Fald i frivillighed bekymrer

DIF vil vende den negative spiral på frivillighedsfronten.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Jacob Andersen
29. apr 2023
DIF vil vende den negative spiral på frivillighedsfronten.

En af grundstenene i foreningsidrætten er landets mange frivillige. Og lige så begejstrende det er, at Danmarks frivillige har været med til at løfte idrættens medlemstal til historiske højder i år, lige så bekymrende er det, at antallet af frivillige er faldende.

Det slog DIF’s formand Hans Natorp lørdag fast i sin tale på DIF’s årsmøde 2023 i Idrættens Hus. Her skitserede han også en række punkter og planer for at vende den bekymrende udvikling:

”Vi skal blandt andet sikre os kontinuerlig viden om, hvad der tiltrækker og driver de frivillige. Vi vil samarbejde med kommunerne om udbredelse af træneruddannelserne, og vi kommer til at styrke vores uddannelsestilbud, så vi i endnu højere grad udvikler de frivilliges ledelseskompetencer. Og så har vi planer om at etablere en ledelseskommission, hvis anbefalinger om god ledelse skal omsættes til konkrete tiltag. Alt sammen skal være med til at tiltrække frivillige og give dem lyst til at fortsætte,” lød det fra Hans Natorp, som rettede sine visioner direkte mod kulturminister Jakob Engel-Schmidt, der også deltog i DIF’s årsmøde.

”Et af vores store ønsker til regeringen er en national frivillighedsindsats, der mindsker bureaukratiet, anerkender de frivillige og styrker rekrutteringen af dem. Dét er allerede nævnt i regeringsgrundlaget, og vi ser i DIF-idrætten frem til at være med til at udfolde ambitionerne. Alt sammen skal være med til at tiltrække frivillige og give dem lyst til at fortsætte,” lød det fra Hans Natorp.

I talen på årsmødet 2023 berørte Hans Natorp også en lang række andre emner - deriblandt arbejdet med at højne trivslen hos børn og unge, det historisk høje medlemstal i idrætsforeningerne og ikke mindst Rusland-se:

Foto:
Carsten Snejbjerg 

 

Formandens beretning 2023

Formandens beretning 2023