Affaldsindsamling

211 kg indsamlet affald sendte isbilen til Løkken

Der var en isbil på højkant, da DIF sidste år opfordrede idrætsforeningerne til at deltage i den årlige affaldsindsamling. De frivillige fra GVL Løkken indsamlede mest, og i søndags var der så is til børn og voksne. DIF håber, at mange er med igen i år.
Søren Juul Rasmussen
7. mar. 2025
Der var en isbil på højkant, da DIF sidste år opfordrede idrætsforeningerne til at deltage i den årlige affaldsindsamling. De frivillige fra GVL Løkken indsamlede mest, og i søndags var der så is til børn og voksne. DIF håber, at mange er med igen i år.

Det er ikke kun i hallerne og på banerne, at idrætsforeningerne sætter positive spor – det gælder også i naturen, hvor rigtig mange udøvere og frivillige sidste år blev udstyret med affaldssække og deltog i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling.

DIF havde sat en isbil på højkant til den forening, der indsamlede mest, og med 371 nikotinposer og 211 kg indsamlet affald sørgede 23 frivillige fra GVL Løkken for, at isbilen skulle til Nordjylland. I søndags skete det så, og den traditionsrige standerhejsning og sæsonstart for ungdommen i GVL Løkken og Hundelev Boldklub blev derfor efterfulgt af is i et godt fyldt klubhus.

Klima og bæredygtighed

Vær med i 2025

Ud over at tage hul en ny sæson har de is-nydende nordjyder meddelt, at de er med igen i uge 14, hvor Affaldsindsamlingen 2025 løber af stablen.

DIF bakker op om affaldsindsamlingen og indsatsen for en renere natur og håber, at mange andre idrætsforeninger også har mod på at være med og på den måde gøre en forskel for naturen i deres lokalområde.

Det er nemt at tilmelde sig og oprette sin egen indsamling – se mere herunder.

Læs mere og tilmeld dig her

Flere nyheder