Vær med til at forebygge spiseforstyrrelser i foreningslivet
I kontakten med sportsudøverne er det vigtigt, at man er bevidst om at vægt, kropssammensætning og udseende. Det kan være ømtålelige emner - især for unge i puberteten.
I kontakten med sportsudøverne er det vigtigt, at man er bevidst om at vægt, kropssammensætning og udseende. Det kan være ømtålelige emner - især for unge i puberteten.
Netop trænerrollen er uhyre vigtig i arbejdet med at forebygge spiseforstyrrelser og mistrivsel generelt i foreningslivet – lige meget hvilket niveau, man befinder sig på rent sportsligt. Det fortæller DIF-konsulent på børne- og ungeområdet Helle Carlsen:
”Det er vigtigt, at alle trænere, der har med især unge at gøre, kender tegnene på spiseforstyrrelser og kan spotte dem. Og så er det vigtigt at reagere, hvis du som træner får mistanke om en spiseforstyrrelse. En ubehandlet spiseforstyrrelse kan være svær at helbrede, så for sportsudøvere skyld: Tag ansvar og reagér,”
De følgende punkter er forslag til, hvad du som træner, frivillig eller ressourceperson i klubben især bør være opmærksom på for at forebygge uhensigtsmæssig spiseadfærd og spiseforstyrrelser i kontakten med sportsfolkene:
1) Brug udøvernes eventuelle diskussioner og sammenligninger af krop og vægt til at starte en nuanceret snak om krop, kost, træning og præstation. Hvis der foregår en vejning, så forklar hvorfor at denne vejning finder sted. Afværg slankepres og slankekonkurrencer.
2) Bed som udgangspunkt ikke en ung udøver om at gå på slankekur, så længe vedkommende er i voksealderen – også selvom han eller hun pludselig ændrer kropsform og måske oplever idrætslig stilstand eller tilbagegang.
3) Sørg for, at sportsudøvere og forældre får god vejledning om vigtigheden af rigtig og tilstrækkelig mad. Er du træner, så anbefaler vi, at du får andre til at stå for denne orientering, også selvom du har erfaring på området. På den måde undgår du at komme til at stå i en uheldig dobbeltrolle over for udøverne.
4) Sørg for, at der bliver serveret regelmæssige og ernæringsrigtige måltider ved træningssamlinger. Spis sammen med sportsudøverne og vis i handling – og ikke kun i ord – at tilstrækkelig og ernæringsrigtig mad er en forudsætning for gode præstationer.
5) Bed konkurrenceudøvere, som træner hårdt – altså mere end 3-4 gange om ugen - om én gang årligt at få foretaget en sundhedskontrol hos egen læge.
6) Skab et miljø, hvor udøverne føler sig motiverede, trygge og engagerede. De skal vide, at der er plads til både succes og fiasko, og at din interesse for ham eller hende er ægte og ikke svinger med resultaterne.
Få flere gode råd til fx, hvad en spiseforstyrrelse er, og hvilke tegn trænere og forældre skal være opmærksomme på i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse i pjecen: Spiseforstyrrelser blandt sportsudøvere
”Det er vigtigt, at alle trænere, der har med især unge at gøre, kender tegnene på spiseforstyrrelser og kan spotte dem. Og så er det vigtigt at reagere, hvis du som træner får mistanke om en spiseforstyrrelse. En ubehandlet spiseforstyrrelse kan være svær at helbrede, så for sportsudøvere skyld: Tag ansvar og reagér,”
De følgende punkter er forslag til, hvad du som træner, frivillig eller ressourceperson i klubben især bør være opmærksom på for at forebygge uhensigtsmæssig spiseadfærd og spiseforstyrrelser i kontakten med sportsfolkene:
1) Brug udøvernes eventuelle diskussioner og sammenligninger af krop og vægt til at starte en nuanceret snak om krop, kost, træning og præstation. Hvis der foregår en vejning, så forklar hvorfor at denne vejning finder sted. Afværg slankepres og slankekonkurrencer.
2) Bed som udgangspunkt ikke en ung udøver om at gå på slankekur, så længe vedkommende er i voksealderen – også selvom han eller hun pludselig ændrer kropsform og måske oplever idrætslig stilstand eller tilbagegang.
3) Sørg for, at sportsudøvere og forældre får god vejledning om vigtigheden af rigtig og tilstrækkelig mad. Er du træner, så anbefaler vi, at du får andre til at stå for denne orientering, også selvom du har erfaring på området. På den måde undgår du at komme til at stå i en uheldig dobbeltrolle over for udøverne.
4) Sørg for, at der bliver serveret regelmæssige og ernæringsrigtige måltider ved træningssamlinger. Spis sammen med sportsudøverne og vis i handling – og ikke kun i ord – at tilstrækkelig og ernæringsrigtig mad er en forudsætning for gode præstationer.
5) Bed konkurrenceudøvere, som træner hårdt – altså mere end 3-4 gange om ugen - om én gang årligt at få foretaget en sundhedskontrol hos egen læge.
6) Skab et miljø, hvor udøverne føler sig motiverede, trygge og engagerede. De skal vide, at der er plads til både succes og fiasko, og at din interesse for ham eller hende er ægte og ikke svinger med resultaterne.
Få flere gode råd til fx, hvad en spiseforstyrrelse er, og hvilke tegn trænere og forældre skal være opmærksomme på i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse i pjecen: Spiseforstyrrelser blandt sportsudøvere