1,5 millioner kroner til idrætsforeningerne i Odense Kommune

DIF og DGI’s foreningspulje har i 2019 bevilget 1,5 millioner kroner til en række idrætsforeninger i Odense Kommune.
11. feb 2020
DIF og DGI’s foreningspulje har i 2019 bevilget 1,5 millioner kroner til en række idrætsforeninger i Odense Kommune.

Der er godt nyt for idrætsforeningerne i Odense Kommune. I 2019 har DIF og DGI’s foreningspulje på baggrund af ansøgninger bevilget i alt 1,5 millioner kroner til forskellige initiativer i kommunens idrætsforeninger.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.

”Jeg glæder mig over, at de frivillige kræfter og medlemmerne ude i idrætsforeningerne på den her måde får en hjælpende hånd. Idrætsforeninger er med til at skabe fællesskaber og sunde aktiviteter i alle Danmarks lokalsamfund, og den her pulje bakker op om det gode arbejde i foreningerne,” siger skatteminister Morten Bødskov (S).

Sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre står Socialdemokratiet bag den politiske aftale om at oprette lokalforeningspuljer på i alt 70 millioner kroner årligt, som foreningslivets forskellige hovedorganisationer skal uddele til deres lokalforeninger.

Puljen gør drømme til virkelighed

For at spare administrationsudgifter gik idrætsorganisationerne DIF og DGI sammen om at etablere DIF og DGI’s foreningspulje. Herfra uddeles midlerne til idrætsforeningerne på baggrund af ansøgninger. I 2019 blev der i alt uddelt 47 millioner kroner til 1464 idrætsforeninger i 95 ud af landets 98 kommuner.

”Midlerne skaber udvikling og aktivitet i de enkelte idrætsforeninger og gør derfor en kæmpe forskel ude i lokalsamfundene. Der har været tusindvis af spændende og inspirerende ansøgninger, og foreningspuljen har opfyldt rigtig mange af de ønsker og drømme, som findes blandt de frivillige kræfter i idrætsforeningerne,” siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Der er også stor tilfredshed med foreningspuljen hos DGI.

”Det er er godt at se, at der er kort vej fra ansøgning til handling. Når de mange idéer og initiativer bliver til virkelighed, så gør det en positiv forskel i forhold til at få flere i gang med at dyrke idræt og motion. Derved støtter idrætsforeningerne også op om Bevæg dig for livet, DGI og DIF’s fælles ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation,” siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI.

Den 1. marts 2020 åbner DIF og DGI’s foreningspulje igen for ansøgninger. Nærmere information om puljen, der foreløbig løber til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider. Her kan man også finde en oversigt over, hvilke foreninger i hele landet der hidtil har fået bevilget penge.


For yderligere kommentarer kontakt:

Niels Nygaard, formand DIF, 20737112

Charlotte Bach Thomassen, formand DGI, 30283295

Konsulent i DIF og DGI’s lokalforeningspulje, Trygve Laub Asserhøj, taa@dif.dk, 43262173 (For praktiske spørgsmål om puljen)


Fakta om bevillingerne fra DIF og DGI’s foreningspulje i 2019

1464 foreninger fra 95 ud af landets 98 kommuner har fået bevilget i alt 47 millioner kroner.

Top tre kommuner:

Københavns Kommune: 2,3 millioner kroner

Aarhus Kommune: 2,3

Aalborg Kommune: 1,9


I Odense Kommune har følgende foreningerne fået bevilget støtte i 2019:

Odense Sportscentrum 205.000 kroner

Bolbro GIF 73.565

Boldklubben 1913 60.000

Fjordager Idrætsforening 60.000

Skt. Klemens-Fangel Idrætsforening (gymnastik) 50.000

Dalumgård Rideklub 50.000

Odense Floorball Klub 40.000

Dansk Skoleidræt Fyn 30.500

Tarup-Paarup Idrætsforening 55.000

De Studerendes Idræt i Odense 54.452

DHG Gymnastik 30.000

Odense Beachvolley Klub 30.000

Pårup Skytteforening 30.000

Sanderum Boldklub 30.000

Næsby Idrætsforening (cykling) 30.000

Odense Giants Softball Klub 30.000

Billardklubben Bristol Odense 30.000

Sanderum Rideklub 30.000

Højby S&G (fodbold) 30.000

Bellinge If 30.000

Korup Idrætsforening (gymnastik) 30.000

F.C. Odense 30.000

Fraugde Gymnastik- & Idrætsforening (fodbold) 30.000

Odense Ishockey Klub 28.000

DHV Odense 26.556

Højme Civile Hundeførerforening 26.000

Dalum Hjallese Badminton Klub 25.000

OB Bordtennis 25.000

Stige Boldklub 2017 25.000

Odense Kajakklub 24.495

BørneBasket Odense 24.200

SDU Sport Odense 23.000

Lundhave Idrætsforening 21.456

MTB Fyn 19.000

Boldklubben Chang 18.000

PG Fyn 16.000

Fyens Pony-, Trav- og Galopklub 15.000

Hockeyklubben Odin 14.500

Højby Billard Klub 14.500

Fyns Politis Idrætsforening 10.500

Billard Øst 10.000

Vollmose Boxing 9.950

Boldklubben Enghaven 8.000

Folkemusiklauget Fynboerne6.000