mennesker i Herning. Jeg er bare glad for at kunne komme og vise, at jeg stadig er på toppen trods en alder på 33 år.”

Mens Andreas Trajkovski tog førstepladsen ved DM i længdespring blev Kasper Larsen fra Aarhus 1900 nr. 2 og Bertram Bing Costa fra Sparta tog tredjepladsen.

FACTS

  • +135 danmarksmesterskaber
  •  + 2.200 atleter og officials fra hele landet 
  • DR er mediepartner på eventet og dækker DIF DM-ugen på flere kanaler i både radio og tv
  • Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med specialforbundene - og værtsbyen Herning kommune.
  • Programmet kan ses på DIF DM-ugens app, som du finder i App Store eller Google Play.
  • Følg med på www.dmugen.dk