Bag hånden bryder et drenget smil frem på læberne. Et smil der afslører, at dåbsattesten siger 2003, og at Holger Rune blot var to måneder gammel, da det store idol Roger Federer vandt sin første titel ved Wimbledon. Alligevel er schweizeren en fast reference, når den unge dansker skal sætte ord på sine håb for fremtiden.
”Jeg har altid haft store drømme. Lige fra da jeg begyndte, har jeg drømt om at stå som Federer og Nadal. De har været der lige fra begyndelsen, og det er de heldigvis stadigvæk.”
Vindermentalitet fra barnsben
Det var den fire år ældre søster Alma, der satte drømmene i gang og tog Holger Rune med til træning i Skovshoved. Her fik lillebror lov til at kæmpe for hvert et point.
”Hun var selvfølgelig bedre end mig dengang, og jeg var altid presset. Det var godt for mig at have én, der var så meget ældre, som jeg kunne måle mig op imod. Og det fik mig virkelig til at kæmpe, for jeg skulle ikke tabe til min søster. Så jeg blev ved med at arbejde og fik spillet mig op, og til sidst spillede vi rigtig tæt, og så kunne jeg lige akkurat slå hende,” husker han tilbage.
Da søsteren fandt nye interesser og faldt fra i klubben, var Holger Rune allerede for længst solgt til tennissporten. Men hvor det før var søsteren og de lokale stjerner Michael Torpegaard og Christian Sigsgaard, han studerede fra nærmeste hold til klubbens holdkampe, så var blikket nu rettet mod udlandet. Han stillede op til træning med ærmeløs t-shirt og Babolat-ketsjer inspireret af idolet Rafael Nadal, der også prydede væggen i barndomsværelset. Selvom der er mange timer alene på træningsbanen, så har Holger Rune altid foretrukket at være herre over egen skæbne.
”Jeg kan godt lide, at det er en ego-sport. Jeg har spillet fodbold, da jeg var lille, og jeg blev irriteret, hvis andre ikke gjorde det ordentligt, og vi tabte på grund af dem. Så jeg valgte også tennis af den grund. Det er mig, der vinder, og det er mig, der taber,” siger han.
Hurtigt gennem systemet
Foreløbig har han været mest vant til at vinde. Og når han taler om fremtiden, så er det planen, at det skal fortsætte. Det er ikke et spørgsmål om, HVIS han vinder en senior Grand Slam, men NÅR. Og der er allerede lagt en plan for de næste tre år.
”Alexander Zverev (tysk tennisspiller i top 10, red.) spurgte mig for nylig, hvad jeg har som mål. Jeg fortalte ham, at jeg inden for tre år skulle ligge i top 20, og så sagde han, at jeg næste år skulle i top 100. Jeg nåede lige at smile, og så sagde han, at jeg skulle lade være med at grine. Så mit mål det er top 100. Selvom det måske lyder lidt overdrevet, så tror jeg, at det er muligt. Hvis jeg virkelig bliver ved med at arbejde hårdt. Tennismæssigt kan jeg i hvert fald følge med,” siger han.
Målene er på ingen måde grebet ud af den blå luft. Det er en kalkuleret målsætning baseret på, hvordan andre spillere har taget skridtet til seniortennis:
”Jeg har set meget mod Felix Auger fra Canada. For tre år siden vandt han en junior Grand Slam, og nu ligger han i top 20. Derfor er det også mit mål om tre år, så jeg kommer hurtigt gennem systemet,” lyder det selvsikkert.
Brød grædende sammen
Den slags målsætning kræver naturligvis en del fravalg. Det ses tydeligt i Holger Runes kalender, der er langt fra hverdagen for en gennemsnitlig 16-årig ung mand. Når ikke han er på banen, så handler det om at blive klar til den næste træning.
”Vi starter 8.30 eller 9.30 med halvanden times fysisk træning og en times tennis. Så har vi en pause til frokost, og så træner vi tennis i to timer med lidt slag, lidt bevægelser og point. Og så er det ellers bare at strække ud, spise ordentligt og sove i ordentlig tid, så man er klar til at gentage det i morgen,” fortæller han.
