1,9 millioner kroner til idrætsforeningerne i Aalborg Kommune

DIF og DGI’s foreningspulje har i 2019 bevilget 1,9 millioner kroner til en række idrætsforeninger i Aalborg Kommune.
11. feb 2020
DIF og DGI’s foreningspulje har i 2019 bevilget 1,9 millioner kroner til en række idrætsforeninger i Aalborg Kommune.

Der er godt nyt for idrætsforeningerne i Aalborg Kommune. I 2019 har DIF og DGI’s foreningspulje på baggrund af ansøgninger bevilget i alt 1,9 millioner kroner til forskellige initiativer i kommunens idrætsforeninger.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.

”Jeg er glad for at kunne konstatere, at der fortsat er overvældende interesse for foreningspuljen. Idrætsforeningerne har en meget vigtig betydning i forhold til at skabe velfungerende lokalsamfund, og det er dejligt at opleve, at puljen gør en stor forskel for både udøverne og ikke mindst de frivillige kræfter derude,” siger tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V), der i sin ministertid var en af hovedkræfterne bag etableringen af lokalforeningspuljerne.

Venstre står sammen med Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre og Socialdemokratiet bag den politiske aftale om at oprette lokalforeningspuljer på i alt 70 millioner kroner årligt, som foreningslivets forskellige hovedorganisationer skal uddele til deres lokalforeninger.

Puljen gør drømme til virkelighed

For at spare administrationsudgifter gik idrætsorganisationerne DIF og DGI sammen om at etablere DIF og DGI’s foreningspulje. Herfra uddeles midlerne til idrætsforeningerne på baggrund af ansøgninger. I 2019 blev der i alt uddelt 47 millioner kroner til 1464 idrætsforeninger i 95 ud af landets 98 kommuner.

”Midlerne skaber udvikling og aktivitet i de enkelte idrætsforeninger og gør derfor en kæmpe forskel ude i lokalsamfundene. Der har været tusindvis af spændende og inspirerende ansøgninger, og foreningspuljen har opfyldt rigtig mange af de ønsker og drømme, som findes blandt de frivillige kræfter i idrætsforeningerne,” siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Der er også stor tilfredshed med foreningspuljen hos DGI.

”Det er er godt at se, at der er kort vej fra ansøgning til handling. Når de mange idéer og initiativer bliver til virkelighed, så gør det en positiv forskel i forhold til at få flere i gang med at dyrke idræt og motion. Derved støtter idrætsforeningerne også op om Bevæg dig for livet, DGI og DIF’s fælles ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation,” siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI.

Den 1. marts 2020 åbner DIF og DGI’s foreningspulje igen for ansøgninger. Nærmere information om puljen, der foreløbig løber til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider. Her kan man også finde en oversigt over, hvilke foreninger i hele landet der hidtil har fået bevilget penge.


For yderligere kommentarer kontakt:

Niels Nygaard, formand DIF, 20737112

Charlotte Bach Thomassen, formand DGI, 30283295

Konsulent i DIF og DGI’s lokalforeningspulje, Trygve Laub Asserhøj, taa@dif.dk, 43262173 (For praktiske spørgsmål om puljen)


Fakta om bevillingerne fra DIF og DGI’s foreningspulje i 2019

1464 foreninger fra 95 ud af landets 98 kommuner har fået bevilget i alt 47 millioner kroner.

Top tre kommuner:

Københavns Kommune: 2,3 millioner kroner

Aarhus Kommune: 2,3

Aalborg Kommune: 1,9

I Aalborg Kommune har følgende foreningerne fået bevilget støtte i 2019:

Nørresundby Forenede Boldklubber 150.000 kroner

Ulsted Boldklub 150.000

Grindsted & Uggerhalne Idrætsforening 100.000

Aalborg Fægteklub 72.280

Aalborg Boldspilklub af 188567.500

St. Restrup Idrætsforening 55.000

Aalborg Billardklub af 1931 52.500

Nørresundby Squash & Tennisklub 50.000

Skytteforeningen Kimbrerne  40.000

Sulsted Idrætsforening 35.000

Aalborg Motor Klub 31.250

Nubi 30.000

Nibe Roklub 30.000

Hals Rideklub 30.000

Aalborg Chang                           30.000

Aalborg Håndboldklub 30.000

Holtet Idrætsforening 30.000

Aalborg Cable Park 30.000

Hals Golf Klub  30.000

Frejlev Tennisklub 30.000

Aalborg Flyers Floorball Club30.000

LKB-Gistrup 30.000

Lindholm Badminton Klub 29.950

Farstrup Boldklub 29.784

Kano og Kajakklubben Limfjorden 29.600

Mou Idrætsforening 29.500

Falcon Bmx Aalborg 28.500

Aalborg Freja 28.000

Vejgaard Boldspilklub 27.889

Gudumholm Idrætsforening 26.000

Svenstrup-Godthåb Idrætsforening 25.495

Badmintonklubben Abc, Aalborg 25.000

Sportskarate.dk Aalborg 25.000

Aalborg Cykle-Ring 25.000

Sebber Kloster Golf Klub 25.000

Aalborg Basket 2005 25.000

Aalborg Skøjteløberforening   25.000

AIK Vejgaard    24.750

Superliga Aalborg 23.000

Tylstrup Ungdoms- & Idrætsforening 23.000

Aalborg Svømmeklub 21.248

Nr. Tranders Esport 20.000

Gnisten (Nørresundby) 19.500

Uggerhalne Sportsrideklub 18.900

Stald Kridtgaarden 17.730

Fc Ljiljan 17.550

Aalborg Basketball Klub 16.780

Nørresundby Krolfklub 15.000

Mou Badmintonklub 15.000

Aalborg Løbeklub 15.000

Vester Hassing Gymnastikforening 15.000

Aalborg Roller Derby 13.930

BTK Tateni Aalborg 13.499

Dall-Ferslev Idrætsforening 13.484

Aalborg Politis Idrætsforening 13.100

Svenstrup Badmintonklub 12.500

Aalborg Triathlon Klub 12.500

Vejgaard Gymnastikforening  10.000

Nørresundby Idrætsforening  10.000

Aalborg Idræts Gymnastikforening 9.849

Storvorde Bmx Klub 8.000

Nr Kongerslev Idrætsforening 6.901

Hasseris Gymnastikforening 5.000