Ny formand for 1.918.811 medlemmer

Tjek lige billedet øverst på artiklen her. Sådan ser man ud, når det netop er blevet annonceret, at man fremover skal stå i spidsen for dansk idræt. Eller sagt mere præcist: Ny mand i front for 62 specialforbund, 1.918.811 medlemmer og 8.790 idrætsforeninger.

Da Hans Natorp, her godt tre måneder efter, får vist sejrsbilledet fra formandsvalget igen i forbindelse med dette interview, ser han først og fremmest en mand, der er i sit livs finale og vinder den. ”Det er et lidt vildt billede,” siger Hans Natorp og smiler.

”Ingenting var givet, før resultatet blev offentliggjort, og da jeg erfarede, at puslespillet gik op til min fordel, blev jeg naturligvis helt ekstremt glad - og ja, jeg havde nærmest brug for luft, som man vist godt kan se. Selvom billedet selvfølgelig først og fremmest omhandler idrætspolitik, så ser jeg det også som et konkret af en person, der har sat sig et mål, arbejdet ualmindeligt hårdt for at indfri det og til sidst klaret præstationen.”

Umage

Dermed er vi allerede godt i gang med præsentationen af DIF’s nye formand, 57-årige Hans Natorp. For ind på formandskontoret i Idrættens Hus i Brøndby er rykket en sportsmand, forretningsmand og idrætspolitiker, der ved, hvad det vil sige at have en plan og følge den nøjsomt. En mand, der med egne ord ”godt kan lide at gøre sig umage”.

En karriere, der blandt andet bragte ham til OL i Seoul i 1988 i 470-jollen sammen med lillebroren Paul. ”Jeg er meget stolt af at have været OL-atlet i sejlsport. Det har givet mig en ambitiøs og målrettet tilgang til alle livets opgaver. En olympisk kampagne er drevet af at gøre sit bedste. Det er også kerne-DNA i DIF-idrætten, og det er vigtigt for mig, at vi i DIF-idrætten bliver ved med at være stolte af at gøre vores absolut bedste.”

Hele idrætsmøllen

Den ambitiøse tilgang til livet har ført Hans Natorp vidt omkring i dansk idræt. Først som helt almindelig energisk sejler på vandet ved Sønderborg, hvor han blev ”kastet ud i en optimistjolle” som seksårig i Sønderborg Yacht-Club.

Som ung mand var han elitesejler, træner og ungdomsleder i diverse sejlklubber i Danmark. Senere aktiv i Dansk Sejlunion som repræsentant i flere udvalg og ikke mindst formand for sejlunionen i 2010-2017. Endelig har Hans Natorp også været næstformand i DIF i de seneste fem år. I fritiden dyrker han et væld af idrætsgrene såvel organiseret som uorganiseret.

”Jeg har jo været hele idrætsmøllen igennem uden i de første mange år at tænke over de store konjunkturer i det danske idræts- og foreningsliv. Som ung sejlede jeg jo bare, nød mit ’hood’ i sejlklubben i Sønderborg og tog lidt ansvar, hvor det var oplagt. Det var først, da jeg begyndte at blive involveret i en del udvalgsarbejde i sejlunionen, at jeg for alvor så de store linjer i dansk idræt.”

Alle danskere

Og store linjer er der mange af, nu hvor Hans Natorp har sat sig i formandsstolen i DIF. For det er en stor opgave, der venter ham.

”Jeg er valgt til den her post af DIF’s specialforbund, og det er jeg meget stolt af. Den betydning, som DIF har for stort set alle danskeres liv i en eller anden afskygning, kan man godt blive lidt paf over, hvis man tænker over det. Næsten alle danskere har en eller anden relation til det, vi arbejder med i DIF – hvad enten man er frivillig i en forening, aktiv idrætsudøver, fan eller sportsglad tv-seer. Vi er alle på en eller anden måde bundet ind i hinanden via idrætten, og det, synes jeg, er helt fantastisk.”

Hvordan har det så været at besidde posten som formand i de seneste tre måneder?

”Det har været sådan lidt ”hit the ground running’.

”Jeg har forberedt mig til opgaven ud fra tanken om, at hvis det blev mig, der blev formand, så var jeg også klar fra dag ét. Det måtte ikke være sådan, at jeg efter valget sad og tænkte; ’hold da op. Det havde jeg ikke lige regnet med’. Så jeg var sat i løb allerede inden valget, og jeg har brugt rigtig meget energi på at gøre mig klar til, hvad jeg mener, en formand for DIF skal kunne,” siger Hans Natorp.

Han tilføjer, at han som eksempel har brugt en del kræfter på medietræning – allerede inden kampvalget om formandsposten fandt sted i juni.

Der gik da heller ikke meget mere end 20 sekunder, før Hans Natorp havde adskillige kameraer og mikrofoner i hovedet i kølvandet på valgsejren i DIF. ”Når du bliver formand for DIF, er det bare et andet game fra første sekund. Så jo, forberedelse er vigtig,” konstaterer Hans Natorp.

Nu er de berømte 100 første dage som leder mere eller mindre overstået, og presset på din person øges måske. Mærker du det?

”Jeg går ikke så meget op i det med de 100 dage. Vi er en helt ny bestyrelse i DIF med seks personer i nye roller. Vi har fået ny formand, en ny næstformand og fire helt nye bestyrelsesmedlemmer. Det er altså virkelig et nyt hold til en ny sæson. Det nye hold havde lige et par store opgaver, der skulle løses først, og samtidig skulle vi lære hinanden at kende. Det er først nu, vi for alvor er landet, og nu har vi tid til at finde ud af, hvem vi er, og hvordan vi konkret skal arbejde.”

