Økonomisk hjælp til sommerlejr

Mulighed for støtte til deltagergebyr, udstyr og transport til sommerens ferieaktiviteter.
Christina Borregaard-Otzen
11. maj 2026
Mulighed for støtte til deltagergebyr, udstyr og transport til sommerens ferieaktiviteter.

Er du eneforælder med et begrænset økonomisk råderum? Så kan du nu søge støtte til dit barns deltagelse i ferielejre, sommerskoler og andre ferieaktiviteter gennem Enestående Forældres samarbejde med Alm. Brand Foreningen 1792.

En økonomisk håndsrækning kan give flere børn mulighed for at være med i feriefællesskabet – eneforældre kan søge støtte til sommerskole, ferielejr eller andre ferieaktiviteter, der varer mindst tre dage. Men der er også mulighed for at søge støtte til nødvendigt udstyr til ferieaktiviteten og transportstøtte til og fra.

Du kan læse mere om ordningen og dele muligheden med forældre i foreninger og klubber.

Det kan du søge hjælp til

  • Deltagelse i ferielejre, sommerskoler og andre ferieaktiviteter
  • Nødvendigt udstyr for at kunne deltage
  • Transport til og fra ferieaktiviteten