Comeback

En sommerdag i juni falder en af dansk idræts største profiler pludselig til jorden. Han ligger livløs på plænen i Parken, mens tusindvis af tilskuere og millioner af tv-seere holder vejret og begraver ansigterne i deres håndflader. Beredskabet sætter i sprint hen over banen og giver livreddende førstehjælp, mens ængstelige fodboldspillere i rødt og hvidt danner ring om deres holdkammerat.

Han køres væk på en båre og forlader et stadion, hvor bølgegang og slutrundeeufori er afløst af chok og frygt for den totale tragedie. Ingen ved, hvad der er op og ned, og minutterne føles som timer, før den lykkelige melding endelig kommer: Christian Eriksen er ved bevidsthed.

Hårde måneder

Siden den forfærdelige dag i juni sidste år har den danske landsholdsstjerne kæmpet sig tilbage. Endda i en sådan grad, at han i slutningen af februar tørnede ud for Brentford FC i den engelske Premier League. Christian Eriksen har med andre ord gjort et fantastisk comeback.

”Det var meget specielt at være tilbage, ” sagde Christian Eriksen i et interview med TV3+ efter kampen og fortsatte: ”Jeg har skullet starte min karriere og mit liv forfra på grund af alt det, der skete. Det har været mange hårde måneder både fysisk, men også psykisk. Heldigvis står jeg et godt sted nu. Jeg kan kun takke min familie og lægerne for, at jeg står her, hvor jeg står.

Fortællingen om kendte topatleters comebacks til idrætten popper op med jævne mellemrum, og Christian Eriksen er uden tvivl et af de mest bemærkelsesværdige eksempler – på godt og ondt. Men comebacks sker langt fra kun på idrættens højeste niveau.

Ude i foreningsdanmark er der hver dag helt almindelige danske motionister, der snører sportsskoene igen og gør comeback efter lang tids fravær fra idræt og motion.

”Selvfølgelig er der forskel på udøvere af elitesport og breddeidræt, når det kommer til eksempelvis træningsdisciplin, men mange af de mentale ingredienser i opskriften er de samme, når vi taler comeback.”, siger mentalcoach Lars Robl.

Imponeret

Efter en lang karriere som jægersoldat i forsvaret har Lars Robl uddannet sig til psykolog og bevæget sig ind i idrættens verden. Her har han de senere år været tæt på mange atleter og teams i sit virke som mentalcoach og sportschef, og han var med til at yde krisehjælp til det danske fodboldlandshold under EM, hvor han støttede og rådgav træner Kasper Hjulmand.

Derfor er Lars Robl glad for at se, at landsholdet og ikke mindst Christian Eriksen er kommet godt videre - og han er ganske imponeret af den danske playmakers comeback.

”Der er jo ikke tale om en forstuvet ankel, men om en reel nærdødsoplevelse efter et hjertestop. Det er ikke småting, men en voldsom oplevelse, som han har skullet bearbejde sammen med sine nærmeste. Så det er ekstremt imponerende og vidner om stor mental styrke, at Cristian Eriksen allerede er tilbage på banen”, siger Lars Robl og fortsætter:

”Det vigtigste efter sådan en hændelse er, at man først og fremmest accepterer det skete og giver plads til de følelser og reaktioner, der kommer. Også de svære og ubehagelige følelser for at undgå, at kroppen går i forsvar og fortrænger det skete, for så kan der komme en efterreaktion. Så første fase er accepten, som skaber fundamentet for at kunne se fremad.”

Nye drømme

Efter den første fase kan nye mål og drømme tage form, og her er det afgørende at spørge sig selv, hvorfor de er så vigtige at opnå. For det er i svaret på det spørgsmål, man finder energien og motivationen til at overvinde modstand og forhindringer undervejs, forklarer Lars Robl og uddyber:

”I Eriksens tilfælde er der et brændende ønske om at spille VM til december og blive en del af landsholdet igen – og det handler jo helt sikkert om mere end det rent fodboldmæssige. Han har kigget på bundlinjen og gjort op, hvorfor det er afgørende for ham at komme tilbage til fodbolden og overvinde det, der skete i Parken”.

Psykologen peger også på vigtigheden af at kunne skelne mellem fakta og følelser, når man vender tilbage til topsport efter sådan en oplevelse. Christian Eriksen skal med andre ord stole på lægerne og den såkaldt ICD enhed, han har fået opereret ind i sit hjerte. For han kan ikke præstere på banen, hvis han render rundt og frygter at kollapse igen.

”Hvis tvivlen og de ubehagelige følelser dukker op, er han nødt til at holde fokus på fakta og den faglige vurdering af, at han kan spille igen. Og derudover er det vigtigt for den mentale balance, at beslutningen om et comeback er 100 procent afstemt med familien. Det har Eriksen også selv påpeget betydningen af i flere interviews”, siger Lars Robl.

Fødderne brændte af smerte

Et noget andet, men alligevel ganske imponerende comeback i dansk topidræt blev gennemført i 2014 af en målvogter, der må betegnes som en institution i dansk håndbold.

