Brug energi på grønnere idræt

Denne artikel blev bragt i magasinet Teknik & Miljø udgivet af KTC (Kommunalteknisk Chefforening) primo marts 2022

Kort før jul kunne DIF offentliggøre en historisk dansk klimaundersøgelse, der for første gang giver et detaljeret indblik i danske idrætsforeningers klimaaftryk. Undersøgelsen, som er udarbejdet af Naboskab, zoomer ind på danske idrætsforeningers CO2-aftryk fordelt på en række parametre, og konklusionen er ikke til at tage fejl af:

De indsamlede data fra en svømmeklub, en sejlklub, en fodboldklub og en gymnastikforening viser,
at foreningernes fysiske rammer med afstand er den største CO2-udleder, mens transport, indkøb af klubtøj, og affaldssortering står for en mindre andel af det samlede klimaaftryk.

På baggrund af undersøgelsens fund igangsætter DIF en række tiltag for at sætte fokus på mere energirigtige fysiske rammer for idrætten. For selvom det estimerede klimaaftryk pr. medlem i en idrætsforening er begrænset, så er foreningsdanmark samlet set af en størrelse, der gør, at idrætten skal tage ansvar.

Faktum er, at vi i Danmark har godt 9.000 idrætsforeninger og 2 mio. medlemmer under DIF, og at idrætten er storforbruger af eksempelvis plastikemballage og transport, ligesom der er over 10.000 idrætsfaciliteter i Danmark.

MERE ENERGIVENLIGE IDRÆTSFACILITETER

Da idrætsfaciliteter som beskrevet er den største kilde til idrættens klimaaftryk, er det afgørende at styrke indsatsen for mere energivenlige idrætsfaciliteter. Her ligger det største og mest oplagte potentiale i at udnytte eksisterende faciliteter bedst muligt, og det kan man arbejde henimod på flere måder. Eksempelvis ved at opsætte automatiske aktivitetsmålere, der viser ubrugte haltider og fungerer som samtaleværktøj mellem kommuner og foreninger. Flere kommuner benytter sig allerede af dette system.

En anden løsning er at energirenovere alle idrætsfaciliteter, hvilket i nogle kommuner kan ske gennem
politiske prioriteringer på området. I andre kommuner med mange selvejende idrætsfaciliteter kan det muliggøres gennem bedre energirenoveringspuljer, der giver foreninger øgede incitamenter til at investere i energirenovering.

En tredje mulighed er at stille større krav til materialevalg ved modernisering og opførelse af nye idrætsfaciliteter. Livscyklusanalyser viser, at der i nogle bygninger er indlejret lige så meget CO2, som der vil blive brugt i hele bygningens driftsperiode, og derfor har ejerne også et ansvar for at udnytte disse bygninger bedst muligt.

Kommuner og foreninger kan med stor fordel ombygge eksempelvis eksisterende industrielle bygninger, så de egner sig til idræt, frem for at rive ned og bygge nyt. Dermed vil kommuner få tilført nye idrætsfaciliteter uden at bygge nyt. Det vil være med til at reducere idrættens klimaaftryk markant.

NATURENS BÆREDYGTIGHED SKAL UDNYTTES

Et fjerde alternativ er en bedre og mere udbredt udnyttelse af det, der uden sammenligning er vores mest bæredygtige idrætsfacilitet. Naturen er allerede den største arena for idræt og rummer store potentialer for at udøve bæredygtig idræt.

Særligt efter Corona-nedlukningerne er der stigende efterspørgsel på øget adgang til naturen, og det
stiller krav til idrætslivet. Danskerne vil dyrke idræt udendørs, og foreninger, som dyrker mountainbike,
løber orienteringsløb og sejler kajak, efterlyser bedre idrætsfaciliteter i naturen. Det kan sikres gennem en bedre blå og grøn infrastruktur, øget adgang til vandet, bedre oplysning om eksisterende stier og flere idrætsfaciliteter i naturen.

Mange kommuner har allerede udarbejdet facilitetsstrategier og i nogle tilfælde en outdoorstrategi, hvor kommunens udvikling af blå og grøn infrastruktur planlægges. Sådanne strategiske planlægninger er afgørende for at sikre udvikling på området. Ambitionen bør være, at flere idrætter, brugergrupper og foreninger finder sammen om at dele faciliteter i naturen.

Heri finder vi den mest bæredygtige måde at skabe og udnytte idrætsfaciliteter på. Det er også baggrunden for, at Kolding og Silkeborg Kommune har bygget trailcentre, mens andre kommuner er i gang. Trailcentre er mødesteder, der inspirerer til motion og idræt, men som også er et naturligt udgangspunkt for aktiviteter i den omkringliggende natur. Trailcentre er en kombination af idrætsfaciliteter, mødested og servicefaciliteter, hvor alle kommer for at lave outdooraktiviteter.

FORENINGER VIL GERNE BIDRAGE TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

Foruden arbejdet med at sikre mere bæredygtige idrætsfaciliteter kan og vil mange idrætsforeninger gerne bidrage til den grønne omstilling på andre områder. Den nye klimaundersøgelse viser, at transport til og fra stævner også forårsager en betydelig del af idrættens klimaaftryk, og derfor vil DIF sammen med specialforbund og foreninger forsøge at skabe incitamenter til øget samkørsel og brug af kollektiv trafik.

DIF arbejder ydermere for anbefalinger til køb af mere bæredygtigt tøj, valg af fødevarer med lavere klimaaftryk og bekæmpelse af madspild. Flere foreninger sætter klimamæssig bæredygtighed på dagsordenen, og særligt de unge tager initiativ til lokale, grønne tiltag. Hvis foreningerne skal lykkes, kræver det dog, at alle kommuner også er klar til at understøtte foreningerne og ser deres potentialer som grønne dynamoer i civilsamfundet.

Det kan kommuner eksempelvis gøre ved at hjælpe med inspiration til grønne leverandører, give økonomisk støtte til grønne events og sikre cykelvenlig infrastruktur til og fra alle idrætsanlæg.

I DIF fortsætter arbejdet med at sætte rammerne for et mere bæredygtigt idrætsforeningsliv i Danmark.
Det sker via en løbende udvikling af råd og guides til kommuner, forbund og foreninger med ambitionen om en mere klimavenlig idræt.

Retningen er sat. Nu skal arbejdet bare videre ud ad den grønne vej.