Debatindlæg

Samfundet bør trække på sportens fascinationskraft

Debatindlæg om idrættens bud på en model, der kan hjælpe Danmarks 45.000 ledige unge i beskæftigelse.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Johan Lyngholm-Bjerge
23. jan 2023
Debatindlæg om idrættens bud på en model, der kan hjælpe Danmarks 45.000 ledige unge i beskæftigelse.

Nedenstående er et debatindlæg skrevet af Frans Hammer, næstformand i DIF, Kim Nøhr Skibsted, direktør i Grundfos Fonden, og Jens-Kristian Lütken, Integrations- og Beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune. Bragt i Jyllands-Posten d. 22/1-2023

En af vores helt store aktuelle samfundsudfordringer er de 45.000 unge mennesker, som i dag er parkeret på samfundets sidelinje uden at have et arbejde eller være i gang med en uddannelse. Dem skal vi have i gang! Alt andet vil være spild. Både når man tænker på de potentielle gevinster for samfundet og for den enkelte unges livskvalitet og trivsel.

Og her kan et samarbejde med sportens verden komme til at spille en afgørende rolle. For et stadion kan noget andet end et jobcenter, og tilsammen kan de to ting endnu mere.

Sammen kan civilsamfundet, fonde og kommuner udnytte potentialet i eliteidrættens fascinationskraft, ligaklubbernes erhvervsnetværk og idrættens forpligtende fællesskaber. For netop adgang til fællesskaberne er afgørende for unge for at sikre fodfæste i livet.

"Derfor er det også interessant, at det nye regeringsgrundlag lægger op til en nytænkning på beskæftigelsesområdet" Frans Hammer, Kim Nøhr Skibsted, Jens-Kristian Lütken

Når vi kigger mod Sverige, kan vi se, at Malmø har haft succes med aktivering af de ledige unge ved at involvere den lokale fodboldklub Malmø FF.

Og vi kan se det herhjemme i andre sammenhænge, f.eks. med ledige veteraner. Ved at invitere dem ind i den fascinerende verden i Superligaen, Isligaen og Håndboldligaen kan vi matche dem med de virksomheder, der er med i klubbernes netværk. Det har allerede fået adskillige veteraner, der stod uden for arbejdsfællesskabet, ind på jobmarkedet.

Vi drømmer om at samle klubber, fonde og kommuner om en beskæftigelsesindsats, hvor de professionelle klubbers netværk med mere end 10.000 virksomheder på tværs af fodbold, ishockey og håndbold sættes noget mere i spil.

Derfor er det også interessant, at det nye regeringsgrundlag lægger op til en nytænkning på beskæftigelsesområdet.

Læs meget mere om vores visioner for projektet, vi kalder "Idrætten skaber beskæftigelse" her.  

Flere nyheder