OL-fest, maskebal eller version 2.0?

Med under et år til De Olympiske- og Paralympiske Lege er udfordringerne for de japanske arrangører talrige. Men måske kan de udskudte lege give nyt håb til en verden i corona-krise. Reportage fra et Tokyo, der holder vejret.
18. sep 2020
Med under et år til De Olympiske- og Paralympiske Lege er udfordringerne for de japanske arrangører talrige. Men måske kan de udskudte lege give nyt håb til en verden i corona-krise. Reportage fra et Tokyo, der holder vejret.

Det skulle have været en enorm fest. I sommeren 2020 skulle Tokyo have været værtsby for verdens største og tredjestørste idrætsbegivenhed, De Olympiske og Paralympiske Lege (VM i fodbold klemmer sig ind i midten som den næststørste). Der skulle have været tusinder af atleter, millioner af tilskuere og milliarder af tv-seere.

Tokyo var klar, og legene skulle bruges til at vise værtslandet frem som et teknologisk innovativt, bæredygtigt og inkluderende samfund. Hele verden glædede sig, men vel ingen mere end Tokyos beboere.

”Vi japanere blev urtroligt glade for at høre, at OL skulle afholdes i Tokyo. Det er en af verdens største begivenheder, så det var rigtig spændende. Ikke kun på grund af sporten, men også fordi mennesker fra hele verden ville samles her i Tokyo,” fortæller 72-årige Taro Matsuzawa, der især havde set frem til tennisturneringen. ”Både fordi jeg selv spiller tennis, men også fordi japanske Naomi Osaka har en medaljechance ved OL.”

Den 42-årige Tokyo-borger Mana Higashi Masuda delte begejstringen. ”Det er jo noget, man kun oplever én gang. Jeg har en datter på tre år, og det var spændende for mig, om hun måske ville kunne huske, at OL var blevet holdt i hendes land og hendes hjemby,” siger Mana Higashi Masuda, der ivrigt søgte billetter, hver gang de blev udbudt.

”Til sidst fik jeg faktisk billetter til kørestolsbasket og bordtennis ved De Paralympiske Lege. Så det så jeg meget frem til.”

Ingen store armbevægelser
Men hverken hun eller Taro Matsuzawa kom til at opleve OL eller PL denne sommer. Coronapandemien har udsat legene med et år, og i Tokyo er det næsten som om, at OL er glemt. Etårs dagen til de udskudte lege blev fejret uden de store armbevægelser, og omkring i byen er det svært at se, at der her i disse dage skulle have være OL og PL.

Fra de enorme billboards og gigantiske videoskærme i bydelen Shibuya betragter J-popbands og filmstjerner de tusinder af maskeklædte japanere, der hver time krydser verdens største fodgængerfelt, men her er ingen billeder af atleter, ingen maskotter i butikkerne, ingen OL-hype.

Det nye olympiske stadion skulle have været centrum for legene. Hundreder af tusinder af tilskuere skulle have valfartet til det smukke træbeklædte anlæg for at opleve åbnings- og afslutningsceremonierne, atletikkonkurrencerne og fodboldturneringen.

Men nu er her bare tomt og varmt. Japanske skolepiger i uniform trasker enkeltvis eller i små grupper hjemad, mens en enkelt skater og nogle få joggere trodser eftermiddagsheden, der i ugevis har ligget stabilt på 33-34 grader.

Her er kun en enkelt lille butik med olympisk og paralympisk merchandise. Der sælges muleposer, t -shirts og håndklæder med OLog PL-logoer. Her er der dog ingen kunder.
”Det er trist. Jeg talte med en af mine venner, den dag OL skulle have åbnet, om hvor sørgeligt det var. Vi havde helligdag, der skulle have været OL, og så kunne vi ikke engang gå ud på grund af corona,” fortæller Mana Higashi Masuda.



Japan var et af de lande i verden, der først blev ramt af Covid-19. Men solens renlige og regulerede rige er også et af de lande, der har været bedst til at håndtere pandemien. 65.000 smittede (per 1. sep, red.) lyder af meget, men landet har 124 millioner indbyggere, og Covid-19 dødsraten er under en tiendedel af den danske.

Et af tiltagene for at begrænse smittespredningen har været et stramt indrejseforbud. Siden marts har det været noget nær umuligt for ikke-japanere at få lov til at rejse ind i landet. ”Jeg håber, at vi får et OL næste år, men jeg er nervøs for corona-spredningen. Man kan se, hvordan Covid-19-situationen bliver værre og værre, ikke kun i Japan, men i hele verden. I den situation er jeg bekymret for at have OL næste år,” siger Taro Matsuzawa.

Tilskuere eller ej?
Bortset fra indrejseforbuddet har det japanske samfund fundet tilbage til en slags normalitet. Japanerne går alle med masker og følger intenst de daglige stigninger og fald i smittetallene, men her er ingen lockdown længere.

