Idræt skal hjæl­pe Kø­ben­havns ska­de­de ve­te­ra­ner

Billede af sup-s-ny
Kø­ben­havns Kom­mu­ne vil bruge idræt­ten til at hjæl­pe ska­de­de ve­te­ra­ner til en bedre til­væ­rel­se. Der­for har Kø­ben­havns Kom­mu­ne netop ind­gå­et sam­ar­bej­de med DIF Sol­da­ter­pro­jekt.
19. jun. 2020
Kø­ben­havns Kom­mu­ne vil bruge idræt­ten til at hjæl­pe ska­de­de ve­te­ra­ner til en bedre til­væ­rel­se. Der­for har Kø­ben­havns Kom­mu­ne netop ind­gå­et sam­ar­bej­de med DIF Sol­da­ter­pro­jekt.

Psy­kisk og fy­sisk ska­de­de ve­te­ra­ner skal hjæl­pes til at få en bedre til­væ­rel­se via idræt og fæl­les­ska­ber. Det er mål­sæt­nin­gen i en ny sam­ar­bejds­af­ta­le, som DIF Sol­da­ter­pro­jekt og Kø­ben­havns Kom­mu­ne har ind­gå­et.

Kon­kret skal det nye sam­ar­bejds­pro­jekt skabe for­ud­sæt­nin­ger­ne for, at ve­te­ra­ner­ne over tid kan indgå i den al­min­de­li­ge for­e­nings­i­dræt i ve­te­ra­nens nær­om­rå­de i ho­ved­stads­om­rå­det. Dette sker ved først at etab­le­re plat­for­me, hvor ve­te­ra­ner i min­dre og tryg­ge ram­mer kan mo­ti­ve­res til at komme i gang med idræt og fæl­les­skab i så­kald­te Safe Zones.

Gen­nem de sid­ste ni år har DIF Sol­da­ter­pro­jekt hjul­pet psy­kisk og fy­sisk ska­de­de ve­te­ra­ner til et bedre liv via idræt, fæl­les­ska­ber og ikke mindst fy­sisk ak­ti­vi­tet i tryg­ge om­gi­vel­ser. Pro­jek­tet bli­ver nu en vig­tig del af Kø­ben­havn Kom­mu­nes ve­te­ra­nind­sats.

”Jeg er både stolt af og glad for at skri­ve under på sam­ar­bejds­af­ta­len mel­lem DIF Sol­da­ter­pro­jekt og Kø­ben­havns Kom­mu­ne. For ska­de­de ve­te­ra­ner kan ar­bej­de og ud­dan­nel­se synes langt væk. Men idræt kan være et godt skridt på vejen. For idræt er ikke bare mo­tion. Det er fæl­les­skab, net­værk, kam­me­rat­skab, suc­ces­op­le­vel­ser og livskva­li­tet gen­nem be­væ­gel­se. Jeg håber, at idræt­ten vil rykke noget for ve­te­ra­ner­ne i vores by. At det vil give dem mod på at møde ver­den og tage del i det sam­fund, de har kæm­pet så hårdt for at be­skyt­te,” siger Ce­ci­lie Lonning-​Skovgaard, borg­me­ster i KBH’s beskæftigelses-​ og in­te­gra­tions­for­valt­ning.

I DIF er man glad for ve­te­ran­sam­ar­bej­det med ho­ved­stadskom­mu­nen.

”Vi ser frem til sam­ar­bej­det med Kø­ben­havns Kom­mu­ne, og vi glæ­der os til sam­men at ud­vik­le og til­by­de Kø­ben­havns ska­de­de ve­te­ra­ner en masse gode frirum med idræt­stil­bud, hvor ve­te­ra­ner­ne kan ud­vik­le sig og for­hå­bent­ligt på sigt også blive en del af Kø­ben­havns pul­se­ren­de for­e­nings­liv,” siger DIF’s næst­for­mand, Hans Na­torp.

Re­sul­ta­ter­ne i DIF Sol­da­ter har været over­be­vi­sen­de, og se­ne­st viser en eva­lu­e­ring af pro­jek­tet, at DIF Sol­da­ter­pro­jekt har fået et stort fler­tal af de del­ta­gen­de ska­de­de ve­te­ra­ner til at opnå stør­re livs­lyst og et ly­se­re syn på frem­ti­den.

Sam­ar­bej­det mel­lem Kø­ben­havns Kom­mu­ne og DIF Sol­da­ter­pro­jekt mar­ke­res fre­dag den 19. juni, hvor seks psy­kisk ska­de­de ve­te­ra­ner har in­vi­te­ret borg­me­ster Ce­ci­lie Lonning-​Skovgaard ud og stå på SUP-​board i hav­nen til en snak om livet som såret ve­te­ran og vær­di­er­ne ved idræt.

Ar­ran­ge­men­tet fo­re­går 19.6 kl. 11.00 på bå­d­bro­en ved Halv­tolv 31-25, 1436 Kbh K.

Pres­sen er meget vel­kom­men.

Kon­takt:
Borg­me­ster Ce­ci­lie Lonning-​Skovgaard via pres­se­chef Claus Bøg­gild, mobil 22828437.

Hans Na­torp, næst­for­mand i DIF, 31 44 40 15.

DANSKE OLYMPISKE PARTNERE

PARTNERE

IOC´s TOPPARTNERE