”Frivilligheden skal ikke opleve benspænd”

Da der i december måned sidste år endelig blev sat navne på SVM-regeringen, var det ikke kun overraskende på grund af regeringsdannelsen over den politiske midte.
Det kom også som en overraskelse for flere, at det blev Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne, som satte sig for bordenden i Kulturministeriet og dermed også blev idrættens minister.

Selvom Jakob Engel-Schmidt måske ikke var den mest profilerede på det nye ministerhold, så kom han til gengæld med et stærkt mandat fra det nye parti Moderaterne. Hurtigt stod det da også klart, at Jakob Engel-Schmidt trådte ind i Kulturministeriet med ambitiøse armbevægelser og nye idéer til at rokke ved den danske kulturbåd.  

”Jeg synes, at kulturens og idrættens politiske kurs har været for lav. Og jeg betragter det som min rolle at højne den politiske valutakurs for kulturen og idrætten herhjemme,” siger ministeren.

Scenen er dermed sat for den snak, som DIF har sat ministeren stævne til inden Danmarks herrelandsholds kvalifikationskamp til EM i Parken mod San Marino en tidlig septemberaften.

EM-feber
Når man skimmer CV’et fra Jakob Engel-Schmidt er der ikke umiddelbart meget, der rimer på idræt og store sportsbegivenheder. Med en fortid med direktørposter henholdsvis i Dansk Iværksætterforening, på uddannelsesinstitutionen Niels Brock og i et public affairs-bureau, kunne man godt få billedet af en politisk profil, der ville finde sig til rette i et hvilket som helst ministerie.

Graver man en anelse dybere, står det dog hurtigt klart, at det ikke er nyt for ministeren at være tilskuer til landskampe og andre store sportsbegivenheder. Siden barndomstiden i Birkerød har han både fulgt sporten på afstand og selv prøvet kræfter med et bredt udsnit af både holdidrætter og soloidrætter. Dog uden på noget tidspunkt at spille på andet end hyggeniveau.

”Karrierens højdepunkt var, da jeg vandt amtsmesterskabet med Skjold Birkerød i 1995. Jeg stod på mål, og jeg havde en plakat af Peter Schmeichel hængende hjemme på drengeværelset, som jeg fik af min farmor, der købte den nede i Unisport i Birkerød Hovedgade. ”

Set i det lys er det meget passende, at bagtæppet for vores interview er Danmarks nationalarena, hvor et stort banner af Peter Schmeichel bryder de grå betonmure side om side med andre af 1992-koryfæerne som John ’Faxe’ Jensen og Henrik ’Store’ Larsen.

Netop EM-triumfen står da også tilbage som det helt store sportsminde fra barndommen, da han som 8-årig oplevede EM-triumfen sammen med familien. Som mange andre danskere kan han stadig huske dagen, og hvor han befandt sig. Den store fælles hukommelse er ifølge Jakob Engel-Schmidt et eksempel på de store sportsbegivenheders særlige plads i danskernes fælles bevidsthed:

”Jeg tror, der er mange, der når måneden er overstået, tænker tilbage på de oplevelser, de har haft med andre mennesker. De oplevelser, der har gjort indtryk. Det man har gjort sammen med familie og venner,” siger Jakob Engel-Schmidt og uddyber:

”Lige så vigtigt, det er at have penge til at fylde varer i indkøbskurven, lige så vigtigt er det at have noget at glæde sig over og huske tilbage på. ”

Idrætten som holdepunkt
Når det handler om store idrætsoplevelser, så har ministeren altid selv sørget for at sætte ind på kontoen. Blandt andet gennem kærligheden til de ’Kongeblå’  - superligaholdet fra Lyngby. Stadionoplevelserne prioriteres fortsat højt i Kulturministerens kalender. Men der bliver også plads i kalenderen til selv at være aktiv og dyrke idræt.

”Jeg spiller squash hver mandag morgen, og det prøver jeg ufravigeligt at holde fast i. Det der med at få pulsen op og sende tankerne på flugt, det er utroligt vigtigt i mit arbejde. Der er mange timer i kulturministeriet, og det er der også i Folketinget. At træffe gode beslutninger, det handler også om at være i balance. Så der mandag morgen i en time, der får jeg pulsen helt op,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Undervejs har han været omkring både bordtennis, badminton og volleyball. Fællesnævneren har altid været, at idrætten foregår i et fællesskab med venner og bekendte. Og mens andre ministre har kapituleret og har kastet kærligheden på mere fleksible motionsformer som løb, så holder Jakob Engel-Schmidt stædigt fast i de faste aftaler.

”Idræt og holdsport har fyldt meget i mit liv. Den ugentlige squashtræning er med en fast makker i min gode ven Thomas, som jeg har spillet med i mange år. Senere på ugen, der tager jeg en havkajaktur med min anden gode ven Mads. Jeg bor på Sluseholmen, hvor der er et kajaklaug. Og der sejler vi så rundt ude i kanalbyen,” fortæller ministeren.

Tiden på vandet har en særlig betydning. Udover at være kvalitetstid med en gammel kammerat, så er det blevet en slags helle fra hverdagens jag, hvor der er plads til fordybelse.

