Tippet: Genstart foreningen

Efter et hårdt år med nedlukninger og restriktioner er en ny sæson skudt i gang.
7. okt 2021
Efter et hårdt år med nedlukninger og restriktioner er en ny sæson skudt i gang.

Efter corona har vi alle sammen siddet for meget bag en skærm. Børn og unge har især. Vi har behov for, at de kommer ud nu, bevæger sig noget mere, er udenfor noget mere og får det fællesskab, som helt naturligt følger af, at man er i en forening og i en klub.”

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da hun i slutningen af august besøgte Boldklubben Hellas som et led i genåbningen af samfundet og dermed også idrætten.

Og Mette Frederiksen har en pointe. Vi har alle savnet foreningsfællesskabet, og nu er det for de fleste klubber landet over tid til at genstarte fællesskabet og aktiviteterne for fuldt blus igen.

Nye idrætstilbud

Spørgsmålet er så, om netop din klub er klædt på til at møde medlemmerne efter nedlukninger og sommerferien? Det kan under alle omstændigheder være en god ide, at foreningens bestyrelse tager emnet op til diskussion. Skal der afholdes ’åbent hus’-arrangementer?

Skal der nye idrætstilbud på paletten i foreningen? Er der styr på klubbens frivillige? Vend spørgsmålene med nøglepersonerne i din forening og søg gerne inspiration i de mange gode råd til at drive en god forening, rekruttering af frivillige mm., som man blandt andet finder på siderne dif.dk og bevaegdigforlivet.dk

Tip 1: Åbent hus

nye og eksisterende medlemmer velkommen. Det er ikke nytænkende at afholde åbent hus, men det kan være en god ide til at få såvel nye som gamle medlemmer ind i klubben.

Tip 2: Rollefordeling

Sæsonstarten er også et oplagt tidspunkt at blive klar over roller, mandat og ansvar i forhold til klubbens mange opgaver. Det kan derfor anbefales, at klubbens ledelse får et møde i kalenderen op til eller umiddelbart efter den nye sæson er skudt i gang.

Tip 3: Sociale medier

Vær aktiv på de sociale medier. ’Larm’ med masser af nyheder, information og invitationer til arrangementer, så potentielle medlemmer med sikkerhed ved, at klubben og holdet er ’back in business’.

Læs hele Idrætsliv-magasinet her: