Bankospil
Lettere at afholde bankospil
Posen er blevet rystet godt og grundigt, og det er nu nemmere for idrætsforeninger at afholde bankospil og dermed tjene en skilling til klubkassen.
I januar 2025 trådte der nye lotteriregler i kraft, og de nye regler kan ses i sin helhed på lotteriregler.dk
Hvad skal man som forening og bankospilsarrangør være opmærksom på:
Hvis man sælger lodsedler eller bankoplader for under 15.000 kr. pr. år:
Der stilles ingen krav til arrangøren om hverken registrering, formål, udbud eller overskud, når man holder sig under bagatelgrænsen på 15.000 kroner.
Salg for mellem 15.000 kr. og 200.000 kr. pr. år.
Foreningen skal registrere sig som afholder af banko/lotterispil, og hele overskuddet skal gå til aktiviteter i foreningen, men i modsætning til i dag skal der ikke betales gevinstafgift af overskuddet. Regnskabet skal være offentligt tilgængeligt.
Bankospil og lotterier for over 200.000 kr. om året.
Hvis en forening sælger bankoplader eller lodsedler for mere end 200.000 kr. om året, bliver der stillet yderligere krav til både registrering og afregning.
Læs om de øvrige krav og søg om tilladelse til at afholde bankospil på lotteriregler.dk