Eliteidrætten må ikke være bange for sin egen skygge

Af Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Lars Krarup, formand for Team Danmark

Bragt i JP den 7. august 2020.

I disse dage ville verdens øjne – under normale omstændigheder – være rettet mod de afsluttende konkurrencer ved OL i Tokyo. Herhjemme ville en stor del af befolkningen med entusiasme have fulgt vores atleters kamp for at vinde medaljer til Danmark.
Der er ikke mange ting, der kan samle danskerne som de store sportsbegivenheder. Vi får gåsehud over de dramatiske hundrededele, der afgør en succes eller en fiasko. Vi jubler med vores sportsfolk, når de vinder. Vi føler med dem, når de taber. Og vi bliver stolte, når dannebrog bliver hejst til tonerne af ’Der er et yndigt land’.
Eliteidrætten har stor betydning for vores land. Den er en del af vores nationale fortælling, bidrager med referencepunkter til vores historie og skaber sammenhængskraft på tværs af geografi, alder og sociale skel.

Den seneste tid har trivsel og træneradfærd i eliteidrætten været til debat. En væsentlig grund er Kammeradvokatens undersøgelse af dansk elitesvømning i årene 2003-2019, der dokumenterede beskæmmende træneradfærd og alvorlige ledelsesmæssige svigt frem til 2014.
Rapporten har givet anledning til en ændring af eliteidrætsloven, som netop nu er i høring. I udkastet lægger regeringen bl.a. op til, at atleterne får en tydeligere stemme i dansk eliteidræt, og at de sikres mere trygge rammer.

Når vi i den kommende tid skal drøfte, hvordan det konkret skal udmøntes, er der imidlertid tale om en knivskarp balancegang, hvis vi skal fastholde vores høje ambitioner om danske medaljer og om at kunne samles om de store danske sportspræstationer.

Den danske model
Den danske eliteidrætsmodel er bygget op omkring et unikt og balanceret samspil mellem den statslige (selvejende) institution Team Danmark på den ene side og den frivillige idræt i specialforbundene og DIF på den anden.

Team Danmark skal sikre den overordnede udvikling og retning af dansk eliteidræt og skabe de bedst mulige rammer og vilkår for, at danske atleter kan præstere på højeste internationale niveau. Det sker bl.a. gennem et tæt samarbejde med atleter, trænere og sportschefer, forskning, udvikling af udstyr, træner- og lederuddannelse og samarbejde med kommunerne om faciliteter m.m.
Samtidig skal Team Danmark sikre, at elitearbejdet drives ansvarligt. Det sker f.eks. gennem samarbejdsaftaler med forbundene, uddannelse af sportschefer og landstrænere, rådgivning og forebyggelse, men også ved at skabe plads til at eliteidrætsudøverne har en uddannelse at falde tilbage på, når deres idrætskarriere slutter.

Specialforbundene har på deres side ansvaret for det daglige arbejde med atleterne, og det er i forbundene, at de idrætsspecifikke kompetencer og talent- og eliteidrætsmiljøerne udvikles. Det sker i samarbejde med tværgående Team Danmark-eksperter og den målrettede økonomiske støtte fra Team Danmark.

DIF - som er specialforbundenes paraplyorganisation – samarbejder samtidig med Team Danmark på en række overordnede og tværgående områder. Det sker for at sikre, at der er en rød tråd i elite- og talentarbejdet – også inden for de specialforbund og de klubmiljøer, som ikke er støttet af Team Danmark.

Den eksisterende eliteidrætslov fremhæver generelt vigtigheden af samarbejdet mellem Team Danmark og DIF/specialforbundene – og loven er udformet med respekt for et ligeværdigt samarbejde.
Dét fundament er vigtigt at bevare i den kommende lov. Den danske eliteidrætsmodel er fundamentet for vores mange flotte sportslige resultater – også flere end man kan forvente af et land af vores størrelse. Samtidig er modellen en vigtig grundsten i arbejdet med at sikre sportslige toppræstationer på et ansvarligt grundlag.

