Ver­dens­me­ster i cyk­ling er ud­ta­get til de Pa­ra­lym­pi­ske Lege

Verdensmester i cykling er udtaget til de Paralympiske Lege
Emma Lund vin­der VM guld i 2023 og er nu klar til PL for før­ste gang
Emma Lund, der sid­ste som­mer kørte sig til VM-​guld i linje­løb på lan­de­vej, bli­ver en del af det dan­ske hold til PL i Paris.
10. apr. 2024
Emma Lund, der sid­ste som­mer kørte sig til VM-​guld i linje­løb på lan­de­vej, bli­ver en del af det dan­ske hold til PL i Paris.

Det er gået rig­tig stærkt for Emma Lund, der sid­ste år vandt VM-​guld og -​bronze, star­te­de 2024 med at vinde Kul­tur­mi­ni­ste­rens Pa­r­a­sport­s­pris 2023 og netop er hædret med Dan­marks stør­ste han­di­cap­pris, He­le­ne El­sass Pri­sen på 150.000 kr. Nu er hun klar til at jagte den ul­ti­ma­ti­ve sport­s­li­ge tri­umf – en pa­ra­lym­pisk guld­me­dal­je i Paris til som­mer.

"Det er for vildt! Jeg vil træne og træne og gøre mit al­ler­bed­ste for at stå på po­di­et i Paris," siger Emma Lund.

Efter VM-​triumfen i Glas­gow sid­ste som­mer har Emma Lund døjet med en skade i ryg­gen, men hun er på vej til­ba­ge til fuld styr­ke. Med PL-​udtagelsen på plads får hun mu­lig­hed for at sætte fuld fokus på den pa­ra­lym­pi­ske styr­ke­prø­ve og bruge for­års­sæ­so­nen som ren op­takt. Iføl­ge Mi­cha­el Møl­l­gaard Ni­el­sen, der er sport­s­chef i Pa­r­a­sport Dan­mark, kan det blive en stor for­del.

"Emma har haft et fan­ta­stisk flot år, og der er for­stå­e­ligt nok stor in­ter­es­se for hende både i og uden for kon­kur­ren­ce. Nu kan hun fo­ku­se­re fuld­stæn­dig på at jagte et stort re­sul­tat i Paris," siger Mi­cha­el Møl­l­gaard Ni­el­sen.

Han spår Emma Lund gode chan­cer på PL-​ruten i by­er­nes by.

"Vi kunne ikke have drømt om en bedre rute for Emma. Den er hur­tig og hård med to lange bak­ker, hvor hun kan sætte sig rig­tig godt igen­nem, og så er den ikke sær­lig tek­nisk. Hvis hun ram­mer top­for­men, ser det rig­tig spæn­den­de ud", siger sport­s­che­fen.

Emma Lund er den før­ste de­butant, der bli­ver ud­ta­get til PL i Paris, og DIF’s chef de mis­sion for PL-​holdet Ni­ck­las Bjaa­land glæ­der sig over at få hende med på hol­det.

"Emma Lund har gjort ko­met­kar­ri­e­re i pa­r­a­spor­ten, hvor hun på kort tid har op­nå­et enormt flot­te re­sul­ta­ter og kan kalde sig ver­dens­me­ster i sin klas­se. Selv­om hun ikke har mange års er­fa­ring at træk­ke på i Paris, er jeg sik­ker på, at hun i sin land­stræ­ner og det øv­ri­ge team vil have et meget stærkt set-​up om­kring sig. Per­son­ligt glæ­der jeg mig til at have Emma med i de­le­ga­tio­nen, hvor jeg er sik­ker på, hun vil spre­de god stem­ning med sit smit­ten­de humør", siger Ni­ck­las Bjaa­land.

Forud for de Pa­ra­lym­pi­ske Lege, der star­ter den 28. au­gust, skal Emma Lund i maj køre to World Cup-​løb i Bel­gi­en og Ita­li­en, inden hun del­ta­ger ved DM-​ugen i Her­ning i juni.

Fakta om Emma Lund
Sports­gren: Cyk­ling (lan­de­vej)
Klas­si­fi­ka­tion: T2 (Trike – ra­cer­cy­kel med to bag­hjul)
Alder: 26 år Han­di­cap: CP (Ce­re­bral Pa­re­se)
By: Hel­lerup
Klub: Roskil­de Cykle Ring
Ud­valg­te re­sul­ta­ter: Ver­dens­me­ster i linje­løb i 2023, VM-​bronze på en­kelt­start i 2023, VM-​bronze i linje­løb i 2022
Ud­mær­kel­ser: Mod­ta­ger af Kul­tur­mi­ni­ste­rens Pa­r­a­sport­s­pris 2023, mod­ta­ger af He­le­ne El­sass Pri­sen 2024
Tid­li­ge­re PL-​deltagelser: De­butant

Fakta om de Pa­ra­lym­pi­ske Lege
PL i Paris ind­le­des den 28. au­gust 2024 med åb­nings­ce­re­mo­ni­en på Champs-​Élysées og af­slut­tes 12 dage se­ne­re den 8. sep­tem­ber. Der for­ven­tes del­ta­gel­se af 4.400 para-​atleter fra 184 pa­ra­lym­pi­ske komitéer, der skal kon­kur­re­re om 549 me­dal­je­sæt i 23 sports­gre­ne.

Den dan­ske PL-​trup for­ven­tes at tælle ca. 30 at­le­ter i 10 sports­gre­ne. Tid­li­ge­re i år er Lisa Kjær i ta­ekwon­do og Da­ni­el Wag­ner i at­le­tik ble­vet ud­ta­get til PL i Paris.

Læs mere om det dan­ske hold på hjem­mesi­den pa­ra­lym­pi­ske­le­ge.dk og so­ci­a­le me­di­er @dan­mark­til­pl

DIF har det ope­ra­tio­nel­le an­svar for de dan­ske at­le­ters del­ta­gel­se ved de Pa­ra­lym­pi­ske Lege. Op­ga­ven va­re­ta­ges i et tæt sam­ar­bej­de mel­lem DIF, Team Dan­mark og Pa­r­a­sport Dan­mark. Pa­r­a­sport Dan­mark er som na­tio­nal pa­ra­lym­pisk komité an­svar­lig for at kva­li­fi­ce­re og ud­ta­ge det dan­ske PL-​hold.

DANSKE OLYMPISKE PARTNERE

PARTNERE

IOC´s TOPPARTNERE