Padel i Danmark

Danmarks Idrætsforbund og Dansk Padel Forbund enige om konstruktivt samarbejde

{{$root.dict.newsWrittenBy}} Lars Hestbech
28. jan 2022

DIF og Dansk Padel Forbund (DPF) er blevet enige om at indgå et konstruktivt samarbejde med det overordnede sigte at udvikle den foreningsbårne padelsport og modne DPF til at kunne blive optaget som selvstændigt specialforbund i DIF - og gerne med virkning fra 1. januar 2024.

Samarbejdet er et resultat af det kursskifte fra konfrontation til samarbejde med DIF-idrætten, som DPF og DPF’s nye formand Frederik Bentler har anlagt - og som hilses velkommen af DIF.

Samarbejdet indebærer, at DIF på sin side forpligter sig til at rådgive og sparre med DPF for at bringe DPF i overensstemmelse med de betingelser hos DIF, der knytter sig til optagelsessøgende specialforbund. Det drejer sig bl.a. om foreningsforhold, good governance struktur, samarbejde med andre specialforbund, udbredelse, medlemsregistrering mv.

DPF forpligter sig på sin side til at indgå i et konstruktivt samarbejde med DIF-idrætten. Samtidig anerkender DPF, at padelsporten også fremadrettet vil være en vigtig aktivitet i Dansk Tennis Forbund.

Både DIF og DPF ser frem til, at den nye samarbejdslinje kommer det samlede foreningsbårne padelsportsmiljø til gode - både her og nu og i den fremtidige udvikling af en idrætsgren, som er i rivende vækst, og som organisatoriske gnidninger ikke må stå i vejen for.

Kontaktpersoner:

Hans Natorp, formand Danmarks Idrætsforbund, 31444015
Frederik Bentler, formand Dansk Padel Forbund, 29708440

Flere nyheder