Hånds­ræk­ning på 40 mil­li­o­ner giver dan­ske at­le­ter nyt håb

20200422_Hndsrkningp40millionergiverdanskeatleternythb
Sal­ling Fon­de­ne, KIRK­BI og re­ge­rin­gen går sam­men om at støt­te dansk eli­tei­dræt øko­no­misk. I alt mod­ta­ger Team Dan­mark og Dan­marks Idræts­for­bund 40 mil­li­o­ner kr., som skal hjæl­pe dan­ske at­le­ter endnu et år frem mod OL og PL, der er ud­skudt til 2021.
22. apr. 2020
Sal­ling Fon­de­ne, KIRK­BI og re­ge­rin­gen går sam­men om at støt­te dansk eli­tei­dræt øko­no­misk. I alt mod­ta­ger Team Dan­mark og Dan­marks Idræts­for­bund 40 mil­li­o­ner kr., som skal hjæl­pe dan­ske at­le­ter endnu et år frem mod OL og PL, der er ud­skudt til 2021.

Få ting sam­ler dan­sker­ne i lige så høj grad som dan­ske at­le­ter, der kæm­per med Dan­ne­brog på bry­stet. Men dansk eli­tei­dræt er ek­stremt pres­set af cor­ona­kri­sen, hvor for­bun­de­nes ind­tæg­ter til eli­te­ar­bej­det er for­s­vun­det, og hvor ud­sky­del­sen af OL og PL be­ty­der sti­gen­de ud­gif­ter til et ek­stra for­be­re­del­ses­år. Nu giver Sal­ling Fon­de­ne, KIRK­BI og re­ge­rin­gen en hånds­ræk­ning til de dan­ske at­le­ter på i alt 40 mio. kr.

Re­ge­rin­gen giver en sær­be­vil­ling på 15 mio. kr. til at dække de ek­stra­or­di­næ­re om­kost­nin­ger der er for­bun­det ved at ud­sky­de OL og PL til 2021.

Sal­ling Fon­de­ne øn­sker at fort­sæt­te sin støt­te med yder­li­ge­re 15 mio. kr. til Team Dan­mark, der pri­mært skal gå til ar­bej­det med at­le­ter og træ­ne­re, mens KIRK­BI do­ne­rer 10 mio. kr. til Dan­marks Idræts­for­bund til for­be­re­del­se af OL og PL.

Hjæl­pen væk­ker stor glæde hos både Team Dan­mark og Dan­marks Idræts­for­bund.

”Team Dan­mark er tak­nem­me­li­ge for op­bak­nin­gen til dansk eli­tei­dræt, og at­le­ter­ne er jub­len­de lyk­ke­li­ge over den hånds­ræk­ning, de får i dag. Mid­ler­ne gør det mu­ligt for os at holde hån­den under at­le­ter, træ­ne­re og eli­te­ar­bej­det i for­bun­de­ne i en meget svær tid for os alle sam­men,” siger Team Dan­marks for­mand, Frank Jen­sen.

Niels Ny­gaard ud­ta­ler:

”Al eli­tei­dræt er af­lyst, og pa­ra­dok­set er, at vi al­drig har haft så meget brug for at sam­les om noget po­si­tivt som nu. Der­for er der mere end no­gen­sin­de behov for at hjæl­pe at­le­ter­ne, så de kan be­gej­stre os alle med Dan­ne­brog på bry­stet om et års tid i Tokyo. Dansk idræt er der­for meget yd­my­ge og tak­nem­me­li­ge for de ek­stra­or­di­næ­re do­na­tio­ner,” siger Niels Ny­gaard, for­mand for Dan­marks Idræts­for­bund og Dan­marks Olym­pi­ske Komité.

Kul­tur­mi­ni­ster Joy Mo­gen­sen siger:

”Det var en kæmpe skuf­fel­se for de dan­ske at­le­ter og alle dan­ske sport­s­fans, at som­me­rens OL og de Pa­ra­lym­pi­ske Lege i Tokyo blev ud­skudt. Det var dog den helt rig­ti­ge be­slut­ning. Ud­sæt­tel­sen sæt­ter de dan­ske OL- og PL-​forberedelse under mas­sivt pres, når der er endnu et år til, at­le­ter­ne skal i ak­tion. Re­ge­rin­gen er der­for klar med en ek­stra hånds­ræk­ning, så DIF og Team Dan­mark bl.a. kan støt­te at­le­ter­ne, for­læn­ge kon­trak­ter med træ­ne­re og andet idræts­per­so­na­le. Nu kan Dan­mark stil­le i stær­ke­ste op­stil­ling til kamp for me­dal­jer til næste års OL og Pa­ra­lym­pi­ske Lege.”

