Energikrisen

Energispareråd til foreninger

De gode energispareråd, der virker derhjemme, virker også i hallen, i klublokalet og i omklædningsrummet. Tjek DIF’s temaside om energikrisen.
16. nov 2022
De gode energispareråd, der virker derhjemme, virker også i hallen, i klublokalet og i omklædningsrummet. Tjek DIF’s temaside om energikrisen.

Energikrisen kan mærkes af alle, der i hverdagen er afhængige af lys, varme, udluftning og brændstof. Derfor påvirker den selvfølgelig også langt de fleste idrætter og foreninger rundt om i Idrætsdanmark.

Både foreninger og forbund har for længst meldt sig klar til at tage et ansvar for at bidrage til løsninger, der kan sænke energiforbruget i den kommende vinter, men der er desværre ingen nemme løsninger, der med et snuptag løser problemet. I stedet må man forsøge at sætte ind flere forskellige steder, og ligesom alt tæller, når vi snakker fysisk aktivitet, så er også alle realiserede energibesparelser – selv de allermindste – med til at trække i den rigtige retning.

På dif.dk har vi samlet en række råd til både foreningerne og til deres medlemmer.  De løser ikke i sig selv problemet med de stigende energipriser. Men de kan være med til at begrænse de stigende udgifter, og de gør det muligt for foreningerne og deres medlemmer at hjælpe til med at løfte den fælles samfundsopgave med at spare på energien.

Vi holder temasiden om energibesparelser løbende opdateret med eventuelt flere spareråd eller vigtige informationer om energisituationen i idrætsforeningerne.

Tjek temasiden om energibesparelser her.