Danmarks Motionsuge

Vær med i Danmarks Motionsuge

Med Danmarks Motionsuge, som er en stor landsdækkende motionsevent i uge 41, kan jeres idrætsforening give nye medlemmer og frivillige en smagsprøve på det, som netop jeres idræt kan. Og det behøver ikke kræve alverden af jer.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Helle Greisen
12. aug 2022
Med Danmarks Motionsuge, som er en stor landsdækkende motionsevent i uge 41, kan jeres idrætsforening give nye medlemmer og frivillige en smagsprøve på det, som netop jeres idræt kan. Og det behøver ikke kræve alverden af jer.

Motionsugen er et oplagt udstillingsvindue for idrætsforeninger, fordi de kan hægte sig på den nationale kampagne og derigennem få lokal synlighed og opmærksomhed. Det er derfor en mulighed for at vise verden alt det, foreningsidrætten kan byde på af sjov, fællesskab og idrætslige udfordringer. Det eneste krav, der er til de foreninger, der gerne vil være med, er, at de afholder minimum 1 arrangement fra den 10. til den 16. oktober, som er åbent for alle, uanset niveau og erfaring. Om det er opvisning på torvet, fællestræning for alle eller bare en åben træning i normal træningstid, er helt op til den enkelte forening – både store og små arrangementer tæller, så længe alle har mulighed for at komme og være med.

Ved at deltage får foreningerne

 - En oplagt anledning til at vise alt det, deres idræt kan byde på.
 - Mulighed for at være en del af en landsdækkende event, der forventes at få national opmærksomhed.
 - Hjælp og værktøjer til kommunikation og presse, der kan give lokal opmærksomhed og måske føre til nye medlemmer

Skal din forening være med?

Hvis din forening skal være med, kan I godt begynde planlægningen. I kan allerede nu oprette jeres arrangement i den samlede aktivitetskalender på danmarksmotionsuge.dk, så interesserede kan finde jer. Og når vi kommer tættere på uge 41, vil der desuden være hjælp at hente i form af bl.a. SoMe- og presseværktøjer, som kan give jeres arrangement lokal opmærksomhed.

Læs mere på danmarksmotionsuge.dk og opret jeres arrangement i den fælles aktivitetskalender her.

Flere nyheder