Ny planlov skal aktivere byerne

Folketingets partier forhandler i efteråret om revidering af planloven. Den lov, som fastsætter reglerne for, hvordan vi fysisk planlægger byer og landdistrikter. I Danmarks Idrætsforbund (DIF) opfordrer vi til, at loven bliver et bedre værktøj til at skabe aktive, sociale, grønne og blå byer, end den er i dag. Krav til arealer for idræt, foreningsliv og bynær natur bør være en del af kommuneplaner, lokalplaner og planlovens formålsparagraf. Hvis ikke vi formår at planlægge byer, der i højere grad understøtter idræt og foreningsliv, så misser vi muligheden for strukturelt at modvirke uligheden i sundhed og styrke lokale fællesskaber, hvor foreningsdeltagelsen er lav.

Vi har behov for mere end blot en bolig. Vi har behov for, at der i vores lokalområde er kultur, natur, fællesskaber og idræt. Desværre er foreningsdeltagelsen blandt børn og unge lavere i flere af landets store byer end i resten af Danmark, fordi de fysiske rammer for foreningslivet mangler. I mange nye boligområder som eksempelvis Ørestaden prioriteres arealer til idræt, foreningsliv og bynær natur ikke tilstrækkeligt. Centralt for lovens formål må være at styrke det levede liv. Derfor bør idræt, foreningsliv og bynær natur først og fremmest indskrives i planlovens formålsparagraf.

Ligesom at regeringen i seneste finanslovsudspillet sætter fokus på manglende idrætsfaciliteter ved at reservere 1 mia. kr. til idrætsfaciliteter i Københavns og Frederiksberg Kommune, så kan folketingets partier igennem planloven sætte en national retning for, hvordan kommuner skal skabe fysiske rammer for en aktiv og social hverdag for alle danskere. Det kræver, at der i kommuneplaner og lokalplaner stilles krav til fysiske rammer for idræt og foreningsliv. I loven er ”fritidsformål” blot et af 29 krav. Det bør suppleres med krav om at udlægge arealer til netop idræt, foreningsliv og bynær natur, hvis dette for alvor skal prioriteres.

Hvis kommunerne skal planlægge efter en revideret planlov med øgede krav til fysiske rammer for idræt, foreningsliv og bynær natur, så bør kommunerne samtidig tillades en større økonomisk fleksibilitet i anlægsloftet i forbindelse med økonomiaftalerne. Kommunerne skal kunne øge deres anlægsudgifter, så de sjældnere står over svære økonomiske prioriteringer mellem boliger og rekreative faciliteter.

Lykkes politikerne med at skabe tydelige rammer for byplanlægningen igennem planloven og samtidig skabe mere fleksible, økonomiske vilkår, så kan kommunerne påvirke udviklingen af det danske samfund langt ud i fremtiden med mere aktive, sociale og attraktive byer til følge. Det vil få store økonomiske og sundhedsmæssige effekter og styrke sammenhængskraften i hele landet.