Foreningslivet kan blive en motor for den grønne omstilling

Debatindlæg af Rikke Rønholt Albertsen, bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund og Kultur- og Fritidsborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (R).
Udgivet af Danske Kommuner d. 14. marts 2022.  

Danmark har ambitioner om at være foregangsland for den grønne omstilling.

Det kræver, at vi alle tager ansvar inklusive vores stærke og vidtforgrenede foreningsdanmark.

Det var baggrunden for, at Danmarks Idrætsforbund (DIF) kort før jul lancerede en ekstern undersøgelse af idrætsforeningers klimaaftryk, og konklusionerne giver anledning til optimisme:

Danske idrætsforeninger er klar til at gøre en forskel med nye initiativer, men de gode intentioner kræver, at vi i de nationale civilsamfundsorganisationer og kommuner er klar til at støtte op.

Konsekvenserne af klimaforandringerne er nemme at få øje på. Med jævne mellemrum rapporteres der fra naturkatastrofer overalt på kloden, og også i idrætten er konsekvenserne tydelige med vandskader i idrætshaller og tørkeramte fodboldbaner.

Det kan føre til dyre regninger og forhindre en række idrætsaktiviteter.

Det er med andre ord indiskutabelt, at vi skal reagere på klimaudviklingen, og derfor skal vi udnytte, at interessen for at bidrage til den grønne omstilling kan komme fra mange sider af vores civilsamfund.

Heriblandt stærke frivillige kræfter fra foreningsidrætten i skikkelse af en engageret træner, en ung og klimabevidst spiller eller en forælder, der tager initiativ til affaldssortering, til at droppe engangsservice eller til at genbruge fodboldstøvler.

Vi i foreningerne og kommunerne bør prikke disse mennesker på skulderen og invitere dem til at bidrage. Det er en nødvendighed og samtidig en kæmpe mulighed for at gøre det lokale foreningsliv relevant og levende for nye mennesker.

Kommunerne er nøglen

Gode idéer og intentioner er dog langt fra nok.

Idrættens klimarapport dokumenterer, at foreningslivets klimaaftryk hovedsageligt skyldes idrættens fysiske rammer som eksempelvis svømmehaller og idrætshaller.

Da halvdelen af landets idrætsfaciliteter er kommunale, sender det dermed et stort ansvar over på kommunernes banehalvdel for markant at reducere foreningslivets klimaaftryk. Derfor fylder energirenovering allerede meget. Københavns Kommune gør aktuelt en enorm indsats for at reducere klimaaftrykket.

Sammen skal vi fortsætte arbejdet på energiområdet og samtidig skabe incitamenter for foreningerne til at involvere sig. Næsten alle kommuner har eller skal udarbejde en klimahandlingsplan, der sætter mål for den grønne omstilling i foreningslivet.

Her kan kommunerne yde økonomisk støtte til grønne tiltag i foreningslivet samt inspirere og rådgive foreningerne lokalt.

Mens kommunerne har et ansvar for at skabe bæredygtige rammer, er det omvendt op til idrætten at blive endnu bedre til at udnytte idrætsfaciliteternes kapacitet maksimalt.

Mulighederne er heldigvis mange, og kan vi i fællesskab lykkes med at understøtte det grønne engagement i foreninger, har vi en unik mulighed for virkelig at sætte ekstra skub i den grønne omstilling langt udover foreningsverdenen.

For hvad vi gør i fællesskab, gør vi også privat, og det kan føre til vigtige grønne resultater.