DIF inviterer alle jer fra foreningslivet samt forbund og kommuner til en konference, hvor vi deler de vigtigste indsigter og erfaringer fra projektet – og giver jer inspiration til at drive udviklingen videre i jeres forbund og ude i foreningerne.
Konferencen giver jer indsigt i, hvordan I kan styrke inklusionen i jeres forening og skabe et miljø, hvor der er plads til alle. I kan blive klogere på:
- Hvorfor det er vigtigt at have fokus på at have en inkluderende kultur i idrætten
- Hvad vi har gjort os af gode erfaringer
- Hvordan man som organisation og forening arbejder for at fremme en inkluderende kultur
DIF lancerer podcast
Ud over en masse spændende oplæg, lancerer vi også vores nye #Gamechanger-podcast, hvor Amalie Bremer undersøger inklusion i idrætten gennem personlige fortællinger og faglige perspektiver. En af gæsterne i podcasten er håndboldspiller Villads Raahauge Jensen, som deler sin historie om at skjule sin seksualitet og om de reaktioner der fulgte, da han stod frem som homoseksuel. Både Amalie og Villads gæster konferencen, hvor de giver et indblik i deres oplevelser og uddyber, hvorfor en inkluderende kultur i idrætten er så vigtig.
Tid og sted
Dato: 17. december 2025 kl. 09.30-12.00
Adresse: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
Lokale: Gunner Nu
Tilmelding
Tilmed dig via linket her.
Frist for tilmelding er den 11. december 2025.