”Når man er på vandet, så flyver tankerne. Det tror jeg, der er mange, der godt kan genkende. Man er lige et stykke over overfladen og finder den indre ro. Det er enormt behageligt.”

Minister med magt
De ugentlige motionsafbræk er svære at finde tid til. Det er småt med huller i kalenderen for den ny minister, der har spillet en central rolle i regeringens første levetid. Derfor har det også krævet en del kalendergymnastik at få en interviewaftale på plads.

Årsagen er, at Kulturministeriet har fået én af de mest magtfulde ministre i mange år med en placering i begge regeringens mest magtfulde udvalg, de såkaldte Koordinations- og Økonomiudvalg.
Dertil kommer de mange køreture i ministerbilen rundt i landet til landets stadioner og idrætshaller for at møde de frivillige kræfter i foreningslivet., og Jakob Engel-Schmidt taler begejstret  om den rolle, han nu har fået som minister for foreningsdanmark:

”Jeg er utroligt taknemmelig for alle de mennesker, der hver uge er med til at køre ungerne til træning og kamp, og jeg taknemmelig for dem, der enten er frivillige i klubberne, er frivillige trænere, er med til at vaske det beskidte sportstøj og stå for foreningens økonomi. Der er millioner af danskere, der er gør det  hver uge. Det er jo det, Danmark er gjort af. Vi er et foreningsland,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Man kan godt høre, at vi har med en minister at gøre, der er præget af en opvækst i foreningslivet – først i idrætten og senere i ungdomspolitik, hvor han blandt andet nåede at være landsformand for Venstres Ungdom, der siden blev vekslet til en tilværelse på Christiansborg. Derfor Jakob Engel-Schmidt også flere gange i løbet af interviewet tilbage til frivilligheden og den store værdi, den spiller i vores samfund:

”Det at være frivillig er givende på så utrolig mange måder. Det, at man som menneske er med til at skabe nogle gode rammer for andre. Det skaber en utrolig stor glæde, et tilhørsforhold og en samhørighed.”

Førstehjælp til frivilligheden
Netop frivilligheden er noget af det, der stod centralt på idrætsområdet, da regeringsgrundlaget blev præsenteret sidste år.  Og arbejdet for bedre vilkår er allerede sat i gang:

”Jeg har sammen med erhvervsminister Morten Bødskov stillet mig i spidsen for et arbejde, hvor vi skal sørge for, at den mængde af bøvl man får, hvis man gerne vil oprette en bankkonto i en forening, bliver reduceret. Det tror jeg, at vi kommer med en god løsning på inden så længe.”

De økonomiske udfordringer er altså første prioritet på frivillighedsområdet, men også blandt andet GDPR-reglerne skal ses igennem i arbejdet med at gøre det så attraktivt som muligt at løfte frivillige opgaver i de lokale foreninger:

”Vi er i et land, hvor frivilligheden blomstrer, men frivilligheden skal ikke opleve benspænd. Det ligger mig utroligt meget på sinde,” siger han, inden han opsummerer sin egen rolle som kulturminister:

”Danmark er et foreningsland, og som kulturminister betragter jeg mig som landets minister for dannelse og demokrati. Og det er jo grundessensen af vores foreningsliv,” siger han.

Den slags udmeldinger kræver naturligvis et opfølgende spørgsmål eller to for at blive klogere på, hvad der egentlig menes. Og ikke mindst hvordan man sikrer, at ambitionerne om at hæve idrættens ”lave politiske kurs”, ikke bliver stækket i mødet med den politiske virkelighed på Christiansborg?

Flere folkefester
For at blive klogere på den sag, må vi først vende tilbage til ministerens centrale position i regeringen. Den centrale position blev ekstra klar, da årets finanslovsudspil blev præsenteret i slutningen af august.

Her stod Jakob Engel-Schmidt klar som én af de tre ministre i regeringen til at præsentere hovedtallene. Og der var da også store lunser til særligt eliteidrætten på årets finanslovsudkast, hvor Team Danmark fik tilført ekstra midler til arbejdet med at skaffe guld til Danmark, mens Sport Event Denmark fik lovning på 80 millioner til at byde på VM i landevejscykling i 2029.

”Nu har vi fundet midler til forhåbentlig at tiltrække VM i landevejscykling, men det betyder ikke, at vi stopper der. Der er muligheder i forhold til mange andre sportsgrene. Og det at skabe en folkefest a la det, vi oplevede til Tour-starten, det kan noget helt særligt. Det er med til at binde danskerne sammen og give store oplevelser. Regeringen og jeg som kulturminister vil gerne sætte Danmark på verdenskortet med positive, store, samlende sportsevents, afholdt med de demokratiske vilkår med den nødvendige åbenhed mod verden.”

Netop de store sportsbegivenheder er ét af de områder, der har haft ministerens fokus i de første måneder som minister. Han sad endnu ikke på ministerposten, da Tour de France-feltet kørte gennem Københavns gader tilbage og videre over både Sjælland, Fyn og Jylland i sommeren 2022. Faktisk var han endnu ikke valgt til Folketinget.

