Dialog med myndighederne om genåbning

Kære alle DGI og DIF opfordrer indtil videre idrætsforeningerne til fortsat at aflyse alle de aktiviteter, der kræver fysisk fremmøde, foreløbig frem til den 10. maj 2020. Det gælder både indendørs- og udendørsaktiviteter. Det sker i kølvandet på statsminister Mette Frederiksens pressemøde den 6. april, hvor en lang række påbud og anbefalinger blev forlænget.
7. apr 2020
Kære alle DGI og DIF opfordrer indtil videre idrætsforeningerne til fortsat at aflyse alle de aktiviteter, der kræver fysisk fremmøde, foreløbig frem til den 10. maj 2020. Det gælder både indendørs- og udendørsaktiviteter. Det sker i kølvandet på statsminister Mette Frederiksens pressemøde den 6. april, hvor en lang række påbud og anbefalinger blev forlænget.
Dialog med myndighederne om genåbning

Udgangspunktet for vores generelle anbefalinger er, at der på baggrund af statsministerens udmeldinger ikke skal åbnes op. Vi vurderer dog i samspil med myndighederne i øjeblikket mulighederne for at åbne op for udendørsidrætter uden kropskontakt i meget små grupper og på en sundhedsansvarlig måde. Vi vender snarest tilbage med evt. anbefalinger herom.

Corona-krisen må ikke blive en foreningskrise

En fuld genåbning vurderer vi dog kan tage lang tid, og foreningslivet har allerede oplevet aflysninger af stævner og arrangementer med deraf manglende indtægter. Efter statsministerens pressemøde i går risikerer foreningerne også her at miste penge, når sommerens festivaler og koncerter frem mod 31. august nu aflyses. Derfor er vi også løbende i kontakt med regeringen og folketingets parti om, hvordan vi hjælper foreningslivet mest muligt.

Vi er derfor meget bevidste om jeres situation. Og på vores hjemmesider www.dif.dk og www.dgi.dk kan du løbende læse nyt, herunder mulighederne for at bruge samfundets kompensationsordninger.

Fælles spørgeskema er vigtigt

Derfor er det spørgeskema, som DGI og DIF sendte ud, også vigtigt. Spørgeskemaet er sendt til foreningens formand. I har der mulighed for at komme med jeres vurdering af, hvad det har betydet for jeres forening, men også en vurdering af fremtidige omkostninger ved den situation, som vi står midt i. Den viden er vigtig for vores politiske arbejde.

Vi har stor forståelse og respekt for, at I også oplever disse dage og uger som svære. Vi glæder os til, at vi igen kan samles i de fællesskaber, som vi alle holder af.

DGI & DIF