Skud ud til DIF DM-ugen

Skud ud til DIF DM-ugen

Topskytten Emil Kjelgaard Petersen var i hopla, da han pløkkede den ene lerdue ned efter den anden ved DIF DM-ugen i Aalborg. Nordjyden er stærkt begejstret for DM-ugen-konceptet.
Jacob Andersen
28. jun. 2025
Topskytten Emil Kjelgaard Petersen var i hopla, da han pløkkede den ene lerdue ned efter den anden ved DIF DM-ugen i Aalborg. Nordjyden er stærkt begejstret for DM-ugen-konceptet.

De bliver med en smil på læben kaldt for den nordjyske skydemafia, og lørdag satte flere nordjyske skytter sit præg på DM-finalerne i skeetskydning.

 Emil Pedersen fra Jetsmarks Sogns Jagtforening snuppede guldet, Kasper Rasmussen fra Aalborg Flugtskydnings Forening fik sølv, mens Andreas Kragbæk, Jetsmarks Sogns Jagtforening tog bronzemedaljen.

”Det er megafedt at vinde DM-guld, og det er virkeligt fedt at gøre det her foran et stort publikum, i en lille sportsgren, som ellers ikke bliver set ret meget. Det har været en stor oplevelse at være med," siger Emil Pedersen, guldvinder fra Jetsmarks Sogns Jagtforening og fortsætter:

”Det er jo en slags mini-ol og et mega fedt koncept. De mange sportsgrene gavner hinanden. Der kommer mange mennesker og ser noget som de måske ikke normalvis gør. Og så giver det lidt nerver på. Jeg kunne i hvert fald godt mærke at der var flere øjne på en i forhold til hvad vi er vant til."

"De mange sportsgrene gavner hinanden. Der kommer mange mennesker og ser noget som de måske ikke normalvis gør. " Emil Petersen, guldvinder i skeetskydning

Om DIF DM-ugen:

 

  • 35 sportsgrene
  • +125 danmarksmestre
  •  + 2.200 atleter og officials fra hele landet 
  • DR er mediepartner på eventet og dækker DIF DM-ugen på flere kanaler i både radio og tv
  • Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med specialforbundene - og værtsbyen Aalborg.
  • Programmet kan ses på DIF DM-ugens app, som du finder i App Store eller Google Play.
  • Følg med på www.dmugen.dk 

Flere nyheder