I løbet af juli blev der også åbnet op for tilskuersport. Det inkluderer fodbold og baseball, der er Japans mest populære idrætsgrene og ikke mindst nationalsporten sumobrydning. Til fodbold- og baseballkampe må der nu lukkes op til 5000 tilskuere ind, og 2500 til sumoturneringer. I alle tilfælde er der en række restriktioner: Der skal holdes afstand, der serveres ikke længere alkohol, og man må ikke juble. 

Således eksperimenterer man, som i Danmark, med, hvordan man under corona-epidemien kan afvikle store sportsbegivenheder på forsvarlig vis. Og begrænsninger i tilskuere er et af en lang række tiltag, Tokyo 2020-arrangørerne og den Internationale Olympiske Komite (IOC) overvejer for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af 2021-legene. Endnu er de officielle udmeldinger dog ikke særligt konkrete:

”Jeg ved ikke, hvordan smittesituationen er næste sommer, men chancerne for, at corona-krisen er overstået, er ikke stor. Så det vigtige er, at vi kan afvikle De Olympiske Lege for folk, der lever med Covid-19,” sagde direktøren for organisationskomiteen, Toshiro Muto, i et nyligt interview med Financial Times.

Spørgsmålene, arrangørerne skal forholde sig til, står da også i kø: Kommer der en vaccine, og hvis der gør, hvor mange kan man så nå at distribuere den til? Hvordan sikrer man tests nok, og vil atleter og andre besøgende skulle i karantæne? Hvordan undgår man smittefare i den olympiske by, hvor 11.000 atleter samt stab skal bo tæt under legene? Vil der være internationale tilskuere til legene, eller kun japanske tilskuere – eller slet ingen?

Den sidste løsning er åbenlyst ikke på ønskelisten hos IOC, hvor præsidenten Thomas Bach har udtrykt bekymring ved udsigten til et publikumsløst OL. Arrangørerne er på linje, men slår en mere pragmatisk tone an.

”Tokyo 2020 ønsker heller ikke at se lege uden tilskuere. Derfor vil vi også fortsat monitorere Covid-19 situationen tæt,” lød det i starten af august fra Tokyo 2020-talsmand Masa Takaya, der ikke ville sætte en dato på, hvornår en corona-køreplan er klar:

”Vi har ikke en præcis deadline I forhold til at beslutte, hvordan legene skal organiseres. Vi ruller de konkrete diskussioner ud i løbet af efteråret.”



Smalt og strømlinet
Corona-diskussionen fylder meget, men arrangørerne står også over for en række økonomiske og logistiske udfordringer, og udsættelsen er anslået til at koste mellem to og seks milliarder dollars. Men her er de gode nyheder, at alle venues nu er sikrede for 2021, og at arrangørerne arbejder på at trimme de to megabegivenheder.

Et mere bæredygtigt og mindre ekstravagant OL har længe været efterspurgt af kritikere, og således kan de udsatte Tokyo-lege give nye ideer til, hvordan OL kan se ud i fremtiden. 

”Der er meget, der bør fikses ved de olympiske operationer. Jeg håber, at IOC’s topfolk vil sige, at Tokyo-legene har været et vendepunkt i forhold til at strømline OL,” lød det for nylig fra Tokyo 2020’s præsident, Yoshirõ Mori, i et interview til Kyodo News.

På trods af alle forhindringer tyder meget på, at OL og PL vil blive afholdt i 2021. ”Vores analyse er, at et udsat OL stadig vil være billigere end et aflyst OL,” fortæller Barbara Holthus, der er vicedirektør ved German Institute for Japanese Studies i Tokyo og redaktør og bidragsyder til bogen ”Japan through the lens of the Tokyo Olympics”.

Salg af tv-rettigheder står for tre fjerdedele af IOC’s indtægter, og således kan også fremtidige olympiske lege være afhængige af, at OL bliver afholdt og tv-transmitteret. ”Medierne, som amerikanske NBC, er de største bidragsydere, men vi kan nu se, at man kan holde store sportsbegivenheder på nye måder med ingen eller færre tilskuere,” siger Barbara Holthus.

Et nyt håb

Og måske kan den olympiske flamme i 2021 blive et lys i cornamørket. En historie om, hvordan man overkom enorme forhindringer. I Japan ser man De Olympiske Tokyo-lege i 1964 som fortællingen om, hvordan Japan kom ud af efterkrigstidens mørke. Et vellykket OL og PL i 2021 kan blive historien om, hvordan verden i fællesskab trådte ud af corona-mørket. 

Selv hvis epidemien ikke er overvundet, selv hvis der ingen vaccine er i sigte, kan legene blive et bevis på, at verden stadig kan samles og udføre store bedrifter i fællesskab.

Den vision satte Tokyos guvernør Yuriko Koike ord på, da hun den 24. august var med til at fejre, at der kun var ét år til de udsatte Paralympiske Lege. 

