Fritidspas giver nye muligheder i foreningslivet

 Et flertal af landets kommuner tilbyder økonomisk støtte til udsatte børn.Næsten ni ud af 10 børn træder deres barnesko i foreningsidrætten. Desværre viser flere undersøgelser, at der fortsat er social skævhed i idrætsdeltagelsen. For nogle familier kan økonomien være en barriere for at sende børnene af sted til idræt sammen med kammeraterne. 

For at få alle med har Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI indgået et samarbejde med foreløbig 19 kommuner i 'Bevæg dig for livet'.

”Vi ser mange foreninger, der ønsker at løfte et ekstra samfundsansvar ved at hjælpe de børn, der har behov for en ekstra hjælpende hånd. Men det kræver som oftest en kommune, der er klar til at påtage sig et økonomisk ansvar og ikke blot ser det som et forsøg, men en blivende ordning, så børnene ikke tabes efter et år eller to,” siger Per Nedergaard Rasmussen, leder af den kommunale enhed i 'Bevæg dig for livet'.

En del af løsningen på denne udfordring er det såkaldte ”Fritidspas”, der opstod som et pilotforløb i Socialstyrelsen tilbage i år 2006 i 10 kommuner. Ordningen tilbyder økonomisk støtte til økonomisk udsatte børn, der ellers ikke har mulighed for at deltage i foreningslivet. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 37 kommuner i dag har taget Fritidspasordningen til sig, mens yderligere 21 kommuner tilbyder lignende ordninger.

Kommunal frihed
Randers er én af de kommuner, der giver tilskud til udsatte børn. Siden 2015 har Randers Gymnastiske Forening blandt andet med hjælp fra kommunen arrangeret træning for udsatte børn.

”For os har opskriften på succes været, at vi har fået skolen med. Det tager tid at skabe en gensidig tillid, men det er det værd. Det er skolerne, der kan finde og udpege de børn, der har brug for lidt ekstra. Så vi har fået en masse børn på besøg, som vi ikke ser her i foreningen til hverdag,” siger Lars Søndergaard.

I Randers er der ikke en egentlig Fritidspasordning. I stedet har kommunen samlet et overblik over, hvilke puljer der kan søges.
Denne løsning kan ifølge DIF og DGI være ligeså god.

”Vi er klart tilhængere af, at kommunerne har frihed til at vælge en model, der passer til deres behov. Det vigtigste er, at der er et blik for udfordringen, og at man er villig til at støtte.
Og så er det afgørende, at kommunerne tager udgangspunkt i foreningerne og samarbejder med de foreninger, der kan rumme initiativet,” siger Per Nedergaard Rasmussen.
"Vi ser mange foreninger, der ønsker at løfte et ekstra samfundsansvar ved at hjælpe de børn, der har behov for en ekstra hjælpende hånd”

Bedre overblik
Da DIF og DGI i Bevæg dig for livet-samarbejdet besluttede at samarbejde med landets kommuner, var det især for at få udsatte målgrupper ind i idrætten.

”Problemet med de udsatte borgere er, at de er spredt ud over mange forvaltninger i kommunen. Det har været en jungle at finde rundt i både for foreninger og for kommunernes egne folk. Det primære formål i vores samarbejde med kommunerne er at skabe overblik over indsatser på tværs af forvaltninger og udnytte de store muligheder der er for at samarbejde,” siger Per Nedergaard Rasmussen.

Billedet af den kommunale jungle nikker de genkendende til i Randers GymnastiskeForening. ”Jeg lavede på et tidspunkt et stort organisationsdiagram, hvor jeg markerede alle de forvaltninger og personer, jeg havde haft fat i med gul. Det har været et kæmpe arbejde at finde overblikket,” fortæller Lars Søndergaard.

Fælles indgang
Siden starten i 2015 har Randers taget konsekvensen. Der er ansat en projektleder i Bevæg dig for livet til at skabe overblik både internt og udadtil. Den model går igen i alle kommuner i ’Bevæg dig for livet’-samarbejdet.

”Ved at have én indgang kan vi samtidig sikre, at både forvaltninger, foreningsliv og resten af kommunens aktører ved, hvem de skal hive fat i, hvis de står med spørgsmål. Det giver bedre udnyttelse af ressourcerne, og vi sikrer, at vi ikke taber nogle af de udsatte målgrupper, der har allermest brug for at blive holdt i hånden, mellem to forvaltninger,” siger Per Nedergaard Rasmussen.

At der er kommet én indgang har de også mærket som en positiv udvikling i Randers Gymnastiske Forening. Siden opstarten har der været 64 børn igennem Fuld Fart-forløbene foreningen. Og selvom hovedformålet har været et andet, har foreningen også mærket positive effekter.

”Vi har en størrelse, hvor vi har haft rum udover vores daglige drift til at gøre lidt ekstra for de børn, der trænger mest til at blive en del af et positivt fællesskab. Men vi er heller ikke bange for at sige, at det selvfølgelig også er fedt, hvis det kaster nogle medlemmer af sig,” siger Lars Søndergaard.

POLITISK MEDVIND
Det er ikke kun landets kommuner, der har fået øjnene op for idrættens rolle i at integrere økonomisk udsatte i samfundets fællesskaber. I aftalepapiret for den nye socialdemokratiske regering står der, at den vil: ”Kortlægge og afvikle bureaukratiske byrder for det frivillige foreningsliv og udbrede fritidspas til udsatte og børn og unge, så flere får mulighed for at deltage i foreningslivet.”

FIRE GODE RÅD FRA RANDERS GYMNASTISKE FORENING
1. Tænk efter. Hvis ikke man virkelig brænder for opgaven, er det svært at overbevise kommunen og andre om at bakke op.

2. Vær realistisk om omfanget. Det kræver både frivillige kræfter og ressourcer at løfte opgaven.

3. Involvér de rigtige parter. Både kommune og skoler er afgørende for den succesfulde indsats

4. Få familien engageret. Det fastholder børnene og sikrer opbakning, hvis forældrene får tildelt opgaver i foreningen

FAKTA OM FRITIDSPAS
Fritidspasordningen begyndte som en forsøgsordning i 2006 i Socialstyrelsen. I dag har 37 kommuner i Danmark ifølge Idrættens Analyseinstitut en Fritidspasordning, mens yderligere 21 kommuner har lignende støttemuligheder. 40 kommuner har altså ikke tilbud om støtte.

LÆS ANDRE ARTIKLER FRA IDRÆTSLIV