DM-ugen

Mød de nykårede europamestre til DIF DM-ugen 

Danmark har nogle af Europas absolut bedste bowlingspillere. Det slår klart efter et forrygende EM på dansk hjemmebane i Aalborg. Mød de danske bowlingstjerner ved DIF DM-ugen i Aalborg 28. juni.  . 
Jacob Andersen
15. jun. 2025
Danmark har nogle af Europas absolut bedste bowlingspillere. Det slår klart efter et forrygende EM på dansk hjemmebane i Aalborg. Mød de danske bowlingstjerner ved DIF DM-ugen i Aalborg 28. juni.  . 

Lægger du vejen forbi Løvvang Bowling Center i Aalborg lørdag den 28. juni under DM-ugen, så er du garanteret bowling i absolut europæisk topklasse

Med to guldmedaljer til de danske bowlingdrenge i henholdsvis teams og trio og en bronzemedalje i disciplinen masters til Tim Stampe slutter Danmark af ved herre-EM i Aalborg som Europas anden bedste bowlingnation – kun overgået af Italien, der tog i alt fire medaljer. 

Danmarks dygtigte bowlingspillere får ikke alt for meget tid til at læne sig tilbage og nyde EM-medaljerne. Om få dage er de nemlig i aktion igen, når de tropper op til DM-ugen i Aalborg lørdag den 28. juni. Her gælder det ikke kampen om at blive Europas bedste, men til gengæld den nationale kamp om at blive Danmarks bedste i den publikumsvenlige knock-out-disciplin masters. Det er Top 16 i den danske dame- og herrerække, der kvalificerer sig til DM i masters. 

Kig forbi Løvvang Bowling Center lørdag den 28.6. Der er gratis adgang. 

Foto: Danmarks Bowling Forbund 

 

Programmet for DM i bowling (masters) lørdag 28.6 i Aalborg

Kl. 11.30: Indledende 16 damer og 16 herrer (6 serier) – Top 8 Herrer/Damer går videre til kvartfinalen
Kl. 14.30: Banebehandling
Kl. 15.15: Kvartfinale damer og herrer – Bedst af 3 serier
Kl. 16.30: Semifinale damer og herrer – Bedst af 3 serier
Kl. 17.45: Banebehandling
Kl. 18.15: Bronzekamp damer og herrer – Bedst af 3 serier
Kl. 18.15: Finalekamp damer og herrer– Bedst af 3 serier
Kl. 19.30: Medaljeceremoni (Hallen eller Honnørkajen. Annonceres senere) 

Flere nyheder