Få en god opstart i foreningen

Skyd sæsonen godt i gang

Lars Møller/Ørsted
Idrætsforeningerne er ved at starte op igen efter sommerferien. Derfor har vi samlet en række værktøjer og anbefalinger, som kan hjælpe jeres forening med at få en god start på sæsonen.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Michael Rask
10. aug 2022
Idrætsforeningerne er ved at starte op igen efter sommerferien. Derfor har vi samlet en række værktøjer og anbefalinger, som kan hjælpe jeres forening med at få en god start på sæsonen.

Fasthold klubbens voksenmedlemmer

Bliv klogere på, hvorfor voksenmedlemmer stopper i klubberne, og hvad der kan få dem til at starte igen. Vi har samlet helt konkrete anbefalinger og værktøjer til, hvordan jeres klubber med få greb kan blive endnu bedre til at fastholde nuværende voksenmedlemmer og få tidligere medlemmer tilbage.

Folderen tager udgangspunkt i fire konkrete råd:

  • Fokus på fastholdelse
  • Udpeg en trivselskoordinator i klubben
  • Afdæk nuværende medlemmers behov og ønsker
  • Formidl klubbens nye voksentilbud

Du kan læse mere og downloade folderen her.

Skal din idrætsforening stadig være relevant og attraktiv i fremtiden?

DIF har udviklet et gratis onlinekursus for foreningsledere. Kurset indeholder eksempler og værktøjer, der kan hjælpe dig som foreningsleder nemt med at komme i gang med at skabe udviklingsorienterede og innovative idrætsforeninger. Kurset er særligt relevant for idrætsledere, bestyrelser og ildsjæle.

Kurset består af følgende fem moduler inden for:

  1. Strategiudvikling
  2. Ledelse og økonomi
  3. Frivillighed
  4. Aktiviteter og tilbud
  5. Kommunikation internt og eksternt

For at få adgang til kurset skal man oprette en gratis profil på Idrættens E-læring.

Få adgang til alle fem moduler her.

Søg økonomisk støtte i DIF og DGI’s foreningspulje

Som idrætsforening kan I søge økonomisk støtte i DIF og DGI’s foreningspulje, som hvert år uddeler ca. 44 mio. kr.

Puljen går til at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne og skabe rum til udvikling.

Puljen er åben for ansøgninger, og her du kan læse mere om, hvordan du søger.

Opkvalificér trænergerningen

Med DIF’s gratis onlinekurser for trænere kan du styrke dine kompetencer inden for trænergerningen.

Kurset består af tre moduler, hvor du blandt andet kan blive klogere på, hvordan du motiverer udøvere, organiserer og tilrettelægger træningen eller skaber et motiverende træningsmiljø for børn og unge.

Få adgang til kurserne ved at klikke ind på Idrættens E-læring og oprette dig som bruger.

Lav et årshjul og skab overblik

En anden løsning til at komme godt fra start er at benytte sig af et årshjul. Det frigør tid i klubben, så I kan bruge tiden på det, som betyder noget for jeres klub. Så er der ro på ledelsen og styr på trænere, bestyrelse og frivillige.

Udfyld årshjulet ved hjælp af denne skabelon. Se eksempel på et udfyldt årshjul her.

Rekruttér og fasthold frivillige

At rekruttere og fastholde frivillige er ikke altid ligetil og kræver, at foreningen prioriterer dette område og arbejder kontinuerligt med at skabe de bedste forudsætninger for god indgang og vedvarende involvering i foreningen.

Få gode råd og anbefalinger til rekruttering og fastholdelse af frivillige her.

Jura i foreningsdriften

Bliv klogere på at navigere i alle de regler og krav, foreninger er underlagt. Vi har samlet rådgivning om en lang række af de spørgsmål, der kan dukke op i foreningen om blandt andet ansættelser, forsikringer, skat, børneattester, behandling af persondata og meget mere.

Læs mere og find rådgivning om de juridiske spilleregler her.

Anbefalinger til dig, der vil blive klogere på børne- unge-, voksen- eller senioridræt

Man står over for en række overvejelser, når man vil arbejde med forskellige aldersgrupper, for der er forskel på at motivere en på 60 år og en på 12 år. Dyk ned i målgrupperne og få gåde råd til, hvordan I bedst tilrettelægger træningen og motiverer jeres medlemmer.

Flere nyheder