Holger Danske

Verdens bedste juniorspiller, vinder af en Grand Slam for juniorer, yngste danmarksmester i tennis, Danmarks yngste Davis Cup-spiller nogensinde og nomineret til Bestsellers Olympiske Håb. Holger Rune har taget tennisverdenen med storm, og han er ikke bange for at stikke næsen frem, selvom det kan give nogle knubs. Og så er han stadigvæk kun 16 år gammel.
17. dec 2019
Verdens bedste juniorspiller, vinder af en Grand Slam for juniorer, yngste danmarksmester i tennis, Danmarks yngste Davis Cup-spiller nogensinde og nomineret til Bestsellers Olympiske Håb. Holger Rune har taget tennisverdenen med storm, og han er ikke bange for at stikke næsen frem, selvom det kan give nogle knubs. Og så er han stadigvæk kun 16 år gammel.

Hvis jeg skal være positiv, så synes jeg faktisk, at det så rigtig godt ud i dag.”

De opmuntrende ord fra dagens sparringspartner er dog ikke nok til at overbevise Holger Rune, der netop har overstået dagens første træning i ’boblen’ på bane 9 på HIK’s tennisanlæg i Hellerup. Han finder mor Aneke Rune på bænken og beder om at få lov til at se videooptagelserne fra dagens træning. Man kommer ikke sovende til en titel som verdens bedste juniorspiller. Særligt ikke, når træningen ligger lidt tidli­gere, end man kunne ønske sig:

”Jeg kan godt mærke, at jeg var lidt træt til at starte med. Det er også tidligt,” kommen­terer han på træningen, der har været i gang siden 8.30. 

Alligevel har han overskud til at tage pis på den mangeårige træner Lars Christensen, der har fulgt med ham fra barndomsklubben Skovshoved IF. Da træneren nærmer sig med hånden strakt for at takke for træningen, træk­ker Holger Rune hånden til sig og placerer tommelfingeren på næsen og de resterende fingre løftet i en drillende gestus.

Bag hånden bryder et drenget smil frem på læberne. Et smil der afslører, at dåbsat­testen siger 2003, og at Holger Rune blot var to måneder gammel, da det store idol Roger Federer vandt sin første titel ved Wimbledon. Alligevel er schweizeren en fast reference, når den unge dansker skal sætte ord på sine håb for fremtiden.

”Jeg har altid haft store drømme. Lige fra da jeg begyndte, har jeg drømt om at stå som Federer og Nadal. De har været der lige fra begyndelsen, og det er de heldigvis stadigvæk.”

Vindermentalitet fra barnsben
Det var den fire år ældre søster Alma, der satte drømmene i gang og tog Holger Rune med til træning i Skovshoved. Her fik lillebror lov til at kæmpe for hvert et point. 

”Hun var selvfølgelig bedre end mig den­gang, og jeg var altid presset. Det var godt for mig at have én, der var så meget ældre, som jeg kunne måle mig op imod. Og det fik mig vir­kelig til at kæmpe, for jeg skulle ikke tabe til min søster. Så jeg blev ved med at arbejde og fik spillet mig op, og til sidst spillede vi rigtig tæt, og så kunne jeg lige akkurat slå hende,” husker han tilbage.

Da søsteren fandt nye interesser og faldt fra i klubben, var Holger Rune allerede for længst solgt til tennissporten. Men hvor det før var søsteren og de lokale stjerner Michael Torpegaard og Christian Sigsgaard, han studerede fra nærmeste hold til klub­bens holdkampe, så var blikket nu rettet mod udlandet. Han stillede op til træning med ærmeløs t-shirt og Babolat-ketsjer inspire­ret af idolet Rafael Nadal, der også prydede væggen i barndomsværelset. Selvom der er mange timer alene på træningsbanen, så har Holger Rune altid foretrukket at være herre over egen skæbne.

”Jeg kan godt lide, at det er en ego-sport. Jeg har spillet fodbold, da jeg var lille, og jeg blev irriteret, hvis andre ikke gjorde det ordentligt, og vi tabte på grund af dem. Så jeg valgte også tennis af den grund. Det er mig, der vinder, og det er mig, der taber,” siger han. 

