Kommunale facilitetsstrategier vinder hastigt frem: Ny rapport blåstempler effekten

Med Danmarks Idrætsforbund som indpisker har en lang række kommuner succes med facilitetsstrategier på idrætsområdet. Ny evalueringsrapport blåstempler betydningen af arbejdet.
27. aug 2021
Med Danmarks Idrætsforbund som indpisker har en lang række kommuner succes med facilitetsstrategier på idrætsområdet. Ny evalueringsrapport blåstempler betydningen af arbejdet.

Bedre samarbejde, bedre udnyttelse, færre interessekonflikter og bedre investeringer.

Det er blot nogle af de gevinster, der er fulgt med en markant udbredelse af facilitetsstrategier i danske kommuner. Det fastslår en ny og uafhængig evalueringsrapport foretaget af Active Research for Danmarks Idrætsforbund.

Siden 2016 har DIF arbejdet intenst på at udbrede facilitetsstrategier i danske kommuner for at optimere planlægning, forvaltning og drift af idrætsfaciliteter bedst muligt. Dengang havde syv kommuner en decideret facilitetsstrategi, mens tallet i dag er mindst 27. Og udviklingen peger kun i retning af, at endnu flere er på vej.

Ambitionen med facilitetsstrategier er blandt andet at effektivisere og målrette arbejdet med eksisterende faciliteter, så de udnyttes bedst muligt samt at sikre en strategisk og langsigtet udvikling af nye faciliteter.

Idrætsfaciliteter er et område, der ofte er tynget af et hav af modsatrettede interesser mellem foreninger, forvaltninger og politikere, men som evalueringsrapporten konkluderer, kan en kommunal facilitetsstrategi netop være et middel mod bøvlet bureaukrati og i stedet være et boost mod en bæredygtig byfornyelse.

Kloge kvadratmeter

Det har de blandt andet oplevet i Slagelse Kommune, som var en af de første danske kommuner til at arbejde dedikeret med en facilitetsstrategi. Det er blandt andet sket med et fokus på ”kloge kvadratmeter,” der skal sikre mest mulig idræt og aktivitet i eksisterende faciliteter.

”Helt konkret har vi nedsat en TaskForce, der mødes på tværs af kommunale enheder for at belyse, hvordan vi arbejder bedst muligt sammen om at udnytte eksisterende idrætsfaciliteter. Vi får mere ud af de samme penge og realiseret flere projekter, så man kan roligt sige, at vores facilitetsstrategi har været en stor gevinst,” siger Puk Kirkeskov Hvistendal, der er leder af Idræt, Fritid og Faciliteter i Slagelse Kommune.

I Gentofte Kommune har en facilitetsstrategi blandt meget andet ført til opsætningen af et monitoreringssystem i kommunale haller. Det skal hjælpe kommunen med at få styr på den faktuelle brug af faciliteterne og derigennem give grundlag for at diskutere facilitetsanvendelsen med foreninger og skoler på et andet niveau end tidligere.

Også i Brønderslev Kommune i Nordjylland har strategiarbejdet ført til nye måder at tænke idrætsfaciliteter ind i byplanlægningen. Aktuelt er der dialogmøder i gang med at inddrage lokale idrætsforeningers behov i opførelsen af en kommende kommunal børnehave, og generelt er der kommet langt større fokus på at tænke forskellige kommunale tilbud ind i både nye og eksisterende faciliteter.

Til bæredygtig gavn for miljøet og økonomisk gevinst for kommunekassen.

”Processen omkring facilitetsstrategiens udformning har sat gang i en masse gode drøftelser på tværs af forvaltninger, frivillige og eksterne samarbejdspartnere. Der er kommet lys på fælles potentialer og styrkeområder, der rækker ud i den kommende tid. Med Facilitetsstrategien i hånden har vi nu et fælles grundlag for det arbejde,” siger Jeppe Østergaard, der er ’Bevæg dig for livet’- koordinator i Brønderslev Kommune.

”Alle kommuner bør arbejde strategisk med fysiske rammer”

Danmarks Idrætsforbund glæder sig over den markante fremgang i antallet af kommuner med en facilitetsstrategi og ikke mindst de resultater, som evalueringsrapporten dokumenterer.

Det giver ifølge DIF-konsulent Casper Lindemann, der har arbejdet dedikeret med at implementere facilitetsstrategier i kommunerne, anledning til at fortsætte arbejdet med at udbrede initiativet.

”Vi er naturligvis superglade for at se, at facilitetsstrategierne har vist sig at give en masse gevinster for både kommuner, idrætsforeninger og borgere i det hele taget. Det bekræfter os i, at facilitetsstrategier er vejen frem. I vores øjne bør alle kommuner arbejde strategisk med de fysiske rammer til idræt og motion og meget gerne på baggrund af en bred og inddragende proces,” siger Casper Lindemann og uddyber:

”Idræt foregår nemlig både i klassiske idrætsfaciliteter og i andre rammer som skoler, institutioner, byens rum og i naturen, og det er vigtigt at have det for øje, for det kræver et bredt samarbejde mellem mange forskellige aktører i kommunen”, understreger Casper Lindemann, konsulent i DIF.

Læs mere om kommunale facilitetsstrategier på DIF’s hjemmeside (www.dif.dk/faciliteter,) hvor man også kan hente hele evalueringsrapporten udarbejdet af Active Research.