”For at svare på alles håb, vil vi først bruge alle vores kræfter på at vinde kampen mod en usynlig fjende - den nye coronavirus. Vi vil arbejde tæt sammen med alle involverede parter og gå videre med forberedelserne mod at afholde vellykkede lege fyldt med håb, som et symbol på at menneskeheden står sammen, og at verden samler sig for at overvinde denne vanskelige situation,” lød det højstemt.

Det er den fortælling, der sammen med en sundhedsmæssig forsvarlig køreplan for et nedskaleret OL og PL skal overbevise verden om, at 2021-legene bliver en succes. Og som skal genaktivere den olympiske begejstring hos de skeptiske japanere:

”Det var en tragedie for Japan, at OL blev ramt af corona. Det er trist for atleterne og deprimerende for os japanere,” siger 42-årige Mana Higashi Masuda.

”Jeg har en ven, der arbejder på et hotel, og hun havde regnet med at have rigtig travlt med OL lige nu, men i stedet er der krisestemning, og mange af hendes kollegaer er blevet afskediget. Så det er rigtig trist, og jeg ved ikke, om hun tror på det, men hun håber stadig på, at OL vil blive afholdt. Det gør vi alle.”

DIF’s OL-chef :

”OL bliver gennemført”

 
Den danske chef de mission, Søren Simonsen, tror og håber på OL i 2021. Og bruger ikke tid på at bekymre sig over de restriktioner, der måtte komme.
 
”Hvordan er vejret?” er det første Søren Simonsen spørger om. De udskudte Olympiske Lege i 2021 kommer til at foregå i corona-pandemiens lange skygge og bliver efter alt af dømme radikalt anderledes end noget tidligere OL. Alligevel lader vejret til at stå øverst på den danske chef de missions liste over bekymringer. Og med god grund. Var legene blevet afholdt den 24. juli
til 9. august i år som planlagt, havde atleterne i den sidste uge skulle konkurrere i dagtemperaturer på mellem 32 og 35 grader.
 
”Klimaet er noget vi har snakket meget om og forberedt os en del på,” siger lederen af den danske OL-delegation. Søren Simonsen er trods pandemi, idrætsnedlukning og OL-udskydelse
ved godt mod og overbevist om, at OL vil blive afholdt som planlagt den 23. juli til 8. august næste år.
 
”Det håber og tror jeg på. Tokyo 2020-arrangørerne og IOC kigger i øjeblikket på, hvilke restriktioner man kan lave for at gennemføre et sikkert OL. Så længe situationen er som nu eller bedre, bliver OL gennemført. Også fordi det skal foregå i et så velorganiseret land som Japan, der har godt styr på corona-situationen.”
 
De forventede restriktioner kommer sandsynligvis til at indebære karantæner for atleterne ved ankomst til Japan, publikumsbegrænsninger og en lang række sikkerhedsprocedurer. Det
tager Søren Simonsen ganske roligt.
 
”Vi lever jo med restriktioner i det danske samfund, så jeg tror ikke, at vi behøver forberede os i måneder på det. I eliteidrætten er man enormt disciplineret, så selvfølgelig kan vi leve op til nogle restriktioner. Vi ser på, hvad arrangørerne kommer med og tager den derfra.”

Forstår bekymringen
I stedet bruger Søren Simonsen og hans team tiden på at mødes med de olympiske forbund for at fintune deres sportslige setup. Og så er der pt. kun udtaget 16 danske atleter. Der mangler
at blive sat navn på cirka 60 kvotepladser og at få kvalificeret cirka 50 atleter yderligere. Det er en udfordring, nu hvor meget international sport er lukket ned. Men også her er den danske delegationsleder optimist.
 
”Jeg tror, at der komme flere internationale events nu. Diamond League i atletik er for eksempel startet op igen med stor international deltagelse. Man kan fint lave isolerede events på
deltagerniveau, så spørgsmålet er snarere, hvor mange tilskuere der kan være, og om man kan skabe en folkelighed omkring stævnerne.”
 
Tilskuerspørgsmålet præger også diskussionerne om OL. I den japanske befolkning er der udbredt nervøsitet for, at corona-epidemien vil eksplodere i værtslandet under OL. Den bekymring forstår Søren Simonsen godt.
 
”Jeg tror, at alle i hele verden har den her bekymring for, at det kan gå galt. Men der er jo ikke tale om, at hele verden inviteres indenfor. Hvis man kan lave restriktioner, som for eksempel at atleter skal stille med negativ Covid 19-test, at man kommer i karantæne, at der kun er japanske tilskuere osv., så tror jeg ikke, japanerne vil være så bekymrede. Der vil ikke blive gennemført lege, der ikke er sikre og sundhedsmæssigt forsvarlige.”

 

Læs resten af Idrætsliv her:

 


 

 

Læs de to forgående magasiner af idrætsliv her: