Civilsamfundet skal tage over, hvor det offentlige har fejlet

Hårde tiltag og tvang løser ikke problemet. Det mener Jon Kvist, medlem af Startblokkens styregruppe og kommissær i Reformkommissionen. I årevis har det offentlige forsøgt at hjælpe de cirka 42.000 unge, der sidder fast uden uddannelse eller job, tilbage på sporet gennem forskellige politiske tiltag. Men indsatserne har ikke leveret de ønskede resultater.

”Man har prøvet alt muligt over for disse unge. Man har forsøgt med en reducering i deres kontanthjælp, hvilket ikke har virket. Man har indført et uddannelsespålæg og troet, at det var vejen frem. Det viser sig dog, at 85 procent af de unge, der starter på en uddannelse gennem uddannelsespålæg, frafalder. Det er det, vi får ud af at fortælle folk, hvad det er, de skal gøre,” siger Jon Kvist.

For mange unge skaber systemet frustration snarere end fremgang.

”Denne gruppe af unge har alt for længe slået sig på det eksisterende system. De er mere end almindeligt trætte af at blive mødt af forskellige voksne, som er ansat af kommunen, og som møder dem, primært fordi de får penge for det og ikke fordi de er oprigtigt interesserede i den pågældende unge,” siger Jon Kvist.

På Christiansborg har man også fået øjnene op for problemet og erkender, at det offentlige alene ikke kan løfte opgaven. Der skal andre midler til.

”På Christiansborg vedtog man ’ungeløftet’ i efteråret. 1,3 milliarder kroner er afsat til at løfte udsatte unge fra denne målgruppe. Pengene skal gå til tværgående indsatser, hvor det lokale civilsamfund og virksomheder kommuner arbejder sammen om at ruste unge. Man er nået til den politiske erkendelse, at man ikke bare centralt kan vedtage ændringer i paragraffer eller i størrelsen på ydelser og tro, at det kan hjælpe disse unge – i stedet må det klares lokalt, og der skal andre end det offentlige ind,” lyder det fra Jon Kvist.

Civilsamfundets rolle

Som kommissær i reformkommissionen har Jon Kvist været med til at udarbejde den rapport, der indeholder anbefalinger til, hvordan man hjælper de unge tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Her fastslog man betydningen af, at civilsamfundet inddrages:

”En af hovedkonklusionerne, vi fandt frem til, var, at det offentlige alene ikke kunne klare opgaven omkring denne gruppe unge. Derfor er man nødt til at indgå samarbejde med civilsamfundet”.

De mislykkede forsøg på at hjælpe de unge på rette kurs skyldes, at det offentlige i for høj grad forsøgte at påvirke de ydre motivationsfaktorer gennem straf og tvang. Civilsamfundet kan derimod sætte nogle rammerne op, der aktiverer de unges indre motivation.

”Ved at tale til den indre motivation opnår man større vedholdenhed, så deltagere i højere grad lykkedes med hvad de sætter sig for og ikke må stoppe i utide. Civilsamfundet kan hjælpe ved fx at lytte til den unge og engagere dem i tillidsfulde fællesskaber og meningsfulde aktiviteter. Man får derved tændt op under den indre ild, der er i folk, så de gerne vil blive i de projekter, som de bliver en del af. Det kan være at hjælpe den lokale forening med at arrangere noget fodbold eller en idrætsdag i det lokale miljø. Det hjælper dem med at få meningsfuldhed ind i deres tilværelse,” understreger Jon Kvist.

Ude i foreningerne kan de unge få lov at blive set og hørt, som de måske ikke er blevet før.

”Det, at de kommer ud i nogle foreninger, hvor de møder andre mennesker, der er mødt op, fordi de godt kan lide at være sammen med dem. Det gør alverden til forskel. Fællesskab, anerkendelse og meningsfuldhed – det er nogle af de nøgleord, der har betydning for, hvordan vi opfatter og lever vores liv. De unge kan mærke, når de møder nogle ildsjæle og andre unge i foreningerne. Personer som ikke er der for pengenes skyld, men for de unges og deres egen skyld. Det har en kæmpe betydning,” siger Jon Kvist.

Startblokken

Da Jon Kvist fik invitationen til at være en del af Startblokkens styregruppe, takkede han med stor interesse ja. Han ser nemlig lovende takter i initiativet.

”Da jeg fik invitationen, var der ingen tvivl om, at det ville jeg rigtigt gerne. Startblokken er et professionelt koncept, der er udviklet centralt i DIF med hjælp fra gode folk – og det koncept tilpasser man så lokalt. Der er en masse lovende takter i det”.

Og hvis alt går, som det skal, kan Startblokken i fremtiden være nået ud til mange af landets kommuner.

”Om fem år håber jeg, at Startblokken er i alle landets kommuner, så der er masser af unge, der kommer ud i nogle fællesskaber, og at de igennem det får en positiv identitet, større selvværd og bliver bedre til at mestre deres egne liv. At de finder ud af og kan formulere, hvilke ønsker, de har til deres liv, og så får støtte til at opnå de mål. Startblokken har potentiale til at være livsforandrende for rigtigt mange unge,” lyder det fra Jon Kvist.