Ny tilgang til fodbold i storbyen

Hvis børnene ikke kommer til klubben, må klubben komme til børnene.
15. okt 2019
Hvis børnene ikke kommer til klubben, må klubben komme til børnene.

Det er rationalet bag Baggårdsfodbold, når Nørrebro United flytter fodboldtræningen ud i boligkvartererne.

Fra sin altan kan Søren-Emil Schütt se ned på en lille fodboldbane, der lejlighedsvist bruges af områdets børn og unge, men som nu er blevet et fast træningssted for Nørrebro United, som afholder børnetræninger for U5 til U7-spillere i samarbejde med beboerforeningen.

Det nye initiativ har flere formål. Dels skal det afhjælpe facilitetsudfordringen på Nørrebro og skabe rum for nye medlemmer, men det skal også bygge bro mellem de forskellige befolkningslag i bydelen og styrke klubbens profil som lokal og social.

De mindste børn i Nørrebro United skal fremover begynde til fodbold på de lokale spillesteder og samles i Nørrebroparken, når de bliver U8-spillere. Foreløbig har Nørrebro United lavet en aftale med tre almene boligforeninger, som stiller faciliteter til rådighed, men flere områder skal inddrages i konceptet.

”Fodbold er en løftestang og blandingsmaskine for alt muligt godt. Med baggårdsfodbold har vi lavet et koncept, hvor vi udvikler fodbolden ud fra de betingelser, vi har på Nørrebro,” siger projektleder Aske Tybirk Kvist.

Forskellige lag
Det er de almene boligforeninger, som stiller baner til rådighed og ideelt set kommer med halvdelen af deltagerne. Den anden halvdel kommer fra Nørrebro Uniteds venteliste, og dermed mødes forældre og børn fra alle dele af Nørrebro. Det sidste er en lille genialitet, mener beboerformanden i ABK i Lundtoftegade, Søren-Emil Schütt, der er kommet ned fra altanen og ud på banen for at se dagens træning.

”Det er genialt, at vi på den her måde får mixet børn, som kommer fra forskellige vilkår. Det er meget mangfoldigt, og der sker en eller anden form for udveksling mellem både børn og forældre, når de møder op til træningen og spejler sig i hinanden,” siger han og fortsætter:

”Det er ingen hemmelighed, at forholdet mellem Mjølnerparken og Lundtoftegade har været udfordret. Drømmen er, at fodboldturneringer og andre sociale aktiviteter på kryds og tværs mellem boligområder på sigt kan løsne op for nogle af de spændinger,” lyder det fra Søren-Emil Schütt.

Ideen med at blande børn fra ventelisten og de almene boliger opstod, fordi bestyrelsen i Nørrebro United ikke følte, man afspejlede demografien på Nørrebro. Det var ofte børn med ressourcestærke forældre, som skrev sig op på ventelisten, og selvom den gruppe er vigtig for sammenhængskraften, skal Nørrebro United være samlende for hele Nørrebro.

”Vi oplever, at mange børn først kommer ned i foreningen, når de selv kan komme til og fra fodbold. Det er en udfordring, fordi mange af vores hold allerede er fyldt op som konsekvens af den fremgang vi har haft på medlemssiden,” siger Thomas Gram.

Tre, to, én
I Lundtoftegade står Thomas Gram for dagens træning. Han gør meget ud af at inddrage de fremmødte forældre, der helt efter bogen kommer fra såvel blokkene omkring banen som fra andre dele af Nørrebro.

”Det vi laver er helt almindelig fodboldtræning. Teknisk set træner forældrene selv børnene, men jeg fortæller dem, hvad de skal lave og har overblikket. Vi er sammen om træningen, og alle har et ansvar, men det er ikke noget krav, at forældrene er med,” fortæller Thomas Gram.

Det er til gengæld vigtigt, at holdene ikke lukker om sig selv for baggårdsfodbold skal bringe lokalområderne sammen. Derfor lærer både børn og forældre den samme gestikuleren og pædagogiske tilgang, så miljøet er genkendeligt, når holdene mødes til stævner og aktiviteter i Nørrebro Parken.

”Tre, to, én, sig som en tiger, og så brøler de alle sammen. Det er en af de lege, som går igen alle steder. Det er enormt vigtigt, at vi får skabt et koncept omkring træningen, så spillerne kender tigeren og værdierne i Nørrebro United,” forklarer Thomas Gram.



Flere spillesteder på vej
En undersøgelse, som blev lavet af Københavns Kommune tilbage i 2015 viser, at børn i storbyen i gennemsnit bevæger sig 300 meter for en fritidsaktivitet, mens børn i udsatte boligområder kun bevæger sig 50 meter. De tal understreger vigtigheden af at flytte rekrutteringen ud i nærområderne.

Projektleder Aske Tybirk Kvist har sat ringe på et bydelskort og fundet nye mulige spillesteder, der på sigt skal indlemmes. Tanken er, at ringene en dag mødes så alle børn på Nørrebro kun får 300 meter til en organiseret fodboldaktivitet.

”Nørrebro United har altid været i tæt dialog med lokalområdet. Vi er ret stedkendte og har tradition for at lave opsøgende arbejde rundt omkring på Nørrebro. Baggårdsfodbold er i virkeligheden en forlængelse af det arbejde.”

Dermed lægges der også op til et tætteresamarbejde med flere almene boligforeninger,som kan få glæde af en nær relation tildet foreningsliv, som de på mange måder deler værdifællesskab med.
Jeg oplever, at beboerne er glade for vores tilstedeværelse, fordi vi kommer med en klart styret aktivitet, som er god for børnene og skaber fællesskab. Vi kommer med noget ny energi og bidrager med fodboldtræningen, som vi er gode til, fortæller Aske Tybirk Kvist.

I boligforeningen ABK i Lunftoftegade har man taget imod den organiserede idræt med kyshånd, selvom fodboldklubben lægger beslag på faciliteterne nogle timer om ugen.
Boligforeningen har kun fået positive tilkendegivelser efter den organiserede fodbold er rykket ind mellem boligblokkene - også i de tilfælde, hvor den uorganiseret fodbold må vige til fordel for Nørrebro United.

Børnefodbold i storbyen
En anden gevinst ved baggårdsfodbold er, at det potentielt kan afhjælpe facilitetsudfordringen i storbyen. Et almindeligt boldbur med en 3-mandsbane er fin til fodboldtræning i de små årgange, men faciliteten og belægning skal være i orden.

”Vi har nogle baner, hvor belægningen ikke er for god. Når vi træner på boldbanen i Sigyndsgade er det halvfarligt, når det regner, fordi banen bliver glat nogle steder. Så må vi stille kegler op og lege, at det er vulkaner, som man ikke må komme i nærheden af,” siger Thomas Gram.

Den tilgang er symptomatisk for Nørrebro United, der har valgt at se muligheder i stedet for begrænsninger med baggårdsfodbold, som taler ind i en helt anderledes tankegang i forhold til bymæssig børnefodbold i områder, hvor det er vanskeligt at bygge nye faciliteter.

OM BAGGÅRDSFODBOLD
Nørrebro United har fået fondsmidler fra TrygFonden, Lauritzen Fonden samt DGI og DIF til de næste to år. Midlerne skal være med til at udvikle konceptet og den anderledes tilgang til bymæssig børnefodbold i storbyen. Nørrebro United er lige nu til stede på tre lokationer i henholdsvis. Lundtoftegade, Sigynsgade og Blågården, og Nørrebro United håber på at have mindst seks satellitter i 2021, hvor projektet skal være en del af klubdriften.

LÆS ANDRE ARTIKLER FRA IDRÆTSLIV