Politianmeldte bankoforeninger

Politianmeldte bankoforeninger

38 bankoforeninger er blevet politianmeldt, men hvad betyder det for idrætsforeningernes mulighed for at få overskud fra bankoforeninger og for selv at kunne afvikle lotteri?
Lars Hestbech
11. maj 2023
38 bankoforeninger er blevet politianmeldt, men hvad betyder det for idrætsforeningernes mulighed for at få overskud fra bankoforeninger og for selv at kunne afvikle lotteri?

Det har skabt en vis usikkerhed i nogle idrætsforeninger, da det kom frem, at 38 bankoforeninger var blevet politianmeldt med krav om konfiskation af tocifrede millionbeløb. For flere idrætsforening får del af overskuddet fra disse foreninger, og mange idrætsforeninger afholder også selv bankospil og lotterier.

Her forsøger vi at give et groft overblik over reglerne på området.

De bankoforeninger, der er blevet politianmeldt, har ifølge Spillemyndigheden ikke udbetalt nok til velgørende formål. I Danmark har Danske Spil spillemonopol, og så går det ifølge spillemyndigheden ikke, at bankoforeninger beholder overskuddet til sig selv. Og det går ikke, hvis bankospil er den eneste aktivitet i foreningen.

Idrætsforeninger kan god selv lave bankospil og andre lotterier. Her vil bankospil eller lotteri ikke være foreningens eneste aktivitet, og desuden bliver overskuddet bliver brugt til gavn for foreningens medlemmer – altså et almennyttigt formål. Nogle gange skal idrætsforeningerne på forhånd indhente tilladelse til disse bankospil og lotterier, og andre gange er det ikke nødvendigt.

Det afhænger blandt andet af, om foreningens spilleaktiviteter henvender sig til andre end kun foreningens medlemmer, og hvor stor præmiesummerne er. Men under alle omstændigheder skal foreningen betale afgift af gevinsterne.

Spillemyndigheden har lavet en pædagogisk oversigt over reglerne på området, som idrætsforeningerne kan orientere sig i https://www.spillemyndigheden.dk/almennyttigt-lotteri#anmeldelse

                          

Flere nyheder