Årets Idrætsforening 2024

Skal din forening være Årets Idrætsforening?

Sidste år kom der over 1.000 indstillinger af foreninger til prisen Danske Spil og DIF’s Årets Idrætsforening. Nu er der igen åbnet for indstillinger. Der er 100.000 kroner til vinderen.
Lars Hestbech
9. okt. 2024
Sidste år kom der over 1.000 indstillinger af foreninger til prisen Danske Spil og DIF’s Årets Idrætsforening. Nu er der igen åbnet for indstillinger. Der er 100.000 kroner til vinderen.

Igen i år kårer DIF og Danske Spil Årets Idrætsforening i Danmark. Sidste år var der rigtig mange, der benyttede lejligheden til at indstille og dermed give de frivillige i den lokale idrætsforening et skulderklap. Over 1.000 indstillinger af foreninger blev det.

Nu er der igen åbnet for indstillinger på https://www.dif.dk/arets-idraetsforening. Her kan foreningerne også downloade en plakat, som kan hænges op i klublokalet.

Man kan indstille en forening frem til den 29. oktober. Der er 100.000 kroner til vinderen, som afsløres den 4. januar ved DR’s store Sport 2024-show i Jyske Bank Boxen i Herning. Desuden er der 10.000 til de to finalister.

Alle indstillinger vil blive gennemgået af en jury, hvorefter den udvælger tre foreninger, som danskerne kan stemme på.

Det er fjerde år, at prisen uddeles. De tidligere vindere er i kronologisk rækkefølge: Tune IF, Cykling Odense og Hammel Gymnastikforening.

Tidslinje

9. oktober: Der åbnes for indstillinger på DIF’s hjemmeside

29. oktober klokken 12.00: Det lukkes for indstillinger

30. oktober – 20. november: Votering og udvælgelse af de tre finalister

21. november – 1. december: Danskerne kan på DIF’s hjemmeside stemme på de tre finalister

4. januar: Vinderen afsløres i forbindelse med det store Sport 2024-show i Jyske Bank Boxen i Herning

Flere nyheder