Et nyt hold til en ny sæson, kalder du det. Er det så et nyt DIF, vi skal forvente?

”Nej, det er det ikke. Men det er et DIF, som tager nogle af de ting, vi gør rigtigt godt og måske putter lidt mere krudt i det, og omvendt ser jeg nogle andre steder, hvor vi har forandringspotentialer og skal handle på det,” siger Hans Natorp og uddyber:

”DIF står jo et rigtigt godt sted. Det er ikke sådan, vi har en brændende platform, men DIF kører nogle steder på nogle skinner, der bare er lagt ud – uden nogen måske helt kan huske, hvorfor, og ikke mindst hvor toget kører hen,” siger Hans Natorp, som dog endnu ikke ønsker at gå i detaljer med, hvor der med fordel kan nytænkes.

Smartere og hurtigere

Spørgsmålet er, om Hans Natorps visioner peger i retning af et kommende mere moderne og innovativt DIF. Til det siger formanden: ”Vi er faktisk super innovative og moderne i DIF, så det her handler mere om, at vi med fordel kan rykke på nogle strukturer for at opnå endnu flere resultater og måske også gøre tingene lidt hurtigere og smartere,” siger Hans Natorp.

Han forsætter: ”Vi er jo knaldgode til - på tværs af alle vores idrætter - at lave træneruddannelser, talentprogrammer, udvikle dygtige atleter og vinde medaljer. Jeg er sikker på, at vi har rigtigt meget at hente ved, at vi bliver lige så strukturerede og ambitiøse i at udvikle vores organisatoriske strukturer og kompetencer, ligesom vi er med vores sportslige arbejde,” siger Hans Natorp og nævner blandt andet frivillighedsområdet som et område, hvor der med fordel kan ’skrues på knapperne’.

Mere attraktivt foreningsliv

Næsten en halv million danskere er frivillige i DIF’s idræts- og foreningsliv. De frivillige får hjulene i idrætsdanmark til at køre, men modsat landets dygtigste sportsudøvere er det sjældent de frivillige, der trækker de store overskrifter.

Det må der på et eller andet plan godt laves om på, hvis det står til DIF-formand Hans Natorp. ”I første omgang handler det om, at vi skal kigge på det klassiske danske ’mindset’, der går på, at det at være idrætsleder, det er bare noget, man tager for givet,” siger Hans Natorp og fortsætter: ”Det er så super vigtigt et arbejde, det der udføres ude i foreningerne. De frivillige skal være mega stolte af deres indsats, og det skal være lige så fedt at blive dygtigere som foreningsleder, som det er blive dygtigere til sin sport,” siger Hans Natorp.

Han understreger, at DIF generelt vil gøre sig umage med at lytte til, hvad behovene reelt er ude i foreningslivet på såvel de helt store linjer som de meget lavpraktiske.

Digitalisering

Et andet sted på foreningsområdet, hvor Hans Natorp ser store muligheder, er i forhold til digitaliseringen af idrætten. ”Idrætten er langt bagud på digitalisering. Digitaliseringen påvirker alle. Dem, som ikke finder ud af at bruge digitaliseringen som værktøj, bliver koblet af. Og dem, der finder ud af det, får et ryk fremad,” siger Hans Natorp.

Han understreger, at DIF har et kæmpe ansvar for at få organisationens 8.790 foreninger med på den digitale bølge.

”Det handler både om overordnede strategier, men også helt lavpraktiske ting i de daglige foreningsliv,” siger Hans Natorp og fortsætter: ”Det skal være ens og nemt at melde sig ind i idrætten uanset hvilket specialforbund, og hvilken idrætsgren, vi taler om. Jeg sad her forleden og skulle melde mig ind i en forening. Det var faktisk så besværligt, at jeg var ved give op. Sådan må det altså ikke være. Det skal være ligesom at handle på nettet. Man skal let kunne finde kassen, og hvis jeg er købeklar og klar til at melde mig ind i en forening, så skal det bare sige ’klik – velkommen til’.”

Hvad er foreningernes overordnede rolle i forhold til udviklingen af dansk i de kommende år?

”Foreningsfrivilligheden er motoren i dansk idræt – det er umuligt at skabe det samme engagement og passion på kommercielle vilkår. Det er samtidig et vilkår, at de kom[1]mercielle tilbud og aktiviteter uden for foreningsidrætten er attraktive. Ved at være nysgerrig og åben overfor nye trends og nye måder at indgå i idrætsfællesskaber på, kan foreningsidrætten spille en væsentlig rolle og bidrage med masser af kvalitet og glæde til endnu flere menneskers hverdag. Dermed vil foreningsidrætten også være en motor i den kommende udvikling af dansk idræt. Ingen frivillig sektor giver mere samfundsværdi end foreningsidrætten.”

Hvor ser du den største udfordring for dansk idræt lige nu?

”Den største udfordring for dansk idræt lige nu er uden tvivl genstarten efter mere end et år med coronanedlukning og restriktioner. Og i kampen for at finde vejen videre efter corona skal vi i DIF-idrætten ikke være bange for at stå ved idrættens egenværdi. Vi skal passe på, at vi ikke lader os spænde foran dagsordener, som ikke rammer kernen af vores virke og vores passion – nemlig idrætten.

Tag for eksempel sundhed – idrætten skaber sundhed og trivsel – ikke omvendt. Så vi skal ikke spænde idrætten op på en sundhedsdagsorden – det er omvendt. Vi skal fokusere på idrætten, og det vil så have en meget velkommen positiv effekt på en sundhedsdagsorden.”