Før­ste dan­ske atlet ud­ta­get til OL i Paris

Første danske atlet udtaget til OL i Paris
Jes­per Han­sen med sin sølv­me­dal­je ved OL i Tokyo 2021
Ske­et­skyt­ten Jes­per Han­sen, der vandt sølv ved OL i Tokyo, er som den før­ste dan­ske atlet ble­vet ud­ta­get til OL i Paris.
Profilbillede af Lars Hestbech.
AF: Lars He­st­bech
14. nov. 2023
Ske­et­skyt­ten Jes­per Han­sen, der vandt sølv ved OL i Tokyo, er som den før­ste dan­ske atlet ble­vet ud­ta­get til OL i Paris.

Ved det se­ne­ste sommer-​OL i Tokyo vandt ske­et­skyt­ten Jes­per Han­sen den før­ste af 11 dan­ske me­dal­jer, da han sik­re­de sig sølv. Nu er Jes­per Han­sen klar til at gå på me­dal­jej­agt igen, da han som den før­ste dan­ske atlet er ble­vet of­fi­ci­elt ud­ta­get til OL i Paris 2024.

”Det er en ære at blive ud­ta­get som den før­ste, og rent sport­s­ligt be­ty­der det også meget for mig. Det giver mig tid til at for­be­re­de mig op­ti­malt. Nu har jeg ét mål og kun ét mål for øje, og det er OL i Paris,” siger Jes­per Han­sen og fort­sæt­ter:

”Jeg skal ikke jagte en OL-​plads læn­ge­re, og det giver mig mu­lig­hed for at ar­bej­de med de små de­tal­jer, uden at tænke på, hvad det be­ty­der på kort sigt. På den måde kan jeg time for­men op­ti­malt i for­hold til le­ge­ne i Paris.”

Fjer­de OL i træk

Den 42-​årige skyt­te skal i Paris del­ta­ge ved sit fjer­de OL i træk. Hidtil er det re­sul­tat­mæs­sigt kun gået fremad. I Lon­don i 2012 blev han num­mer 26. Ved le­ge­ne i Rio i 2016 kom han i fi­na­len og blev num­mer fem, mens han i Tokyo fik en flot sølv­me­dal­je.

”Det bli­ver ikke nemt at for­bed­re mig igen, for så skal jeg jo vinde guld. Men mu­lig­he­den er der. Jeg går i hvert fald efter at komme i fi­na­len for tred­je OL i træk, og når man først er i fi­na­len, så kan alt ske. Jeg er rig­tig godt sky­den­de, og jeg vil gøre alt for at vinde en me­dal­je til Dan­mark i Paris,” slår Jes­per Han­sen fast.

Det er DIF’s be­sty­rel­se, som er na­tio­nal olym­pisk komité i Dan­mark, der har ud­ta­get Jes­per Han­sen på bag­grund af en indstil­ling fra Dansk Skyt­te Union.

”Ud­ta­gel­sen af den før­ste dan­ske atlet er en milepæl i for­be­re­del­ser­ne frem mod le­ge­ne i Paris. Jeg er rig­tig glad for, at vi igen har Jes­per med på hol­det. Med sin sølv­me­dal­je le­ve­re­de han en fan­ta­stisk præ­sta­tion i Tokyo og send­te et sig­nal til re­sten af hol­det om, at der var noget at komme efter. Han le­ve­re­de så­le­des ’start­skud­det’ til en rig­tig god dansk me­dal­je­høst,” siger Søren Si­mon­sen, der er DIF’s OL-​chef de mis­sion for Paris-​legene.

Lars Balle Chri­sten­sen, sport­s­di­rek­tør hos Team Dan­mark, til­fø­jer:

”Jes­per Han­sen har gen­nem flere år vist, at han er en af ver­dens bed­ste skyt­ter. I en sport hvor det vir­ke­lig er meget få mar­gi­na­ler, som afgør de øver­ste plad­ser på po­di­et, har han en ro og et men­talt over­skud, som ofte gør for­skel­len. Med OL-​pladsen på plads al­le­re­de nu kan Jes­per få de bedst mu­li­ge for­be­re­del­ser til OL. Vi glæ­der os til i sam­ar­bej­de med hans træ­ner og sport­s­chef at hjæl­pe Jes­per med igen at finde alle mar­gi­na­ler­ne, så han for­hå­bent­lig igen viser Dan­ne­brog flot frem næste som­mer.”


Yder­li­ge­re kom­men­ta­rer:

Jes­per Han­sen, via Dansk Skyt­te Uni­ons sport­s­chef, Linda An­der­s­son: 21665013 linda.an­der­s­son@skyt­te­u­ni­on.dk

Søren Si­mon­sen, OL-​chef de mis­sion, DIF: 29420443, sos@dif.dk

Lars Balle Chri­sten­sen, sport­s­di­rek­tør, Team Dan­mark: 25145640, lbch@team­dan­mark.dk

 

Fakta om Jes­per Han­sen

Alder: 43 år (født 19. novem­ber 1980)

Sports­gren: Skyd­ning

Di­sci­plin: Skeet

Klub: Kø­ben­havns Flugt­skyt­te Klub

Ud­valg­te re­sul­ta­ter: OL-​sølv ved OL 2021, 5.-​plads ved OL 2016, VM-​guld 2013, EM-​guld 2018, EM-​bronze 2015,

Tid­li­ge­re OL-​deltagelser: 2012, 2016, 2021

DANSKE OLYMPISKE PARTNERE

PARTNERE

IOC´s TOPPARTNERE