Bliv frivillig til LGBTI+-megaevent og tjen penge til klubkassen

Tjen penge til klubkassen og vær med til at gøre en forskel som frivillig Includer ved LGBTI+-megaeventet Copenhagen 2021.
5. aug 2021
Tjen penge til klubkassen og vær med til at gøre en forskel som frivillig Includer ved LGBTI+-megaeventet Copenhagen 2021.

Den 12.-22. august 2021 er København vært ved en af verdens mest betydningsfulde LGBTI+-begivenheder. I år kombineres WorldPride og sportsbegivenheden EuroGames i et stort LGBTI+-event i København, hvor tusinder af mennesker støtter op om og fejrer lighed og mangfoldighed. Især EuroGames, som har 29 idrætsgrene for LGBTI+-personer på programmet, har brug for frivillige kræfter.

Støt et godt formål og tjen penge til klubkassen

Med over 1000 begivenheder fordelt i København og Malmø søger Copenhagen 2021 så mange frivillige Includers som muligt.

WorldPride i København 2021 består af en parade, et Human Rights-program samt et kulturprogram, der alle har til formål at støtte op om lighed.

Derudover afholdes EuroGames samtidig i København, som er en årlig sportsbegivenhed for LGBTI+-personer med det formål at bekæmpe diskrimination på baggrund af seksuel orientering i idrætten.

Det er første gang, at WorldPride og EuroGames kombineres i et megaevent, og nu har du og dine klubkammerater en unik mulighed for at gøre en forskel samtidig med, at I tjener penge til klubkassen. Ved at være frivillig Includer ved Copenhagen 2021 bliver I en del af en organisation og et samfund, der fremmer LGBTI+-rettigheder og mangfoldighed.

Betingelser

  • Man skal tilmelde en gruppe af minimum 5 personer fra klubben/foreningen
  • Hver gruppe skal arbejde minimum 50 timer samlet
  • Timerne kan fordeles mellem så mange folk som muligt fra gruppen.
  • Klubben/foreningen tjener 50 kr. i timen pr. frivillig Includer. Fx:
    • 10 personer hvor hver arbejder én 8-timers vagt:
      • 10 x 8 x 50 kr. = 4.000 kr.
    • 5 personer hvor hver arbejder to 8-timers vagter:
      • 5 x (2 x 8) x 50 = 4.000 kr.
    • 11 personer (5 personer hvor hver arbejder én 8-timers vagt, og 6 personer hvor hver arbejder én 12-timers vagt):
      • ((5 x 8) + (6 x 12)) x 50 = 5.600 kr.

Hvad får man som frivillig Includer?

Som frivillig Includer får I udover chancen for at møde nye mennesker, få nye venner og tjene penge til klubben/foreningen:

  • Vouchers til mad og drikke
  • Includer-uniform fra hummel. Heriblandt en t-shirt, hoodie, kasket og taske alt efter antallet af lagte frivillig-timer
  • En bæredygtig Pantone drikkedunk fra Copenhagen Design
  • Et Official Support-armbånd, som giver dig adgang til fordelagtige tilbud i barer og på Copenhagen 2021 venues i hele København
  • Unikke sociale aktiviteter før, under og efter eventet
  • Invitation til den officielle afterparty i september alt efter antallet af lagte timer
  • Adgang til Copenhagen 2021’s online læringsplatform med gratis kurser og læring om lighed, mangfoldighed og andet LGBTI+-materiale
  • Chancen for at møde andre LGBTI+-mennesker og samarbejdspartnere, der arbejder for at sætte LGBTI+ på dagsordenen.

Vil du og dine klubkammerater være med til at gøre en forskel?

Tilmeld jer her

Ved spørgsmål bedes man kontakte frivillig-teamet på volunteer@copenhagen2021.com

Læs mere på Copenhagen 2021’s hjemmeside, hvor man også kan finde håndbogen for frivillige på dansk, svensk og engelsk.