Hvordan forholder din forening sig til seksuelle krænkelser?

Seksuelle krænkelser er et tabubelagt og vanskeligt emne at forholde sig til for en idrætsforening. Men nu lancerer DIF i samarbejde med en række andre organisationer en kampagne, som giver foreningerne en række vigtige værktøjer.
24. sep 2020
Seksuelle krænkelser er et tabubelagt og vanskeligt emne at forholde sig til for en idrætsforening. Men nu lancerer DIF i samarbejde med en række andre organisationer en kampagne, som giver foreningerne en række vigtige værktøjer.

Kampagnens navn er, ’Når grænser brydes’, og den har to overordnede formål:

- At hjælpe foreningerne med at kunne forholde sig til emnet seksuelle krænkelser og kunne fastlægge retningslinjer, så klubberne forhåbentlig kan undgå krænkelser

- At hjælpe de foreninger, som desværre alligevel får en sag. Hvis de på forhånd har forholdt sig til emnet, så vil de bedre kunne tackle en efterfølgende sag.

Kampagnens omdrejningspunkt er hjemmesiden http://graenser-brydes.dk/, hvor foreninger kan søge viden om, hvordan den sætter grænser og laver leveregler, og hvor der er en række eksempler på, hvad man skal være ekstra opmærksom på.

I pjecen  "det uhørte overgreb" får du råd og informationer, hvis din forening ønsker at indføre en politik eller leveregler på området.

Desuden er der udarbejdet et grundigt e-læringskursus, som er gratis for alle foreninger og forbund. Det findes på DIF’s e-læringsportal her.

Det er er gratis at oprette sig som bruger, og kurset findes ved at klikke på webshop og søge efter ’Seksuelle krænkelser i idrætsforeninger´.

DIF har også fået produceret tre film, som beskriver, hvordan krænkelser kan opstå. Disse film kan bruges kvit og frit af forbund og foreninger. De kan findes og downloades her:

Bare en SMS

Efter træning

Send et billede

Kampagnen er udarbejdet gennem det seneste år i et samarbejde mellem DIF og:

  • KFUM-Spejderne
  • KFUM og KFUK
  • Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler
  • Red Barnet
  • Dansk Skoleidræt
  • DUF
  • SDU
  • Feldballe Film & TV.