800.000 kroner til idrætsforeningerne i Svendborg Kommune
Der er godt nyt for idrætsforeningerne i Svendborg Kommune. I 2019 har DIF og DGI’s foreningspulje på baggrund af ansøgninger bevilget i alt 800.000 kroner til forskellige initiativer i kommunens idrætsforeninger.
Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.
”Jeg glæder mig over, at de frivillige kræfter og medlemmerne ude i idrætsforeningerne på den her måde får en hjælpende hånd. Idrætsforeninger er med til at skabe fællesskaber og sunde aktiviteter i alle Danmarks lokalsamfund, og den her pulje bakker op om det gode arbejde i foreningerne,” siger skatteminister Morten Bødskov (S).
Sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre står Socialdemokratiet bag den politiske aftale om at oprette lokalforeningspuljer på i alt 70 millioner kroner årligt, som foreningslivets forskellige hovedorganisationer skal uddele til deres lokalforeninger.
Puljen gør drømme til virkelighed
For at spare administrationsudgifter gik idrætsorganisationerne DIF og DGI sammen om at etablere DIF og DGI’s foreningspulje. Herfra uddeles midlerne til idrætsforeningerne på baggrund af ansøgninger. I 2019 blev der i alt uddelt 47 millioner kroner til 1464 idrætsforeninger i 95 ud af landets 98 kommuner.
”Midlerne skaber udvikling og aktivitet i de enkelte idrætsforeninger og gør derfor en kæmpe forskel ude i lokalsamfundene. Der har været tusindvis af spændende og inspirerende ansøgninger, og foreningspuljen har opfyldt rigtig mange af de ønsker og drømme, som findes blandt de frivillige kræfter i idrætsforeningerne,” siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Der er også stor tilfredshed med foreningspuljen hos DGI.
”Det er er godt at se, at der er kort vej fra ansøgning til handling. Når de mange idéer og initiativer bliver til virkelighed, så gør det en positiv forskel i forhold til at få flere i gang med at dyrke idræt og motion. Derved støtter idrætsforeningerne også op om Bevæg dig for livet, DGI og DIF’s fælles ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation,” siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI.
Den 1. marts 2020 åbner DIF og DGI’s foreningspulje igen for ansøgninger. Nærmere information om puljen, der foreløbig løber til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider. Her kan man også finde en oversigt over, hvilke foreninger i hele landet der hidtil har fået bevilget penge.
For yderligere kommentarer kontakt:
Niels Nygaard, formand DIF, 20737112
Charlotte Bach Thomassen, formand DGI, 30283295
Konsulent i DIF og DGI’s lokalforeningspulje, Trygve Laub Asserhøj, taa@dif.dk, 43262173 (For praktiske spørgsmål om puljen)
Fakta om bevillingerne fra DIF og DGI’s foreningspulje i 2019
1464 foreninger fra 95 ud af landets 98 kommuner har fået bevilget i alt 47 millioner kroner.
Top tre kommuner:
Københavns Kommune: 2,3 millioner kroner
Aarhus Kommune: 2,3
Aalborg Kommune: 1,9
I Svendborg Kommune har følgende foreningerne fået bevilget støtte i 2019:
Tåsinge Gymnastikforening 60.000 kroner
Svendborg Senior Idræt 40.000
Troense Kajakklub 38.864
Svendborg Basketball Club 35.700
Tved Gymnastik- og Idrætsforening 35.000
Lunde S. G. & I. 60.000
Egense / Rantzausminde If. 59.495
Skårup Idrætsforening 35.500
Ollerup Gymnastikforening 30.000
Svendborg Mountainbike Klub 30.000
Svendborg Rideklub 30.000
DcH-Svendborg 29.900
Svendborg Judo og Jiu-Jitsu Klub 29.700
Svendborg Forenede Boldklubber 25.600
Broholm Rideklub 25.200
Tåsinge Forenede Boldklubber 25.000
Tango Sydfyn 25.000
Svendborg Taekwondo Klub 24.000
Fortuna Svendborg 21.375
Svendborg Senior Bowling 20.300
Festlig Pardans 20.000
Svendborg Atlet Club 18.000
Svendborg Motion og Vægttræning 18.000
Tåsinge Håndboldklub 17.937
Lundeborg Sejlklub 16.420
Hesselager Forenede Sportsklubber 13.500
Fc Kurant 11.550
Svendborg Folkedansere 5.000