Efterårets Træner 1-kurser

Efterårets Træner 1-kurser står for døren, og tilmeldingen er nu åben. Uanset om man er aktiv udøver, ny træner eller forælder med interesse for trænerrollen, er Træner 1-uddannelsen det oplagte sted at starte.
Ditte Buxbom Friis
29. jun. 2025
Efterårets Træner 1-kurser står for døren, og tilmeldingen er nu åben. Uanset om man er aktiv udøver, ny træner eller forælder med interesse for trænerrollen, er Træner 1-uddannelsen det oplagte sted at starte.

Tilmeldingen er åben til DIF Træner 1-kurser i efteråret

Det er nu muligt at tilmelde sig efterårets Træner 1-kurser. Som en del af kurset kan en stor del tages som e-læring – og dermed tilpasses en travl hverdag.

DIF Træner 1-uddannelsen er målrettet udøvere, forældre og nye trænere, der ønsker en grundlæggende introduktion til trænerrollen i en idrætsforening. Uddannelsen giver deltagerne basale redskaber og en forståelse for træning, målgrupper og trænerrollen.

Uddannelsen kommer bla. omkring:

  • Det motiverende træningsmiljø

  • Kommunikation med udøvere og forældre

  • Træning af børn og unge

  • Trænerens rolle og refleksion over egen praksis

Kurset består af 9 timers undervisning og 3 obligatoriske samt 2 valgfrie e-læringsmoduler.

Sådan tilmelder du dig

Kurserne udbydes følgende steder og datoer:

  • 28. september 2025 – Idrættens Hus, Brøndby

  • 4. oktober 2025 – Idrætshøjskolen i Aarhus

Tilmeldingsfrist: 24. august 2025

 

Flere nyheder