- Billetsalget kører i to spor. ’Tickets only’ og ‘hospitality-billetter’
- Hvis man er interesseret I tickets only (kun billetter), så skal man seneste den 31. januar 2023 skrive sig op for at deltage i en lodtrækning om at få lov til at købe billetter. Man skriver sig op her https://tickets.paris2024.org/en/
- Hospitality-billetterne er dyrere og varierer i pris afhængig af blandt andet serviceniveauet i hospitality-delen. Til gengæld er man sikret en billet, hvis man køber her og nu.
- Den globale lancering af hospitality-billetterne sker i slutningen af denne måned. Her kan der forventes at komme ’run’ på hospitality-billetterne hos de forskellige operatører. Det kan forringe chancen for at kunne købe en billet markant.
- Man køber billetter til en session. Det kan være til atletik på en specifik dato om aftenen eller til det indledende gruppespil i håndbold en specifik dato. Man kan ikke være sikker på dansk deltagelse, da ingen danske atletikudøvere eller håndboldhold er kvalificerede endnu, og lodtrækningen ikke er foretaget.
- Elämy Group udbyder hospitality-billetter til langt størstedelen af idrætsgrenene og sessionerne, men ikke alle sammen. Der kommer løbende nye sessioner til i deres billetportal.
- Hverken DIF, Team Danmark eller idrætsforbundene er denne gang involveret i salg af billetter. Det sker denne gang fra centralt hold. Så eventuelle spørgsmål skal rettes direkte til Elämys Group (hospitality-billetter) eller Paris 2024 (tickets only). Rigtig mange svar fremgår af deres respektive hjemmesider.
Billetter til OL 2024
Køb OL-billetter nu
I slutningen af januar lanceres det globale salg af de såkaldte hospitality billetter til OL i Paris, men fra i dag åbner et særligt ’pre sale’ af disse billetter i Danmark. Så hvis du vil være sikker på at opleve sporten, når sommer-OL for første gang i 12 vender tilbage til Europa, så er muligheden der nu.
En hospitality-billet indebærer, at man køber en pakke, som ud over billetten også består af fx mad og drikke enten på stadion/venue eller i en olympisk zone i Paris. Det er finske Elämys Group, der er blevet udvalgt som officiel operatør af hospitality-billetter i Danmark, og man kan bestille op til 10 billetter til en enkelt session.
Læs meget mere og bestil billetter her: https://elamysgroup.com/paris2024hospitality/den/