I en alder af 47 år spiller den tidligere landsholdsmålmand Søren Haagen stadig håndbold på højt plan i 1. divisionsklubben Høj Elite, men det stod ikke skrevet i stjernerne, at han skulle ende med at få en lang karriere mellem stængerne. For efter en succesrig tid i GOG og på landsholdet i slutningen af 90’erne og et par gode år i den tyske storklub SG Flensburg Handewitt blev han pludselig ramt af en lumsk bindevævssygdom.

”Jeg var blevet dansk mester, stod på mål for landsholdet og havde lige forlænget min kontrakt i min tyske drømmeklub. Så kom den her lidelse, og jeg fik ekstremt ondt i fødderne. Brændende diffuse smerter, som var så kraftige, at jeg havde svært ved at være i mig selv. Det var virkelig smertefuldt og frustrerende”, fortæller Søren Haagen.

Da det var værst, måtte han sidde på en plastikstol, når han gik i bad for ikke at belaste fødderne. Og når han skulle handle ind, foregik det kun i supermarkeder, hvor han vidste præcis, hvor tingene stod på hylderne. Derfor var et karrierestop uundgåeligt i 2001.

”Det var en stor skuffelse og en sorg, at jeg ikke længere kunne udleve min drøm og gøre det, jeg elskede. Jeg stod på toppen af min karriere og troede, at jeg havde mange år endnu. Samtidig var vi ved at finde os godt til rette i Tyskland som familie og havde også en fin indtægt. Så det var på alle måder et stort mentalt slag at måtte opgive det liv, og i flere år efter havde jeg svært ved at se Flensborg og landsholdet spille, fordi det var noget, jeg gerne ville være en del af”, siger Søren Haagen.

På toppen som 40-årig

Da det tyske håndboldeventyr fik en brat afslutning, vendte Søren Haagen hjem til Danmark, hvor han måtte acceptere situationen og indlede et andet liv. Han blev træner og fik senere en læreruddannelse, men drømmen om et comeback forsvandt aldrig.

”Da jeg fik min diagnose, fik jeg at vide, at lidelsen kunne arte sig på flere måder. Den kunne komme og gå, udvikle sig til en gigtsygdom, brænde ud og blive mildere eller måske endda helt forsvinde med tiden. Så håbet og drømmen om at spille håndbold igen var der jo hele tiden”, forklarer Søren Haagen.

I mange år var et comeback ikke muligt på grund af lidelsen, men mere end et årti efter det egentlige karrierestop kunne han igen stille sig foran det bolsjestribede håndboldbur. Smerterne var aftaget og blevet tålelige, og i første omgang skulle han forsøge at hjælpe til i divisionsklubben Faaborg ØH.

Der gik dog ikke længe, før de gamle sydfynske venner fra GOG bød sig til, og 2014 var Søren Haagen igen at finde i den bedste danske række i en alder af 40 år.

”Jeg havde ikke spillet på højeste niveau i 12-13 år, så det var en fantastisk følelse at være tilbage. Drømmen om tophåndbold blev stille og roligt et mål, da jeg begyndte at få det bedre fysisk og kom godt i gang i Faaborg ØH. Der fandt jeg motivationen, og så hjalp det nok også, at jeg er nogenlunde viljestærk og målrettet,” siger den underspillede vestjyde.

Mental udfordring

Da Søren Haagen var en ung og fremadstormende målvogter med ild i øjnene, var han en anden spiller, end han er nu. Han vidste, at han var en af de allerbedste på sit felt, så selvtilliden var stor, mens behovet for at arbejde med det mentale var knapt så stort.

”Jeg havde en meget stor tro på egne evner, så i starten af min karriere havde jeg ikke så meget brug for mentaltræning. Det var bare frem over banen, og jeg var også meget mere aggressiv i min attitude på banen dengang. Når jeg ser tilbage, var det næsten som om, at kampene var en krig mod en fjende, som bare skulle elimineres. Jeg er jo stadig med for at vinde, men nu nyder jeg samtidig spillet og kampene mere”, siger den rutinerede håndboldherre og tilføjer:

”Men siden mit comeback har jeg haft et større behov for at minde mig selv om, at jeg er god nok. Måske fordi jeg er godt oppe i årene i forhold til de andre. Men så tager jeg lige en tur mentalt, hvor jeg fokuserer på de kvaliteter, jeg trods alt har i kraft af min erfaring, min evne til at forudsige spillet og så videre”.

Indtil sidste år spillede Søren Haagen håndbold på højeste niveau i ligaklubben GOG sammen med landsholdsprofiler som Mathias Gidsel og Emil Jakobsen. Nu parerer han bolde for Høj Elite, der kæmper med om oprykningen til den bedste række. I slutningen af marts fylder han 48 år, og derfor er det trods alt nærliggende at spørge, hvor længe han kan blive ved på højt niveau:

”Det klassiske svar er jo nok, at jeg vil fortsætte, så længe jeg kan bidrage. Jeg mistede jo nogle gode år halvvejs i min karriere, så jeg håber at kunne blive ved lidt endnu. Det kunne da være sjovt at runde de 50 år på det her plan, før jeg drosler ned til hyggeniveau”, griner Søren Haagen, der åbenlyst ikke kan få nok af livet med holdånd, harpiks og håndboldsko.

