Kørestolsrugby, morgenløb og debatter: Her er DIF-idrætten på Folkemødet

DIF arrangerer morgenløb og kørestolsrugbybrag på Folkemødet og deltager i en lang række skarpe idrætsdebatter. Få overblikket her.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Johan Lyngholm-Bjerge
15. jun 2022
DIF arrangerer morgenløb og kørestolsrugbybrag på Folkemødet og deltager i en lang række skarpe idrætsdebatter. Få overblikket her.

Der er comeback til mange store events i øjeblikket efter en lang og trist coronapause, og Folkemødet på Bornholm er ingen undtagelse. Den store politiske folkefest vender tilbage 16.-19. juni for fuld skrue.

I vanlig stil er der også talrige arrangementer og debatter, der tager udgangspunkt i idrætten og foreningslivets verden, og derfor stiller DIF naturligvis med et stærkt hold på Bornholm.

DIF er således repræsenteret på Folkemødet 2022 med morgenløb i det smukke Allinge, masser af skarpe idrætsdebatter og ikke mindst et brag af en turnering i kørestolsrugby.

Netop kørestolsrugbykampen er efterhånden blevet en tradition på Folkemødet, og derfor er der i dén grad noget at se frem til, når det på fredag d. 17. juni kl. 15.30 går løs på hovedvejen ved Cirkuspladsen.

DIF Soldaterprojekt står for afviklingen af mini-turneringen, hvor en gruppe psykisk og fysisk skadede veteraner dyster med og mod folketingspolitikere i den hæsblæsende disciplin kørestolsrugby – også kaldet ’murderball’. DIF Soldaterprojekt arbejder med at anvende idrætten til at hjælpe skadede krigsveteraner i overgangen fra militær til civil.

Udover kørestolsrugbykampen kan man under Folkemødet 2022 møde DIF i talrige idrætsdebatter om alt fra VM i Qatar til outdoorfaciliteter og drømmen om et OL i Danmark.

Besøg også Dansk Håndbold Forbund på Kæmpestranden, hvor der er mange aktiviteter på programmet, eller læg vejen forbi plads F17, hvor Sport Event Denmark blandt andet sætter fokus på den kommende Tour-start i Danmark.

DIF-idrætten på Folkemødet 2022
(udvalgte events og debatter)


Torsdag: 16.6 kl. 14.15 - 15.00
Emne: Debat om forebyggelse
Vært: Danske Regioner
Sted: Plads F8 ved Allinge Røgeri
Deltagere i debatten: DIF’s direktør Morten Mølholm Hansen, formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling mfl.

Torsdag: 16.6 kl. 15.00 - 16.00
Emne: Hvad har vi lært af (VM i) Qatar?
Vært: Amnesty International
Sted: Friday ved Kirkepladsen
Deltagere i debatten: Hans Natorp (formand i DIF), Jesper Møller (formand i DBU), Troels Bager Thøgersen (chefredaktør på Tipsbladet) mfl.

Torsdag: 16.6 kl. 17.30 - 18.15
Emne: Hvorfor skal sportsklubberne pludselig have fan-tokens?
Vært: Kommunikationsbureauet MUST
Sted: Blockchain Scenen
Deltagere i debatten: Frans Hammer (næstformand i DIF), David Guldager (journalist) og Lars Seier Christensen (formand for Concordium)

Torsdag: 16.6 kl. 17.30 - 18.15
Emne: Data i kulturlivet – galt eller genialt?
Vært: Dansk Kulturliv
Sted: Plads K21 – Kulturens Plads
Deltagere i debatten: Niels Henrik Sørensen (Head of Sportstech - DIF), Søren Møller (direktør for Østre Gasværk) og Lene Struck-Madsen (leder af Applaus) mfl.

Fredag: 17.6 kl. 8.00 - 9.00
Emne: DIF’s store morgenløb (DIF inviterer alle, der har lyst med på en 4 km løbetur i Allinge)
Vært: DIF
Sted: Cirkuspladsen (afgang fra hovedscenen)
Deltagere: Alle er velkomne

Fredag: 17.6 kl. 9.00- 9.25
Emne: Hvem griber bolden for de frivillige i idrætsdanmark?
Vært: DHF
Sted: Plads C20 – Hovedscenen.
Deltagere i debatten: Hans Natorp (formand i DIF) Morten Stig Christensen (formand i Dansk Håndbold Forbund) og Ane Halsboe-Jørgensen (kultur- og kirkeminister) mfl.

Fredag 17. 6 kl. 10.00 – 11.00
Emne: Debat om drift af outdoorfaciliteter
Vært: Dansk Kyst og Naturturisme
Sted: Plads E14 - Turismeministeriet
Deltagere i debatten: Thomas Bach (næstformand i DIF) mfl.

Fredag 17. 6 kl. 12.00 – 12.45
Emne: OL til Danmark – vild drøm eller realistisk ambition?
Vært: Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen
Sted: Plads F17
Deltagere i debatten: Hans Natorp (formand i DIF), H.C. Østerby (formand Sport Event Denmark), Mia Nygaard (kultur- og fritidsborgmester Københavns Kommune) og Lars Ramme Nielsen (markedschef i Dansk Erhverv)

Fredag 17. 6 kl. 15.30
Emne: Kørestolsrugby mellem folketingspolitikere og krigsveteraner
Vært: DIF Soldaterprojekt
Sted: Hovedvejen ved Cirkuspladsen

Lørdag 18.6 kl. 11.15 – 12.00
Emne: En ny æra for sport og politik
Vært: Amnesty International / DHF / DIF / Play the game
Sted: Kæmpestranden
Deltagere i debatten: Hans Natorp (formand i DIF), Jens Sejer Andersen (international chef i Play the Game) og Kasper Sand Kjær (kulturordfører for Socialdemokratiet)

Lørdag 18.6 kl. 14.30 – 15.30
Emne: Foreninger, banker og bekæmpelse af hvidvask
Vært: Finans Danmark
Sted: Finansteltet
Deltagere i debatten: Per Nylykke, souschef i DIF PA, Rillo Snerup Rud (direktør og næstformand i Ventilen og Civilsamfundets Brancheforening) og Anders Vogelsang (chefkonsulent i PET) mfl.

Lørdag 18.6 kl. 14.30 – 15.15
Emne: Foreninger, banker og bekæmpelse af hvidvask
Vært: Finans Danmark
Sted: Finansteltet
Deltagere i debatten: Per Nylykke, souschef i DIF PA, Rillo Snerup Rud (direktør og næstformand i Ventilen og Civilsamfundets Brancheforening) og Anders Vogelsang (chefkonsulent i PET) mfl.

Lørdag 18.6 kl. 15.00
Emne: Debat om kommunale idrætsfaciliteter
Vært: DHF
Sted: Kæmpestranden
Deltagere i debatten: Lasse Quvang (DIF-konsulent) og Benedicte Kjær (Helsingørs borgmester) mfl.

Se hele programmet på folkemoedet.dk

Flere nyheder