- Sidste chance for at være med i konkurrencen: 30. maj klokken 12.00
- Værdien af præmien er cirka 6.800 før moms og præmien er skattefri for vinderen. Præmien kan ikke ombyttes til kontakter eller andre produkter
- Præmien skal indløsese inden for et år efter konkurrencen er afviklet. Det kan fx være i forbindelse med sæsonafslutning eller -start.
Min Hal
Fortæl om din idrætshal og vind is til 100 mennesker
Danmark har 1.600 idrætshaller, som næsten alle danskere enten benytter eller har minder fra. I hallerne er der sport og sammenhold. Der er små og store sejre, måske pommes-fritter med remoulade og en luftmadras på gulvet.
Der foregår så meget fedt i idrætshallerne, og det fejrer DIF og Lokale og Anlægsfonden med en konkurrence, hvor man kan glæde op mod 100 medlemmer af en idrætsforening med gratis is. Præmien er nemlig en bemandet isbil, der fx kan komme ud til sæsonafslutning eller -start, i forbindelse med en sommeridrætsskole, eller hvad der passer foreningen.
For at deltage i konkurrencen, skal man bare gå ind på www.dif.dk/minhal og beskrive, hvad man elsker ved sin idrætshal.
Hvis man har lyst, kan man også skrive, hvordan hallen kunne blive endnu bedre, og man har også mulighed for at sende billeder med.
Alle kan deltage i konkurrence. Både medlemmer, forældre til medlemmer, bedsteforældre til medlemmer, tidligere medlemmer og alle andre, der på et eller andet tidspunkt har boltret sig i en idrætshal.
Del af en større kampagne
Konkurrencen, Min Hal, er en del af DIF og Lokale og Anlægsfondens store kampagne, ’Idrætshaller til tiden’. Den handler om, hvordan man på en kreativ og bæredygtig måde kan ombygge de klassiske idrætshaller, så de bliver endnu bedre.
På baggrund af ansøgninger vil 10 haller blive udvalgt og modtage 150.000 kroner til et projektudviklingsforløb med en ekstern arkitektrådgiver. Af de 10 udvalgte haller vil tre indstilles til at kunne modtage støtte på op til 10 millioner kroner til at realisere projektet.