Oplevelsen af at stå på Christiansborg Slotsplads sammen med tusindvis af danskere og heppe på de danske hjemmefavoritter bekræftede ham i, hvordan de store sportsbegivenheder kan samle os.

Fan med stort F
Netop denne torsdag aften er det ikke svært at forstå fascinationen af de store sportsbegivenheder. En strøm af rød-hvide farver flyder gennem indgangene til Parken, mens de sidste rester af septembersolen maler indhyller horisonten i varme farver.

Og selvom det gør stort indtryk at stå på tilskuerpladserne med så mange mennesker, så er der også andre begivenheder, der har sat sig i kulturministeren igennem det første halve år på posten:

”Jeg var utrolig stolt af at besøge Aalborg Stadion i forbindelse med kvindernes pokalfinale. Jeg gjorde det samme herinde i Parken og fik lov til at overrække medaljer begge steder. Det at opleve så mange danskere går så højt op i at heppe på deres hold, det er opleve den store opbakning og det fællesskab, der er på lægterne, det rører mig hver gang,” siger han.

Idrætten som social løftestang
Da regeringsgrundlaget landede kort før nytår, var det den første indikation på, at kulturministeren havde noget på hjerte i forhold til både eliteidrætten og det frivillige foreningsliv.
Udover bedre rammer for at skaffe medaljer og sportsbegivenheder til landet samt styrkede vilkår for de frivillige, så var også DIF og DGI’s Bevæg dig for livet-vision om at skabe verdens mest idrætsaktive nation nævnt som en indsats, man fra regeringens side ønskede at bakke op om.

”Jeg er stolt af, at vi har store organisationer, der både har en bred og stor idrætspolitisk ambition og samtidig rækker ud til nogle af dem i vores samfund, der står udenfor,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Også denne ambition er nu fulgt op i årets Finanslovsforslag. Her er der sat midler af til et såkaldt Kulturpas til unge. Og selvom det måske ikke klinger af foreningsliv, så spiller idrætten ifølge Jakob Engel-Schmidt en vigtig rolle:

”Det er ikke ’kun’ et kulturpas, det er også et idrætspas eller foreningspas. Det at række ud til de 3 af 10 danskere, der ikke er foreningsaktive og en del af vores fællesskaber, det er vigtigt. Og det tror jeg, at de store idrætsorganisationer har en del af løsningen til,” forklarer han.

Formålet med kulturpasset er at skabe positive fællesskaber for de flere end 40.000 unge, der står uden for uddannelse og beskæftigelse:

”Vi er et rigt samfund, men på nogle områder har vi ikke været gode nok til at inkludere alle i et fællesskab, der rækker frem. Det vil jeg gerne være med til at sørge for, at DIF, DGI og vores andre store organisationer har de rigtige værktøjer til at gøre. Vi har før set, at det at være i kontakt med en besøgsven eller blive inviteret indenfor i et nyt miljø, hvis man står uden job eller er ensom, det kan have en livsændrende effekt og være første skridt i vejen mod en forandring,” uddyber han.

Selvom der er høje forventninger, så vokser træerne ikke ind i himlen, og Jakob Engel-Schmidt maner til besindighed, når man skal måle, om indsatsen er en succes:

”Det er jo et større samarbejde mellem kommunerne, vores store idrætsorganisationer og så os i kulturministeriet. Det bliver ikke en succes, hvis det er tre parallelle forløb. Det er også vigtigt for mig at sige, at det ikke bare er en gruppe, der sidder og venter på, at der kommer nogen og tager fat i dem. Derfor vil jeg være tilfreds, hvis 10 eller 15 procent får gode oplevelser ud af det her,” siger han.

Øje for detaljen
Selv i løbet af det forholdsvis korte interview fornemmer man et udpræget kontrolgen hos ministeren. Et gen, som det formentlig er svært at undvære, selvom der er kommet administrativ hjælp til at håndtere den tætpakkede ministerkalender. Intet må være overladt til tilfældighederne.

Derfor bliver det da også prompte præciseret, da intervieweren på et tidspunkt får gengivet et upræcist tilskuertal til aftenens kampen mod San Marino. Her kommer Jakob Engel-Schmidt hurtigt til undsætning for at præcisere med 36.000. I en bisætning undervejs i interviewet får han da også selv smidt ind, at ”som læserne måske bemærker, så er jeg ret sportsinteresseret.”

At Jakob Engel-Schmidt godt kan lide at være i kontrol, understreges også af, at han lige er nødt til at scrolle sit feed igennem for at sikre, at han er blevet fanget fra en godkendt vinkel af én af de tilstedeværende fotografer.

Det efterlader et indtryk af en minister, der ikke lader noget som helst op til tilfældighederne. Samtidig er der ikke nogen tvivl om, at der er ambitioner om at udnytte den magtfulde position i regeringen, og at han ikke stiller sig tilfreds med bare at flytte kommaer på kulturområdet. Eller som han selv udtrykker det: ”Jeg gør mig umage. Det håber jeg også, at man kan mærke i idrætten.”