Livet centrerer sig om tennis og har alle dage gjort det. Han bruger selv begrebet ”nørd”, når han fortæller, at den sparsomme fritid går med at studere tennis på YouTube og i tv. De sjældne fridage bliver brugt i familiens skød og ikke med fester og pizzaaftener med jævnaldrende. Det har dog ikke været et fravalg, men nærmere et tilvalg af tennis, fortæller Holger Runes mor Aneke Rune:
”I starten af folkeskolen havde de i Holgers klasse fælles madaftener en gang om måneden. Jeg kan huske, at jeg en dag til træning kom og fortalte ham, at nu skulle vi altså afsted. Han brød grædende sammen, fordi han ikke ville stoppe træningen, og til sidst var jeg nødt til at ringe og fortælle sandheden, og at Holger altså ikke kom.”
Der er ikke tid til at se sig tilbage, hvis man drømmer om at være verdens bedste. Derfor var det også naturligt, at han efter sæsonfinalen traf beslutningen om at tage springet til seniortennis til trods for, at alderen tillader yderligere to år på juniorniveau.
Mor på slæb
Tennis kræver tidligt meget økonomi og rejseaktivitet. Familien har solgt sommerhus fra og taget lån i huset for at få enderne til at mødes. Størstedelen af året er Holger af sted til turnering og træning på et akademi i Nice hos træner Patrick Mouratoglou. Den legendariske tennistræner har også blandt andre Serena Williams under sig. Hun er blandt sparringspartnerne på en eksklusiv træningslejr i Florida i julemåneden, der skal gøre Holger klar til livet som seniorspiller.
Selvom julen skal skydes ind i Florida, er der ingen grund til hjemve. Aneke Rune er med i Florida og fast rejsemakker for Holger.
”Hun er god til at se nogle ting i mit spil, som andre måske ikke ser, fordi hun kender mig. Hun har selv været balletdanser, så hun har et meget godt overblik over, hvad de rigtige bevægelser er. Og kan give dem videre til Lars, så hun spiller en god rolle i teamet,” siger han.
Det er også Aneke, der kommer forbi med lidt brændstof til eftermiddagens træningssession. En tunsandwich og en smoothie fra den lokale Joe and the Juice får hurtigt ben at gå på. Det tætte forhold er for det meste en fordel, men det kan godt slå gnister.
”Hun er sød, når jeg gør det godt, og ikke så sød, når jeg ikke er der. Så vi kan godt have nogle skænderier en gang imellem, men det er nødvendigt,” griner han.
Overraskende succes
Det lå ikke i kortene ved indgangen til 2019, at Holger Rune skulle slutte på toppen af verden. Heller ikke for den ellers så selvsikre dansker.
”Hvis nogen havde fortalt mig fra starten af året, at jeg skulle ligge nummer et, så havde jeg nok tænkt ’aaarh’, og at der var noget vej endnu,” husker han selv tilbage på de første måneder af året.
Spillet pegede heller ikke i den retning. Det blev til adskillige nederlag i første og anden runde af turneringer på højeste og næsthøjeste juniorniveau i Australien, Brasilien og Malaysia. Hverken hoved eller krop var dér, hvor de skulle være:
”Det var en pisseirriterende start på året, hvis det skal siges helt ærligt. Jeg havde spist for mange julekager i december sidste år og var i dårlig form og ufokuseret i starten, og det gav sig udslag i, at jeg ikke gjorde det godt.”
Så det er måske meget godt, at du skal væk fra julekagerne i år?
”Haha, ja, det tror jeg er meget godt. Æbleskiverne er også farlige.” I stedet for at blive frustreret, valgte han at tage kampen op med kageformen. Derfor valgte han med egne ord at ”give den max gas” i marts måned.
”Jeg nyder, når det er svært i kampe, og jeg er helt presset. Der er jeg nok anderledes end mange andre, der gerne bare vil vinde let. Jeg ser det positive i udfordringerne, og der kan tennissporten noget særligt,” siger han.
Karakterstyrken bliver bemærket. Blandt andre af den tidligere tredobbelte Wimbledonvinder Boris Becker, der i et interview har udtrykt stor respekt for Holgers fightervilje.