Ansvarlighed og forsvarlighed
Gennem årene har der været meget få skandalesager i dansk eliteidræt. Størst har været dopingproblemerne i cykelsporten. Dopingen foregik uden for Danmarks grænser i internationale miljøer, men den del, der berørte Danmark, blev netop bekæmpet gennem et ligeværdigt samarbejde mellem stat (Anti Doping Danmark) og idrætten (DIF).

Som i alle andre dele af samfundet kan heller ikke idrætten se sig fri for eksempler på dårlig ledelse og kritisable forhold. Heldigvis er eksemplerne sjældne, og vi oplever helt generelt, at den danske eliteidrætsmodel er velfungerende ift. eksekvering og handlekraft.

Kammeradvokatens rapport og vores anerkendelse af dens konklusioner giver dog anledning til at vurdere, om der er behov for at justere på nogle mere strukturelle forhold.
En af undersøgelsens klare konklusioner var, at atleterne ikke havde et sted at gå hen med deres oplevelser, som de var trygge ved.

I dansk eliteidræt skal vi tage mistrivsel alvorligt, og atleterne skal have en tydelig stemme. Det giver derfor god mening at oprette en uafhængig funktion særligt for elitemiljøet, som lovforslaget lægger op til. Det er dog væsentligt, at parterne i den danske idrætsmodel er grundige i forarbejdet, så vi sikrer, at ordningen fungerer i praksis i eliteidrættens kontekst.

Hård træning og dårlig ledelse skal holdes adskilt
Udkastet til den nye eliteidrætslov lægger op til, at Team Danmarks tilsynspligt tydeliggøres. Allerede i dag kan Team Danmark ophæve en samarbejdsaftale og/eller en støttebevilling med et specialforbund, hvis forbundet ikke lever op til vilkårene i aftalen - herunder at elitearbejdet skal foregå på et socialt og etisk forsvarligt grundlag. Denne tilsynspligt skal naturligvis fortsætte uændret, og Team Danmark skal leve op til forpligtelserne.

Referencerammen for det sociale og etiske aspekt er vores fælles etiske kodeks. Arbejdet med en ny udgave er sat i gang, og i både Team Danmark og DIF lægger vi op til en grundig proces med involvering af både specialforbund og atletrepræsentanter.

Det etiske kodeks skal være et vigtigt, værdimæssigt værktøj i arbejdet med at dyrke og drive ansvarlig eliteidræt.

Men vi skal heller ikke være bange for vores egen skygge. Eliteidræt ér hårdt. Benhårdt. Et kolossalt stort fysisk og mentalt pres er uundgåeligt, hvis man vil vinde medaljer på internationalt niveau. Det samme er fravalg, prioriteringer og afsavn. Og der vil også være atleter, der bliver skuffede, sure og frustrerede, hvis de oplever modgang eller nederlag i det udskilningsløb, som eliteidrætten er.
Det er ikke alle, der hverken har lyst til, er klar til eller har disciplin til at klare sig igennem en karriere i elitesport. Dem skal vi selvfølgelig tage vare på, så de kommer godt ud på den anden side. Og vi har en særlig forpligtelse til at tage vare på vores unge, sårbare talenter.

Men det er vigtigt at holde hård træning og dårlig ledelse adskilt. Hvis eliteidrætten fortsat skal være et nationalt samlingspunkt, og hvis atleterne fortsat skal kunne vinde medaljer til Danmark, så må vi ikke skabe en kultur, hvor sportschefer og trænere bliver handlingslammede af frygt for at få en klagesag på halsen.

Det bedste redskab til at opbygge sunde elite- og talentmiljøer er tillidsfulde samarbejder, stærk og ansvarlig ledelse samt veluddannede sportschefer og trænere, som udover at være fagligt dygtige også har blik for det enkelte menneske.

Dette positive samspil tror vi meget på. Ligesom vi tror på, at det via lovgivning er umuligt at sikre enkeltstående uheldige værdimæssige og ledelsesmæssige svigt. Derfor opfordrer vi til, at Folketingets partier i det videre arbejde med justering af loven husker på netop dette positive samspil.

Den slags er guld værd.