Hurtigt gennem systemet
Foreløbig har han været mest vant til at vinde. Og når han taler om fremtiden, så er det planen, at det skal fortsætte. Det er ikke et spørgsmål om, HVIS han vinder en senior Grand Slam, men NÅR. Og der er allerede lagt en plan for de næste tre år. 

”Alexander Zverev (tysk tennisspiller i top 10, red.) spurgte mig for nylig, hvad jeg har som mål. Jeg fortalte ham, at jeg inden for tre år skulle ligge i top 20, og så sagde han, at jeg næste år skulle i top 100. Jeg nåede lige at smile, og så sagde han, at jeg skulle lade være med at grine. Så mit mål det er top 100. Selvom det måske lyder lidt overdrevet, så tror jeg, at det er muligt. Hvis jeg virkelig bli­ver ved med at arbejde hårdt. Tennismæssigt kan jeg i hvert fald følge med,” siger han. 

Målene er på ingen måde grebet ud af den blå luft. Det er en kalkuleret målsætning baseret på, hvordan andre spillere har taget skridtet til seniortennis:

”Jeg har set meget mod Felix Auger fra Canada. For tre år siden vandt han en junior Grand Slam, og nu ligger han i top 20. Derfor er det også mit mål om tre år, så jeg kommer hur­tigt gennem systemet,” lyder det selvsikkert.

Brød grædende sammen
Den slags målsætning kræver naturligvis en del fravalg. Det ses tydeligt i Holger Runes kalender, der er langt fra hverdagen for en gennemsnitlig 16-årig ung mand. Når ikke han er på banen, så handler det om at blive klar til den næste træning.

”Vi starter 8.30 eller 9.30 med halvanden times fysisk træning og en times tennis. Så har vi en pause til frokost, og så træner vi ten­nis i to timer med lidt slag, lidt bevægelser og point. Og så er det ellers bare at strække ud, spise ordentligt og sove i ordentlig tid, så man er klar til at gentage det i morgen,” for­tæller han. 

Livet centrerer sig om tennis og har alle dage gjort det. Han bruger selv begrebet ”nørd”, når han fortæller, at den sparsomme fritid går med at studere tennis på YouTube og i tv. De sjældne fridage bliver brugt i fami­liens skød og ikke med fester og pizzaaftener med jævnaldrende. Det har dog ikke været et fravalg, men nærmere et tilvalg af tennis, for­tæller Holger Runes mor Aneke Rune: 

”I starten af folkeskolen havde de i Hol­gers klasse fælles madaftener en gang om måneden. Jeg kan huske, at jeg en dag til træ­ning kom og fortalte ham, at nu skulle vi altså afsted. Han brød grædende sammen, fordi han ikke ville stoppe træningen, og til sidst var jeg nødt til at ringe og fortælle sandhe­den, og at Holger altså ikke kom.” 

Der er ikke tid til at se sig tilbage, hvis man drømmer om at være verdens bedste. Derfor var det også naturligt, at han efter sæsonfi­nalen traf beslutningen om at tage springet til seniortennis til trods for, at alderen tilla­der yderligere to år på juniorniveau.

Mor på slæb 
Tennis kræver tidligt meget økonomi og rej­seaktivitet. Familien har solgt sommerhus fra og taget lån i huset for at få enderne til at mødes. Størstedelen af året er Holger af sted til turnering og træning på et akademi i Nice hos træner Patrick Mouratoglou. Den legen­dariske tennistræner har også blandt andre Serena Williams under sig. Hun er blandt spar­ringspartnerne på en eksklusiv træningslejr i Florida i julemåneden, der skal gøre Holger klar til livet som seniorspiller. 

Selvom julen skal skydes ind i Florida, er der ingen grund til hjemve. Aneke Rune er med i Florida og fast rejsemakker for Holger.

”Hun er god til at se nogle ting i mit spil, som andre måske ikke ser, fordi hun kender mig. Hun har selv været balletdanser, så hun har et meget godt overblik over, hvad de rig­tige bevægelser er. Og kan give dem videre til Lars, så hun spiller en god rolle i teamet,” siger han.

Det er også Aneke, der kommer forbi med lidt brændstof til eftermiddagens træningsses­sion. En tunsandwich og en smoothie fra den lokale Joe and the Juice får hurtigt ben at gå på. Det tætte forhold er for det meste en for­del, men det kan godt slå gnister.

