REMINDER: Presseinvitation Royal Run

Kronprinsen i årets løbe T-shirt. Foto: Matthew James/Royal Run
Pressen inviteres med til Danmarks største motionsevent, hvor nu over 87.000 danskere snører gummiskoene og løber eller går i selskab med kronprinsen.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Suzanne Meyer
25. maj 2022
Pressen inviteres med til Danmarks største motionsevent, hvor nu over 87.000 danskere snører gummiskoene og løber eller går i selskab med kronprinsen.

Den 6. juni finder Royal Run sted i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved København/Frederiksberg og på Bornholm. Pressen inviteres til at dække den populære begivenhed.

H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Kronprinsessen deltager som følger:

  • Kronprinsen løber One mile i Aalborg
  • Kronprinsessen løber One mile i Kolding
  • Kronprinsen løber 5 km i Aarhus
  • Kronprinsessen løber 5 km i Næstved
  • Kronprinsen løber 10 km i København/Frederiksberg

Programmerne for hver by findes her, når man klikker ind på den enkelte by. Arrangementerne for hver by kommer til at foregå i følgende tidsrum (forbehold for ændringer):

  • Aalborg: 10-14. Kronprinsen ankommer kl. 10:15
  • Kolding: 10-14. Kronprinsessen ankommer kl. 11:15
  • Aarhus: 10-16. Kronprinsen ankommer kl. 13:35
  • Næstved: 13-18. Kronprinsessen ankommer kl. 16:00
  • Kbh/Frederiksberg: 10-21. Kronprinsen ankommer til startstregen kl. 18:45
  • Bornholm (uden royal deltagelse): 11-13

For at dække arrangementet som journalist eller fotograf kræver det akkreditering. Akkrediteringen giver adgang til de områder og pressepools, arrangørerne har indrettet til journalister og fotografer. Det er herfra, der vil være de bedst mulige reportagemuligheder.

For at blive akkrediteret skal du skrive en mail til presseansvarlig Suzanne Meyer: sme@dif.dk

I mailen bedes du oplyse:

  • Navn
  • Medie
  • Funktion (skrivende, still, tv/video-fotograf, SoMe)
  • Hvilken by, du ønsker akkreditering til

OBS: Der skal ansøges om presseakkreditering senest mandag den 30. maj 2022 kl. 12:00

Svar på akkreditering og info

Svar på akkrediteringsforespørgslen og information om pressepools følger løbende og vil komme fra den presseansvarlige i de enkelte Royal Run-byer, man har søgt om akkreditering til. Der vil også være information om pressebrief, der foregår i de enkelte byer enten dagen før eller på løbsdagen, ligesom der vil være nærmere information om programmer, pressecenter mv.

 

OM ROYAL RUN

  • Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 6. juni 2022
  • Der er pr. 24. maj tilmeldt 87.778 deltagere i hele Danmark
  • Royal Run ’22 finder sted I Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved og København/Frederiksberg. På Bornholm er der Royal Run samme dag uden kongelig deltagelse.
  • Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag.
  • Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
  • Tilmelding og information: royalrun.dk (Tilmelding kan ske op til dagen før eventet)

 

Flere nyheder