Invitation: Lancering af idékatalog til samarbejde mellem foreninger og banker

Et idékatalog til det fremtidige samarbejde mellem idrætsforeninger og pengeinstitutter bliver præsenteret, inden det overleveres til politikerne på Christiansborg. Følg virtuelt med i lanceringen og bliv klogere på området og tiltagene, som måske kan få stor betydning for din forening.
14. jun 2021
Et idékatalog til det fremtidige samarbejde mellem idrætsforeninger og pengeinstitutter bliver præsenteret, inden det overleveres til politikerne på Christiansborg. Følg virtuelt med i lanceringen og bliv klogere på området og tiltagene, som måske kan få stor betydning for din forening.

Mange idrætsforeninger finder de stigende krav fra deres bank frusterende, men fakta er, at lovgivningen kræver det af bankerne som led i bekæmpelse af hvidvask og terror. Men kan det gøres smartere?

Dét satte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra det danske foreningsliv og Finans Danmark sig for at undersøge tilbage i januar, og nu er foreninger, medlemmer og andre interesserede inviteret med til den virtuelle præsentation af det idékatalog, der er kommet ud af undersøgelsen og som vil blive sendt til politikerne på Christiansborg inden sommerferien.

Formålet med arbejdsgruppen har været at komme med konkrete forslag til, hvordan byrden for både foreninger og pengeinstitutter kan lettes samtidig med, at der fortsat sikres et tilstrækkeligt værn mod hvidvask og terrorfinansiering.

Programmet vil løbende blive opdateret, men vil byde på både oplæg og debat.

Arbejdsgruppen har bestået af følgende:

  • Civilsamfundets Brancheforening 
  • Danmarks Idrætsforbund (DIF) 
  • Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) 
  • ISOBRO 
  • Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe) 
  • DGI  
  • Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) 
  • Danske Seniorer  
  • Finans Danmark (formand) 
  • Erhvervsministeriet (observatør)  
  • Politiets Efterretningstjeneste (PET) (observatør) 
  • Finanstilsynet (observatør) 
  • Kulturministeriet (observatør) 
  • Hvidvasksekretariatet (observatør)

Hvornår og hvordan?

Lanceringen af arbejdsgruppens forslag er virtuel og finder sted torsdag den 24. juni 2021 kl. 8.30-11.00.

Du kan tilmelde dig eventet via dette link. 

Programmet 

Programmet vil løbende blive opdateret, men vil byde på både oplæg og debat.

- Velkomst v/ Ulrik Nødgaard administrerende direktør, Finans Danmark

- Interview med foreningsrepræsentanter med fokus på to spørgsmål: udfordringer & løsninger

  • Civilsamfundets Brancheforening
  • Danmarks Idrætsforbund
  • Danske Seniorer

- Præsentation af arbejdsgruppens idékatalog v/ formand Kjeld Gosvig-Jensen

- Politisk debat mellem Folketingets partier (Der kan komme flere navne på)

  • Lars Boje Mathiesen, erhvervs- og kulturordfører, Nye Borgerlige
  • Stén Knuth, Idrætsordfører, Venstre
  • Kasper Sand Kjær, kulturordfører, Socialdemokratiet
  • Charlotte Broman Mølbæk, kultur- og idrætsordfører, SF

- Afslutning