”Hun er sød, når jeg gør det godt, og ikke så sød, når jeg ikke er der. Så vi kan godt have nogle skænderier en gang imellem, men det er nødvendigt,” griner han. 


Overraskende succes
Det lå ikke i kortene ved indgangen til 2019, at Holger Rune skulle slutte på toppen af verden. Heller ikke for den ellers så selvsikre dansker.

”Hvis nogen havde fortalt mig fra starten af året, at jeg skulle ligge nummer et, så havde jeg nok tænkt ’aaarh’, og at der var noget vej endnu,” husker han selv tilbage på de første måneder af året.

Spillet pegede heller ikke i den retning. Det blev til adskillige nederlag i første og anden runde af turneringer på højeste og næsthø­jeste juniorniveau i Australien, Brasilien og Malaysia. Hverken hoved eller krop var dér, hvor de skulle være: 

”Det var en pisseirriterende start på året, hvis det skal siges helt ærligt. Jeg havde spist for mange julekager i december sidste år og var i dårlig form og ufokuseret i starten, og det gav sig udslag i, at jeg ikke gjorde det godt.” 

Så det er måske meget godt, at du skal væk fra julekagerne i år?
”Haha, ja, det tror jeg er meget godt. Æbleski­verne er også farlige.” I stedet for at blive frustreret, valgte han at tage kampen op med kageformen. Derfor valgte han med egne ord at ”give den max gas” i marts måned. 


”Jeg nyder, når det er svært i kampe, og jeg er helt presset. Der er jeg nok anderledes end mange andre, der gerne bare vil vinde let. Jeg ser det positive i udfordringerne, og der kan
tennissporten noget særligt,” siger han.

Karakterstyrken bliver bemærket. Blandt andre af den tidligere tredobbelte Wimble­donvinder Boris Becker, der i et interview har udtrykt stor respekt for Holgers fightervilje.

Fra raseri til sejrsrus
Resultatet af det hårde arbejde i træningslo­kalet kom med det samme i form af en DM-sejr og to turneringssejre på det højeste junior­niveau. Sejrene var en perfekt opvarmning til juniorernes French Open på det legenda­riske Roland Garros-anlæg. 

Den turnering har en speciel plads i hjertet hos Holger Rune, der har opbygget et sær­ligt forhold til Frankrig gennem de mange træningslejre i Nice og føler sig hjemme på gruset. Han fløj gennem turneringen og afgav ikke et sæt, inden han stod med to match­bolde i finalen. Men så ramte alvoren: 

”Jeg kunne mærke presset og blev lidt shaky og begyndte at stå og fedte. Han (Toby Kodat, red.) overtog initiativet og tog andet set fra mig. Så blev vi afbrudt af en regnpause. Jeg var ret hidsig og gik ud og smadrede min hånd i væggen og rev mit spillerbadge af,” fortæller Holger Rune om det sjældne kontroltab. 

Regnen var sendt fra himlen i mere end én forstand. En samtale med to gange Lars, træneren og mentaltræneren, og et beroli­gende kys og kram fra moderen Aneke fik ham til at køle af, og da først spillet blev gen­optaget, så han sig ikke tilbage og uddelte et æg med cifrene 6-0 i afgørende sæt.

Karrierens største sejr var en realitet, men det var alligevel allerede tid til at se frem mod næste mål. Sejren efterlod ham på anden­pladsen på verdensranglisten, og så lå det jo lige for, at målet var at slutte året helt på toppen.

Smadret ankel
Den mulighed kom så i slutningen af oktober, da der skulle spilles sæsonfinale for junio­rer i Kina. Her var kravet klart: En sejr, og han kunne slutte juniorkarrieren på toppen. Det hele gik efter planen, men så indtraf uheldet.

”Jeg vred om på anklen i sidste puljekamp. Jeg var i virkelig god form og følte egentlig ikke, at de andre kunne følge med mig. Jeg tænkte bare, at det var noget pis, at det var min ankel, der skulle ødelægge det,” husker han.

Træneren Lars Christensen fik dog hur­tigt stoppet sortsynet. Holger manglede kun ganske få bolde for at sikre en plads i semifi­nalen. Selvom han knap nok kunne bevæge sig, lykkes det ved hjælp af en god serv og kraftig forhånd at snuble sig i semifinalen. Trods behandling var det dog ikke en kamp­klar Holger Rune, der skulle i ilden igen dagen efter.

