Bæredygtighed

Kom i gang med tiltag for klima og bæredygtighed

Nu er der gode råd og hjælp at hente til foreninger, der gerne vil være mere bæredygtige.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Helle Greisen
8. mar 2023
Nu er der gode råd og hjælp at hente til foreninger, der gerne vil være mere bæredygtige.

Mange idrætsforeninger vil gerne reducere deres klimaaftryk, og mange medlemmer efterspørger et øget fokus på bæredygtighed i deres forening. Men tanken om at skulle til at beregne klimaaftryk, energioptimere klubhuset eller implementere fælles kørselsordninger for alle børneholdene kan nemt få selv de ivrigste ildsjæle til at gå i stå inden de overhovedet er kommet i gang.

Ny temaside: Bæredygtighed i foreninger

Heldigvis behøver man slet ikke sætte ind på alle fronter på samme tid, og hvis I bare gerne vil have taget hul på arbejdet med at blive mere bæredygtige, så er der nu konkrete råd at hente på temasiden ’Bæredygtighed i foreninger’. Og mange af rådene er lavpraktiske og lige til at gå til – altså ikke noget, der kræver hverken komplicerede beregninger eller langtrukne politiske forhandlinger.

De gode råd og idéer er kategoriseret i fem forskellige temaer:

  • Transport
  • Tøj & redskaber
  • Bygninger og fysiske rammer
  • Events
  • Mad & drikke

Derudover er der forslag og hjælp til, hvordan I helt konkret får taget hul på bæredygtighedsindsatsen, og så er der masser af links til endnu mere viden.

I kan finde temasiden ’Bæredygtighed i foreninger’ under menupunktet ’Rådgivning & støtte > Idrætsudvikling’ eller via linket herunder.

Flere nyheder