Samme psykologi for motionister

Christian Eriksen og Søren Haagen er to lysende eksempler på, at store udfordringer kan overvindes. De har haft fingrene langt nede i den mentale værktøjskasse, og ifølge mentalcoach Lars Robl er redskaberne stort set de samme, når det handler om motionisters comeback til idræt efter længere tids fravær.

”Ligesom for Eriksen og Haagen, så handler det for motionisten om at finde ud af, hvorfor det er så vigtigt at nå den pågældende drøm eller mål. Og så handler det om at lægge en realistisk plan med specifikke handlinger, som man selv har indflydelse på”, siger psykologen og fortsætter:

”Jeg tror de fleste kender til, at det er lettere sagt end gjort at nå en drøm eller et mål. Hvad enten det handler om faste ugentlige løbeture, et comeback til serie 4-fodbold eller noget helt tredje. For man kan hurtigt ryge af
sporet, når der opstår tvivl undervejs. Det skal man undgå at lade sig rive med af, hvis man vil lykkes. Og så er det vigtigt med en vis realisme i ambitionsniveauet, ligesom struktur og faste aftaler er gode redskaber, når man
ønsker en adfærdsændring.”

Halvdelen ønsker et comeback

For et par år siden lavede Danmarks Idrætsforbund en undersøgelse blandt cirka 800 frafaldne medlemmer i seks forskellige idrætter. Her svarede 54 procent af de adspurgte, at de især havde et ønske om at vende tilbage til enten samme idræt eller samme forening, som de tidligere havde været aktive i.

Udfordringen er bare, at det kan være svært at komme af sted, når børnefamilie og job kræver tid og overskud, når en flytning har brudt de gode vaner, eller når fysikken er et helt andet sted end tidligere.

En af dem, der i mange år var faldet ud af foreningsidrætten, er 47-årige René Stein Petersen fra Horsens. Han havde ellers altid være fysisk aktiv og spillede fodbold og håndbold til langt op i 20’erne, før han blev tvunget til at stoppe.

”Jeg brækkede mit skinneben to steder og rev et ledbånd over i forbindelse med en fodboldkamp. Og da benet langt om længe var godt igen, var mit hold gået lidt i opløsning. Nogle havde fået børn og havde ikke længere tid, mens andre var flyttet. Og så endte det altså også med et længere exit fra foreningsidrætten for mit vedkommende”, fortæller René Stein Petersen.

Senere flyttede han selv til en anden by på grund af et nyt job og forhold, og her blev foreningslivet heller ikke prioriteret som det første. Til sidst havde han taget 30 kilo på, men så skete der noget, som blev en mental gamechanger.

”Min bror inviterede mig med til noget håndbold, hvor jeg løb rundt og snublede over mine egne ben. Her mærkede jeg virkelig, hvor elendig min form var blevet. Det var bare ikke fedt at være så begrænset på fysikken, og rent helbredsmæssigt var det jo heller ikke optimalt, så der skulle ske noget”, siger René Stein Petersen.

Fra tanke til handling

Efter 15 års fravær fra foreningsidrætten var det blevet tid til comeback. Først tog han del i et lokalt livsstilsprojekt, som gav det første vægttab, og siden har de gamle håndboldsko fået nyt liv i klubben Horsens HH.

”Selvfølgelig var der nogle vaner og barrierer, der lige skulle overvindes i starten, så jeg ikke endte med at blive siddende hjemme i sofaen. Det var også hårdt for kroppen i starten, hvilket gav lidt udfordringer, men så fik jeg meldt mig til Five-a-side Håndbold. Det er en rigtig god aktivitet uden kropskontakt, hvor der til gengældt er masser af bevægelse. Og jeg kunne hurtigt mærke, at det gav mig en masse energi”, siger René Stein Petersen.

Five-a-side Håndbold er en af mange tilpassede idrætskoncepter, der er udviklet af ’Bevæg dig for livet’ med henblik på at få flere tidligere aktive tilbage på banen. Det har været med til at bane vejen for mange comebacks ude i klubberne, hvor også idrætsfællesskabet er en afgørende faktor:

”Det sociale er i den grad med til at motivere mig til at komme til træning igen og igen. For det første er det jo vildt hyggeligt at være en del af et hold, men samtidig forpligter det også. For hvis medlemmerne melder afbud til træningen i tide og utide, er der jo ingen, der får spillet håndbold. Så på den måde har man et ansvar over for holdkammeraterne, hvilket også giver et rygstød til at komme afsted”, slutter René Stein Petersen.

Siden René Stein Petersen blev aktiv igen, har han smidt de 30 kilo, han havde taget på i årene uden idræt. Samtidig er det sociale netværk vokset, og også datteren får glæde af den genfundne håndboldglæde, da han har påtaget sig trænergerningen for hendes hold. Ligesom Christian Eriksen, Søren Haagen, har motionisten René Stein Petersen altså gennemført et flot comeback til idrætten efter mange års fravær.