1,9 millioner kroner til idrætsforeningerne i Vejle Kommune

DIF og DGI’s foreningspulje har i 2019 bevilget 1,9 millioner kroner til en række idrætsforeninger i Vejle Kommune.
11. feb 2020
DIF og DGI’s foreningspulje har i 2019 bevilget 1,9 millioner kroner til en række idrætsforeninger i Vejle Kommune.

Der er godt nyt for idrætsforeningerne i Vejle Kommune. I 2019 har DIF og DGI’s foreningspulje på baggrund af ansøgninger bevilget i alt 1,9 millioner kroner til forskellige initiativer i kommunens idrætsforeninger.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.

”Jeg er et barn af Foreningsdanmark - har altid været medlem af en idrætsforening, og jeg ved, at de frivillige kræfter gør den berømte forskel. Det er dejligt at høre, at der er stor interesse for puljen, og at den er med til at skabe aktivitet og forbedre vilkårene for de frivillige kræfter i idrætsforeningerne,” siger Troels Ravn, der er skatteordfører for Socialdemokratiet.

Sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre står Socialdemokratiet bag den politiske aftale om at oprette lokalforeningspuljer på i alt 70 millioner kroner årligt, som foreningslivets forskellige hovedorganisationer skal uddele til deres lokalforeninger.

Puljen gør drømme til virkelighed

For at spare administrationsudgifter gik idrætsorganisationerne DIF og DGI sammen om at etablere DIF og DGI’s foreningspulje. Herfra uddeles midlerne til idrætsforeningerne på baggrund af ansøgninger. I 2019 blev der i alt uddelt 47 millioner kroner til 1464 idrætsforeninger i 95 ud af landets 98 kommuner.

”Midlerne skaber udvikling og aktivitet i de enkelte idrætsforeninger og gør derfor en kæmpe forskel ude i lokalsamfundene. Der har været tusindvis af spændende og inspirerende ansøgninger, og foreningspuljen har opfyldt rigtig mange af de ønsker og drømme, som findes blandt de frivillige kræfter i idrætsforeningerne,” siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Der er også stor tilfredshed med foreningspuljen hos DGI.

”Det er er godt at se, at der er kort vej fra ansøgning til handling. Når de mange idéer og initiativer bliver til virkelighed, så gør det en positiv forskel i forhold til at få flere i gang med at dyrke idræt og motion. Derved støtter idrætsforeningerne også op om Bevæg dig for livet, DGI og DIF’s fælles ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation,” siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI.

Den 1. marts 2020 åbner DIF og DGI’s foreningspulje igen for ansøgninger. Nærmere information om puljen, der foreløbig løber til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider. Her kan man også finde en oversigt over, hvilke foreninger i hele landet der hidtil har fået bevilget penge.


For yderligere kommentarer kontakt:

Niels Nygaard, formand DIF, 20737112

Charlotte Bach Thomassen, formand DGI, 30283295

Konsulent i DIF og DGI’s lokalforeningspulje, Trygve Laub Asserhøj, taa@dif.dk, 43262173 (For praktiske spørgsmål om puljen)


Fakta om bevillingerne fra DIF og DGI’s foreningspulje i 2019

1464 foreninger fra 95 ud af landets 98 kommuner har fået bevilget i alt 47 millioner kroner.

Top tre kommuner:

Københavns Kommune: 2,3 millioner kroner

Aarhus Kommune: 2,3

Aalborg Kommune: 1,9

I Vejle Kommune har følgende foreningerne fået bevilget støtte i 2019:

Gårslev Gymnastikforening 300.000 kroner

Skibet Idrætsforening 166.850

Bredballe Idrætsforening 115.000

Højen Gymnastik- og Ungdomsforening 104.200

Vejle Svømmeklub 100.000

Bredsten Idrætsforening 96.000

Smidstrup-Skærup Idrætsforening 77.368

Give GIF 75.000

Jelling Forenede Sportsklubber 73.000

Øster Starup - Vester Nebel IF 56.000

Egtved Idrætsforening 55.000

Vejle Gymnastik – Forening 50.000

Firehøje IF 46.500

Vejle Svæveflyveklub 37.600

Vejle Badminton Klub 30.000

Engum Ui 30.000

Bowlingklubben Enghaven 30.000

Sejlklubben Neptun Vejle 30.000

Børkop Billard Klub af 1979 30.000

Egtved Rideklub 30.000

Give Badminton Klub 30.000

Vejle Taekwondo Klub 29.400

Give Egnens Rytterforening 25.000

Håndboldklubben Give Fremad af 2001 25.000

Vejle Tennis Klub 25.000

Forsvarsbrødrenes Skyttelaug Vejle 25.000

Vejle Rideklub25.000

Jelling Golfklub 25.000

Givskud Gymnastik- & Ungdomsforening 24.999

Vejle Billard Klub 23.465

Grejs-Dalen Idrætsklub 22.825

Dit Hjertes Motionsklub 20.400

Orienteringsklubben SNAB,Vejle 17.032

Skibet Idrætsforening 16.850

Højen Fitness 13.000

Vejle United Futsal 12.100

Gårslev Folkedansere 10.100

Farre Idrætsforening 8.292

Vejle Fægteklub 7.950