ÅRSMØDE

DIF's ærestegn til breddeidrættens forkæmper

Foto: Lars Møller
Bent Clausen er blevet hædret DIF's ærestegn, som er den højeste udmærkelse i DIF. Det sker efter mere end 45 års indsats for især breddeidrætten og de frivillige.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Britt Spangsberg
7. maj 2022
Bent Clausen er blevet hædret DIF's ærestegn, som er den højeste udmærkelse i DIF. Det sker efter mere end 45 års indsats for især breddeidrætten og de frivillige.

Som afslutning på DIF's årsmøde 2022 blev en overrasket Bent Claus kaldt op på scenen af DIF's formand, Hans Natorp. Og det var der en særlig grund til. DIF's bestyrelse havde nemlig besluttet at tildele Bent Clausen DIF's Ærestegn for en imponerende indsats.

Gennem næsten et halvt årshundrede har Bent Clausen investeret en meget stor del af sin fritid på frivillige hverv i idrættens tjeneste - herunder 12 år i bestyrelsen for DIF.

Du har været en fantastisk kollega i DIF's bestyrelse. Du har været vores værdikriger og kompas - de frivilliges og breddeidrættens utrættelige forkæmper" lød de personlige ord fra DIF's formand, Hans Natorp, som også læste bestyrelsens indstilling op for repræsentantskabet.

Bestyrelsen vedtog i marts 2016 at skærpe kriterierne for tildelingen, således at der i højere grad fokuseres på særlige og betydningsfulde  tjenester for dansk idræt.

Bent Clausens CV taler sit tydelige sprog. Gennem over 45 år har han arbejdet som frivillig i DIF-idrætten. Fra 1976 -2011 som både frivillig træner og leder, bestyrelsesmedlem, kasserer, næstformand og formand i Haderslev Fodboldklub. Sideløbende hermed var Bent medlem af bestyrelsen i Haderslev Samvirkende Idrætsforening fra 1986-1994.

Fra 1982 startede Bent sit hverv i DBU Jylland, hvor han har været formand siden 2009. Fra 1989 har Bent været medlem af DBU’s repræsentantskab, hvor han fra 2005 har været næstformand i DBU’s bestyrelse. I DIF-regi har Bent været medlem af bestyrelsen siden 2010. Før det var han medlem af DIF’s breddeudvalg.

"Du har været en fantastisk kollega i DIF's bestyrelse. Du har været vores værdikriger og kompas – de frivilliges og breddeidrættens utrættelige forkæmper" Hans Natorp, formand for DIF

Igennem hele Bents idrætslige arbejde – både i fodbolden og i DIF – har han været optaget af at finde gode, holdbare og udviklende løsninger på idrættens udfordringer til gavn for foreninger, idrætsudøvere og frivillige.

I DIF-regi har Bent fokuseret på at skabe de bedste vilkår for specialforbundene, hvad enten det har været i forbindelse med strategiaftalerne, eller Bents arbejde i HR-gruppen. I forlængelse af det sidste
har Bents fokus været på de menneskelige ressourcer, så DIF kan inspirere både forbund, foreninger og DIF ift. kompetenceudvikling, rekruttering, fastholdelse mv.

Samlet set over en 45-årig periode er det administrationens klare vurdering, at Bent Clausen lever op til kriterierne for tildeling af DIF’s ærestegn, herunder at have leveret en særlig og betydningsfuld indsats for dansk idræt.

Flere nyheder