”Jeg vidste ærligt talt ikke, hvordan jeg skulle kunne vinde den semifinale. Det gjorde så ondt, at jeg ikke kunne gå om morgenen. Men på en eller anden mirakuløs måde bed jeg bare smerten i mig og spillede en vanvit­tigt god kamp, som jeg vandt i tre sæt.”

Nu stod kun franskmanden Harold Mayot mellem Holger og titlen som verdens bedste junior.

”I finalen var jeg rimelig nervøs. Det var vi begge to. Det var ikke den bedste kamp, det er finaler aldrig, men jeg føler, at jeg er blevet meget god til at sætte mig op til de store finaler og vinde dem. Så jeg kørte bare på fra start, fulgte planen og vandt det før­ste sæt meget tæt i en tiebreak. Tabte andet sæt også tæt med 6-4. I tredje sæt bryder jeg ham til 3-1, og så var jeg helt kold. Jeg holdt mig helt til planen og vandt 6-2.”

Førstepladsen var en realitet trods de svære forudsætninger, og for en gangs skyld krakelerer facaden under interviewet:

”Det var en vanvittig følelse efter kam­pen. At stå der på den kæmpe bane og med en masse kinesiske fans, der skabte en fed stemning. Det var sjovt.”


Vokser under pres
Sejren ved French Open og andenpladsen på verdensranglisten gav en nyvunden respekt for Holger Rune. Pludselig skulle han vænne sig til, at han både hjemme i Danmark og inter­nationalt var den, som alle gerne ville slå.

Presset håndterer han både på og uden for banen. Også når det kommer til beslut­ningen om at gå direkte til seniorrækkerne i stedet for at tage et år eller to mere som junior. Selvom andre har rådet ham til at fort­sætte som junior, så har beslutningen taget sig selv.

”Jeg ser ikke rigtig nogen grund til at blive ved med at spille junior. Jeg har vundet det, jeg skal, og jeg ligger nummer ét, så jeg kan ikke opnå mere. Det er i senior, man rigtig skal gøre sig gældende, og det er dér, det bety­der noget, så jeg tænker, at det bare er med at komme i gang og give den gas,” siger han.

De første slagudvekslinger på senior-touren har da heller ikke afskrækket den selvtillidsfulde dansker. Heller ikke besøget til ATP Finals i London, hvor han blandt andet trænede med Roger Federer og den senere vinder Stefanos Tsitsipas.

”Jeg kan sagtens være med. Altså jeg skal virkelig være fokuseret og kan ikke tillade mig at falde ud, men hvis jeg virkelig er der, så kan jeg godt,” siger Holger Rune. 

Han trækker lidt på skuldrene, når eksper­ter fortæller, at han burde tage et år eller to til. Han giver ikke meget for, at andre skal træffe beslutninger for ham eller lægge låg på ambitionerne. 

”Jeg får reaktioner på, at jeg er så lige ud af posen, men jeg er sådan set ligeglad med, hvad andre siger. Selvfølgelig ikke hvad angår mit team og folk, der har en idé om, hvad jeg laver. Jeg gør mine ting på min måde, og det funge­rer for mig. Mine drømme betyder mere, end hvad andre har at fortælle mig,” lyder svaret.

Brug for idoler
I HIK er Holger Rune allerede på niveau med både Federer og Nadal. I indgangsdøren møder man en stander med seneste udgave af Tennisavisen, hvor Holger Rune er på for­siden. I cafeteriet hænger han på klubbens interimistiske Wall of Fame, og der bliver hilst fra alle medlemmer, der kommer forbi sofa­hjørnet, hvor vi har sat ham stævne denne formiddag. 

”De mindre spillere ser meget op til mig og vil have selfies. De er meget søde, og jeg
synes, det er fedt, at jeg er blevet forbillede for en masse børn. Jeg håber, at de kan lære en masse fra mig og gøre nogle af de samme ting, som jeg gør,” fortæller han.

Han har selv nydt godt af at lade sig inspirere og kopiere sine idoler op gennem karrieren. Til tider både med teknik, udstyr og påklædning. Det har dog primært været internationale spillere, og derfor håber Hol­ger Rune, at han kan være med til at løfte interessen for tennis i Danmark.