Sal­ling Fon­de­ne viser med do­na­tio­nen endnu en­gang sin op­bak­ning til de dan­ske at­le­ter. Fon­de­ne har siden 2009 do­ne­ret 125 mio. kro­ner til Team Dan­mark og der­med sik­ret et mar­kant og lang­va­rigt løft til dansk eli­tei­dræt. Frem mod det ud­skud­te OL næste som­mer øn­sker Sal­ling Fon­de­ne at støt­te med yder­li­ge­re 15 mio. kro­ner for­tæl­ler Per Bank, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Sal­ling Group.

”Ikke mindst i en tid som denne er det vig­tigt at huske, hvor langt vi kan nå sam­men. Om nogen min­der Dan­marks bed­ste at­le­ter os netop om styr­ken ved sam­men­hold og store præ­sta­tio­ner. Der­for er vi fra Sal­ling Group og Sal­ling Fon­de­nes side glade for at kunne fort­sæt­te vores lang­sig­te­de sam­ar­bej­de med dansk eli­tei­dræt og i en tid fuld af usik­ker­hed for at­le­ter­ne hjæl­pe dem til klar­hed over deres mu­lig­he­der frem mod OL og PL næste år,” siger Per Bank.

KIRK­BI har hidtil støt­tet Dan­marks Idræts­for­bund med 40 mio. kr. frem mod OL og PL i Tokyo. På grund af ud­sky­del­sen, så ud­vi­der KIRK­BI part­ner­ska­bet øko­no­misk og do­ne­rer ek­stra­or­di­nært 10 mio. kr. for at sikre, at de dan­ske at­le­ter kan have op­ti­ma­le for­be­re­del­ses­be­tin­gel­ser frem mod le­ge­ne i Tokyo:

”KIRK­BI ind­gik en part­ner­skabs­af­ta­le med DIF til­ba­ge i 2017, og vi har igen­nem de se­ne­ste fire år op­le­vet en helt ut­ro­lig po­si­tiv re­spons fra DIF og ikke mindst de OL- og PL-​atleter, som har haft gavn af part­ner­af­ta­len. Der­for var det åben­lyst for os at for­læn­ge af­ta­len og være med til at sikre en op­ti­mal for­be­re­del­se for at­le­ter­ne. Det helt cen­tra­le for os igen­nem de se­ne­ste års sam­ar­bej­de har været at støt­te at­le­ter­ne, som er vig­ti­ge rol­lemo­del­ler – ikke mindst for børn og unge. OL- og PL-​atleterne re­a­li­se­rer drøm­me, de er dybt pas­sio­ne­re­de om­kring deres sport, og de min­der os alle om, at det er mu­ligt at nå selv de mest am­bi­tiø­se mål. Det synes vi er både vig­tigt og in­spi­re­ren­de,” siger Søren Thorup Sø­ren­sen, CEO i KIRK­BI.” 

Om Sal­ling Fon­de­ne

Sal­ling Fon­de­ne ar­bej­der for at gøre dan­sker­nes hver­dag bedre. Som ejere af Sal­ling Group, der står bag kæder som Netto, føtex, Bilka, Wupti og Sal­ling, do­ne­rer Sal­ling Fon­de­ne hvert år en del af over­skud­det fra Dan­marks stør­ste de­tail­kon­cern til ini­ti­a­ti­ver og pro­jek­ter inden for kul­tur, sport, ud­dan­nel­se, kirke og vel­gø­ren­de for­mål.  Alene siden 2012 har Sal­ling Fon­de­ne ud­delt over en mil­li­ard kro­ner til glæde og gavn for men­ne­sker i Dan­mark. Læs mere på sal­ling­fon­de­ne.dk/

Om KIRK­BI

KIRK­BI er Kirk Kri­sti­an­sen fa­mi­li­ens pri­va­te holding-​ og in­ve­ste­rings­sel­skab. Sel­ska­bets for­mål er at skabe en bæ­re­dyg­tig frem­tid for fa­mi­lie­e­jer­ska­bet af LEGO® bran­det igen­nem ge­ne­ra­tio­ner. Læs mere på www.KIRK­BI.com    

DANSKE OLYMPISKE PARTNERE

PARTNERE

IOC´s TOPPARTNERE