”Jeg tror, det er godt for dansk tennis, at der kommer lidt fokus på det, og det kom­mer lidt højere i bevidstheden. Der har ikke været så meget fokus på sporten de seneste år. Vi har haft Wozniacki, men det har også været det. Så jeg synes, det er fedt, at der kommer en masse spillere, blandt andre mig selv, der kommer ud og gør sig gældende på den internationale tour,” siger han med hen­visning til Clara Tauson og Elmer Møller, der sammen med Holger udgør en gylden gene­ration af danske tennisspillere, der giver håb for fremtiden.

Olympisk håb
Foreløbig er der god grund til at nyde nutiden for Holger Rune, der skaber stor interesse både hjemme og i udlandet. Senest er han blevet nomineret til prisen som BESTSELLERs Olympiske Håb. I første omgang er prisen både et tiltrængt skulderklap og en mulighed for en saltvandsindsprøjtning til de mange rejser, men samtidig har de olympiske ringe en speciel betydning. 

”Min drøm er helt klart at vinde OL på et tidspunkt. Det er et vanvittigt fedt event. Og der er stor prestige i det i tennis. Det er spe­cielt, fordi det kun er der en gang hvert fjerde år, og derfor er det vel nærmest det største, man kan vinde,” siger han.

Trods nomineringen er det fortsat lang vej til kvalifikation, der kræver en placering omkring top 50 i verden. Derfor bliver drøm­men formentlig ikke til virkelighed i 2020. Direkte adspurgt om, hvilken turnering han så helst vil spille, falder svaret prompte: 

”French Open for seniorer. Det kunne være vanvittigt fedt at komme tilbage. Men jeg ved ikke, om det er muligt at nå at få et wildcard,” siger han, inden han tilføjer: 

”Ellers må jeg jo bare samle point nok til at komme direkte ind.”

SAGT OM HOLGER RUNE
”Jeg har set hans resultater i år, og jeg er meget impo­neret. (Alexander, red.) Zverev slår hårdt på boldene og med stor inten­sitet. De trænede i næsten to timer, men Holger var med hele vejen.” 6-dobbelt Grand Slam-vinder Boris Becker til TV2 Sport. 

”Han er meget talentfuld og er et meget stort kon­kurrencemenne­ske. Det sidste er en af hans fineste kvaliteter, og det er efter min mening en af de vigtigste at besidde for at nå toppen i tennis­sporten.” Patrick Mouratoglou, træner på Holgers akademi i Nice og træner for blandt andre Serena Wil­liams, til Ekstra Bla­det. 

“Han spiller bare tennis ‘every bloo­dy day’. Alt hvad jeg ser på Instagram er ham med en or­dentlig omgang bolde. Han er god til tennis, det må man give ham.” - Anton Matusevich, konkurrent og Hol­ger Runes bane­mand ved ju­nior-Wimbledon, til Daily Mail.

HOLGER RUNE OM...
Rivalen: ”Der er en spa­nier, Carlos Alcaraz, som jeg har spillet meget imod. Han er også fra 2003, vi har spillet meget mod hinan­den, og han gør det også udmærket på seniorniveau. Vi lærer meget af hinanden og skiftes til at vinde over hin­anden. Vi er gode til at skubbe til hinanden.” 

Mødet med Roger Fe­derer: ”Han er en fed per­son. Han er meget chill og nede på jorden. Han gør ikke meget ud af sig i virke­ligheden. Han er dejligt afslappet og venlig, når man står og slår med ham. Vi snakkede meget om underlaget, som vi begge synes var lidt hurtigt. Og så snakkede vi meget om Nadal".

Kronprinsen: ”Han er en sød fyr. Han ser også me­get tennis og sport, så han har også meget god know­how om det. Det var fedt, at han havde tid til at komme forbi og fejre mig efter French Open,så det satte jeg stor pris på. Forhåbent­lig vil han også kigge forbi, når jeg vinder min første senior Grand Slam.”

OM HOLGER RUNE
Navn: Holger Vitus Nød­skov Rune
Født: 29. april 2003
Klub: HIK Tennis
Familie: Far Anders, mor Aneke og søster Alma
Favoritunderlag: Hard og grus
Sejre: U-14 EM i 2017, French Open for juniorer 2019, sæsonfinalen for juniorer 2019, førsteplads på verdensranglisten for juniorer.

Læs andre artikler fra seneste nummer af Idrætsliv